Forskel mellem versioner af "Varde Sankt Jacobi Sogn"

Versionen fra 9. dec 2014, 12:28

Historisk info om Varde Sankt Jacobi Sogn. Var et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift), Vester Horne Herred (Ribe Amt). Det blev nedlagt i 1814 sammen med Sankt Nicolai Sogn, af disse 2 sogne blev Varde Sogn dannet. Kirken Sankt Jacobi tilhørte sognet. For Historisk info om Varde se under Varde Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1731 med Varde Sankt Nicolai Sogn

• 1536 Niels Andersen Svansøe
• 1555 Anders Nielsen Svansøe
• 1603 Peder Madsen Warder
• 1632 Jørgen Pallesen Jerne
• 1653 Niels Hansen Arensberg (Aquilomontanus)
• 1686 Niels Nielsen Kragelund
• 1728 Marcus Pedersen Wøldike
• 1731 Rasmus Eriksen Svitzer
• 1747 Jens el. Hans Jensen Tranders
• 1748 Vilhelm Johansen Fabricius
• 1767 Morten Reenberg Iversen Dam
• 1782 Christian Carl Hansen Brorson
• 1795 Jens Beck
• 1815 Gert Johannes Brøndsted
• 1824 Nicolai Satterup
• 1825 Vilhelm Neess
• 1853 Sophus Vilhelm Claudi
• 1866 Daniel Carl Erhard Luplau

Sognekapellan (hjælpepræster)

(Fælles med Sankt Nicolai)

• 15?? Mads Jacobsen
• 1651 Morten Christensen Smed el. Warde el. Toft
• 1727 Laurits Struck Christensen Engelstoft
• 1731 Poul Mortensen Borrebye
• 1744 Arnold Christian Eilersen Dyssel
• 1755 Christian Caspersen Lemvig
• 1761 Jens Jørgensen Windfeldt
• 1763 Søren Jørgensen Haar
• 1768 Georg Andreas Fabricius
• 1774 Holger Nielsen Olivarius
• 1779 Holger Albertsen Klagenberg
• 1780 Hans Aggerup Olivarius
• 1785 Vitus Bering
• 1787 Andreas Borch
• 1792 Eskil Severin Haunstrup

Ord. Catechet i Varde.

• 1818 Ancher Storm

Følgende beskrivelse af Sankt Jacobi Kirke er fra Trap Danmark 3 udgave.

St. Jacobi Kirke, ved Torvet, bestaar af Skib og Kor med anselig halvrund Apsis, Taarn mod V. og to Korsarme ved Skibet. De ældste Dele, Skib og Kor med Apsis, ere fra romansk Tid (vistnok fra Beg. af 13. Aarh.) af groft tilhugne Granitkvadre (nogle af dem ere meget store, særlig i Koret), dog er der ogsaa benyttet Stenal, baade som Kvadre og som Kilesten, i det mindste over et af Vinduerne; Murenes indre Del er vistnok af raa Granit, men det tykke Lag af Puds hindrer en nøjere Undersøgelse. Bygningen hviler paa Sokkel med Skraakant, som paa Skibet næsten er skjult under Jorden. De to oprindl., firkantede Døre (Norddøren til Dels forstyrret) og et Par rundbuede Vinduer ses, alle tilmurede. Det anselige Taarn, der stammer fra den senere Middelalder, er uden Sokkel af Granitkvadre i ret betydelig Højde og af røde Munkesten (cementpudset). Kirken har i tidligere Tid lidt store Beskadigelser; 29/5 1439 siges den at være afbrændt (D. Saml. 2. R. IV S. 92); 1551 brændte den atter, og ved en ny Brand 1590 ødelagdes dens østl. Parti. Større Restaurationer er den undergaaet bl. a. 1748 og 1795 (disse Aarst. staa i Fløjene paa Korsarmene); men den betydeligste Restauration var den, som foretoges, da Byens anden Kirke St. Nicolai blev nedbrudt 1809, og som udførtes af Bygmester Mich. Stobberup for 10,500 Rd. Kirken, som atter indviedes 20/9 1812, blev da udvidet med de to Korsarme, af røde Mursten, paa Granitsokkel med flade, gibsede Bjælkelofter og med hver sin Indgang fra Ø.; ved samme Lejlighed fik Taarnet, som hidtil havde haft Spir, en Kuppel af Træ. Ved en ny, af Justitsrd. Winstrup 1857 ledet Restauration fik Kirken nye Vinduer, Murene afpudsedes indv., ogsaa i Korsarmene, hvis Indgange omdannedes, m. m. Endelig nedtoges 1869 Taarnets Kuppel, og det fik ved en Gave af Købmd. O. Palludan sin nuv. Overbygning efter Tegn. af Winstrup (c. 2500 Rd.), nemlig 4 Spidsgavle af Mursten og et ottesidet, skifertækket Spir, i alt 138 F. Kirken har i øvrigt Tegltag, kun Apsis er tækket med Bly. Skibet, der indv. er 66 1/2 X 27 F., har flad, pudset Træhvælving, Koret (20 X 20 1/2 F.) en gotisk Hvælving, Apsis (13 F. lang og 18 F. bred) Halvkuppelhvælving. Hovedindgangen, som nu paatænkes ombygget, er fra V. i Taarnet, hvis Underrum, med fladt gibset Bjælkeloft, tjener som Forhal.

I den ret anselige Altertavle, bekostet af Borgmester Otto Rasmussen 17. Aarh., er 1877 indsat 3 større Malerier (Christus i Emaus, Christus og Marie Magdalene og Christus i Getsemane) og 5 mindre af C. Schleisner. Prædikestol i rig Barokstil med 6 Fyldinger, der i Alabast fremstille Christi Lidelseshist., og Indskriften: „Fra Solens Opgang til hendes Nedgang er Herrens Navn lovet“ i 12 Sprog. Den sjældne Malmdøbefont er støbt 1437 af Nicolaus Klokkestøber. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgelet, som er fra 1857 (det gamle Orgel repareredes 1768 af Amdi Worm og flyttedes da til den nuv. Plads). I Enden af hver Korsarm er der ligeledes et Pulpitur og en Forstue; i den sydl. findes et Par lukkede Rum for Arrestanter, der skulle overvære Gudstjenesten (de benyttes dog ikke mere). I Kirken findes 3 ældre Malmlysekroner, den ene fra 1684 og en af Messing fra 1894, et gammelt Krucifiks (restaur. 1900), et Maleri fra 1677 af Provstiskriver Peder Nielsen (til Lunderup) og Hustru Maren Stefansdatter (af et Epitafium fra St. Nicolai Kirke) og Epitafier over 1) Provst Vilh. Fabricius, † 1767, og Hustru, 2) Byskriver og Hospitalsforstander Rasm. Øllgaard, † 1770, og Hustru, og 3) et af Sandsten i Barokstil over en Præst (nogle have ment den 1. evangel. Præst Anders Nielsen Svansøe) og Hustru. Rundt om i Byen ses talrige ituskaarne Ligsten fra Kirken, anvendte som Trappesten. De to Klokker ere støbte 1561 og 1565 af Hans Altena, den 3., ogsaa fra 16. Aarh., af Gert de Mervelt (en er omstøbt 1891).

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan. Kirken ejer i Kapitaler c. 4200 Kr. og Enge til en Værdi af c. 11,000 Kr.; dens Gæld var 31/12 1902 4560 Kr.

Eksterne Link

• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger