Tøstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 1. maj 2014, 14:34 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Tøstrup Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Tøstrup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Tøstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tøstrup Sogn, Anneks til Nimtofte, omgives af dette, Ørum og Ginnerup Sogne samt Sønder Hrd. (Albøge og Nødager S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Sønderhald Hrd. (Koed S.). Kirken, mod N., ligger 1 3/4 Mil V. for Grenaa. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med Enge ved Kolindsund.

Fladeindholdet 1896: 3747 Td. Ld., hvoraf 1661 besaaede (deraf med Hvede 97, Rug 352, Byg 363, Havre 661, Boghvede 3, Bælgsæd 15, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 15, Grøntf. 45, Kartofler 40, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 1002, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 13, Skov 37, ubevokset 8, Moser 12, Kær og Fælleder 97, Hegn 6, Heder 23, Stenmarker 33, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 670 Stkr. Hornkv. (deraf 397 Køer), 743 Faar, 286 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 27 Selvejergde. med 137, 39 Huse med 12 Td. Hartk. og 32 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 563 (1801: 214, 1840: 325, 1860: 436, 1890: 606), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 78 af Industri, 3 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks. og 9 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Tøstrup med Kirke og Skole; Skiffard; Sivested med Skole og Missionshus (opf. 1884). Tøstrupgaard (før Christinebjærg) har 15 Td. H., omtr. 320 Td. Ld., hvoraf 4 Eng (i Ørum S.), 50 Plantage, Resten Ager; under Gaarden hører Gaarden Lykkeslund (4 3/8 Td. H., 155 Td. Ld.). Kovstrupgaarde.

Tøstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 361. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilføjede (paa Taarngavlen Aarst. 1778). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra omtr. 1700, med et Maleri (Nadveren), opmalet 1839. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Mellem Skib og Vaabenhus en smuk jærnbeslaaet Dør. Series pastorum for Tøstrup (ophængt 1898).

Ved Tøstrup ligger i Bunden af en smal, dyb Dal en større, vistnok ved Kunst noget tildannet Banke, „Slottet“; Murlevninger findes ikke. I Sivested ligger en Gaard, som ogsaa kaldes „Slottet“.

Ved Kovstrup ere de to jævnsides liggende Pogehøje fredlyste; af de omtr. 20 Stengrave, som kendes i Sognet, ere fredlyste: ved Tøstrupgd. en Runddysse med sekssidet Gravkammer med Gang, ved Tøstrup 2 Runddysser og 3 Langdysser (en af disse trekamret).

Tøstrup var et eget Pastorat indtil 1775, da det blev Anneks til Nimtofte. Fra den nu nedbrudte Præstegaard findes i Randers Museum en Egebjælke med Indskr., at Gaarden brændte 7/12 1741.


Link