Tulstrup Sogn (Aarhus Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 18. nov 2016, 11:07 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tulstrup Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Tulstrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Under udarbejdning


Følgende beskrivelse af Tulstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tulstrup Sogn, Anneks til Astrup, omgives af dette, Tiset og Malling Sogne samt Hads Hrd. (Nølev og Odder S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lerblandede.

Fladeindholdet 1896: 158 Td. Ld., hvoraf 558 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 96, Byg 126, Havre 143, Blands. til Modenh. 78, Grøntf. 16, Kartofler 6, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 290, Have 9, Skov 84. Moser 29, Hegn 4, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 90 Heste, 411 Stkr. Hornkv. (deraf 276 Køer), 124 Faar, 297 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 107 Td.; 15 Selvejergde. med 95, 34 Huse med 12 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 299 (1801: 153, 1840: 268, 1860: 310, 1890: 254), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 185 levede af Jordbr., 55 af Industri, 1 af Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tulstrup med Kirke; Pederstrup; Hinnedrup. Hovedgaarden Østergaard har 38 1/4 Td. H., omtr. 450 Td. Ld. (deraf c. 130 i Malling S., lidt i Astrup og Odder S.), hvoraf 12 Eng, 100 Skov, 8 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager.

Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og Hvilsted i Hads Hrd., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 236. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Kirken har fladt Loft. Syddøren er bevaret. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet opførtes, alt af Munkesten; Taarnets Østmur hviler paa to Piller i Skibet. Vaabenhuset, af raa Granit, er i 1791 delvis ombygget med smaa Mursten; s. Aar repareredes Taarnet. Altertavle i Barokstil med et Relief (den korsfæstede med Maria og Johannes). Granitdøbefont med Evangelistsymbolerne og Dobbeltløver. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Koret Ligsten over Jost Ulfeld, † 1563, og Hustru Anne Kaas (med Figurer).

Østergaard tilhørte 1543 Jost Ulfeld, dernæst hans Enke Anne Kaas, hans Dattersøn Joh. Brockenhuus til Lerbæk, dennes Fætter Niels Friis og hans Søn Mogens F., den første Greve til Frijsenborg. 1662 ejedes Ø. af Jmfr. Birgitte Krabbe, der 1678 skødede den til Vilh. Güldencrone til Vilhelmsborg; hans Sønner Vilh. og Jørgen G. solgte 1701 al deres Arv i Ø. (samt Moesgd. og Bustrup) til Broderen Chr. G. til Vilhelmsborg; 1747 skødede Vilh. Güldencrone til Vilhelmsborg Ø. for 13,000 Rd. til sin Svoger Const. Aug. Charisius til Constantinsborg, og han solgte den (24, 22 og 264 Td. H.) 1767 for 30,000 Rd. til sin Svigersøn Kapt. Fr. Chr. Kaas, senere Admiral († 1804), som skødede den 1771 for 38,000 Rd. til Chr. F. Güldencrone til Vilhelmsborg, efter hvis Død den (24, 12 og 1 1/2 Td. H.) ved Aukt. 1789 solgtes til Forpagter paa Moesgd. Jørgen Schmidt. Hans Arvinger solgte den til Krigsraad Müller, men overtoge den snart igen og solgte den til deres Medarving, Schmidts Svigersøn, F. Koch. Han solgte den til Jægerm. Schultz, der efter kort Tids Forløb afhændede den til Departementssekretær, senere Stiftamtmd. C. B. A. Dahl († 1870), fra hvem den ved Arv kom til Broderen T. Dahl til Moesgd. († 1872), hvis Enke (se S. 151) nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1835.

Pederstrup og Hinnedrup vare fordum adelige Sædegaarde, om det da ellers er dette Hinderup, hvortil Slægten Munds Stamfader Peder M., der levede ved Aar 1500, skrives. Pederstrup ejedes 1479 af Mikkel Bjørnsen, der førte Slægten Falsters Vaaben, blev 1518 af Hans Knudsen solgt til Hans Rostrup, hvis Datter Ellen, Ove Skrams Efterleverske, endnu 1603 ejede den. Den kom saa til Gunde Lange, der 1624 solgte den til Laurids Ebbesen (Udsøn), og havde saa fælles Ejere med Lyngballegd. og Ristrup, indtil den med disse 1646 kom til Kronen. — Paa Østergaards Mark skal ogsaa have ligget en Herregaard, Aalkjærgaard; i 1. Halvdel af 19. Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Murværk.


Eksterne Link