Tønning Sogn

Historisk info om Tønning Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Tyrsting Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Tønning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Følgende beskrivelse af Tønning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tønning Sogn omgives af Annekset Træden, Ring, Græstrup og S.-Vissing Sogne samt Vor Hrd. (Østbirk S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2 1/2 Mil N. V. for Horsens. De højtliggende, bakkede Jorder (Trebjærg Høje, 413 F., 130 M.) ere overvejende muldlerede med Lerunderlag, sandede ved Gudenaa. En Del Skov (Tørring Sk., Troelstrup Sk.). Gennem Sognet gaar Horsens-Bryrup Banen.

Fladeindholdet 1896: 2604 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug 239, Byg 253, Havre 545, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 74, Grøntf. 13, Kartofler 16, andre Rodfr. 46), Afgræsning 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 16, Skov 154, Moser 30, Kær og Fælleder 9, Heder 32, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 692 Stkr. Hornkv. (deraf 435 Køer), 370 Faar, 347 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 132 Td.; 34 Selvejergaarde med 123, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 449 (1801: 218, 1840: 288, 1860: 446, 1890: 445), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomhed, 301 af Jordbr., 4 af Gartneri, 79 af Industri, 2 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tønning med Kirke, Præstegd., Skole, privat Forskole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodehav. 31,5 76 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4434 Kr., Antal af Konti 225), Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Gammelstrup med Jærnbanehpl.; Troelstrup med Andelsmejeri (Tr.-Søbæk). Gaarde: Sorgenfri, Røgballegd., Korsballegd., Nærumgd.

Tønning S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-Vrads Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 177. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret, Sydd. og eet Vindue ses tilmurede. Taarnet, af store røde Mursten i Munkeskifte, er vistnok opf. ved Midten af 13. Aarh., men senere delvis ombygget (paa Muren Aarst. 1770 og 1806). Ved Middelalderens Slutn. indbyggedes Hvælvinger i Langhus og Taarn, og vistnok omtr. samtidig opførtes Vaabenhuset. Alterrammen er et ret anseligt Snitværk fra Chr. IV’s Tid, med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1875 af V. Pacht. Alterstagerne ere 1674 forærede af Gese Heckmann. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestolen, et ualmindelig rigt Snitværk i Renæssancestil, er 1642 skænket af Herredsfoged Anders Jensen og Hustru, Himlen 1643 af Martin Lauridsen i Gammelstrup og Hustru. Ligsten over ovenn. Anders Jensen († 16..) og Hustru Maren Christensd., over Præsten Ove Lauridsen Bølge, † 1657, og Hustru (med Portrætfig.) samt over Provst Erik Jensen Kjær, † 1750, med to Hustruer. Kirken blev restaur. 1891; 1901 blev der fundet Kalkmalerier paa Hvælvingerne.

I Gammelstrup laa tidligere en Hovedgaard Gammelstrup Hovgaard, som 1411 af Fru Gunner Bosdatter, Hr. Erland Kalfs Efterleverske, blev pantsat til Lage Christiernsen Rød; 1560 ejedes den af Fru Bege Rosenkrantz.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger