Vemb Sogn
Historisk info om Vemb Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Vemb Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vemb Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vem Sogn, der har Bur og Gjørding til Annekser, omgives af sidstn., Skodborg Hrd. (Møborg S.), fra hvilket det skilles ved Damhus Aa, Bur Sogn og Ulvborg Hrd. (Raasted og Ulvborg S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, mod S., ligger 2 1/4 Mil V. for Holstebro. De lavtliggende, mod S. noget bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; den nordl. Del er Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Lemvig samt den vestjydske Længdebane og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 612 besaaede (deraf med Rug 176, Byg 35, Havre 207, Boghvede 3, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 29, Grøntf. 8, Kartofler 62, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 703, Høslæt, Brak, Eng m. m. 253, Have 12, Hegn 6, Skov 25, Moser 23, Kær og Fælleder 64, Heder 835, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 381 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Køer), 463 Faar, 256 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 67 Td.; 7 Selvejergde. med 19, 13 Arvefæstegde. med 36, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 612 (1801: 154, 1840: 218, 1860: 269, 1890: 552), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 104 levede af immat. Virksomh., 187 af Jordbr., 2 af Gartneri, 89 af Industri, 48 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vem (urigtigt: Vemb; i Vald. Jrdb.: Hwammæ, 1340: Weæm, 1347: Weem) — delt i Vester-, Mellem- og Øster-V. — med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1895); Vem Stationsby med Lægebolig, Haandværkere, handlende, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. (om Vem-Lemvig Banen se S. 475). Brandsborg, Huse; Prangsgd.; Østergd., 3 Gde.; Skydsgde., 2 Gde.; Noesgd. med Plantage; Hedegde., 2 Gde. med Andelsmølle; Korsgd.; Bundgde., 2 Gde.; Mariebjærg, Gd.; Lille Skallebæk, Gd.; Sand, Gd.; Smedegd.; Povlsgd.; m. m.
Vem S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 173. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af N.-Vosborg i Ulvborg Hrd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere opf. af raa Granit med hugne Hjørnekvadre og spids Korbue, maaske ved Slutn. af Middelalderen. Vaabenhuset og en Klokkestabel paa Vestgavlen ere langt senere. Altertavlen er et Maleri (Christus i Getsemane) af Gjørup. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1. Halvdel af 18. Aarh. Klokken, med Indskr., er fra c. 1340.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Bur Kirke skulde nedbrydes og Materialet benyttes til Vem og Gjørding Kirker, samt at Vem skulde være Hovedsognet, idet Vem Præstegaard, der brugtes under Holstebro Bispegaard, skulde være Præstebolig. Disse Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. Ved Reskr. af 10/7 1578 blev Vem Kirke bestemt til Nedbrydning, og Sognefolket henvist til Gjørding og Bur Sogne; men heller ikke dette skete. I 1883 blev Vem Hovedsognet.
