Forskel mellem versioner af "Skanderup Sogn (Skanderborg Amt)"

Versionen fra 18. okt 2016, 18:12

Historisk info om Skanderup Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Skanderup Kirke og Skanderborg Slotskirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Følgende beskrivelse af Skanderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se også Skanderborg Købstad for yderlig info om byen

Skanderup Sogn, Anneks til Skanderborg Købstad, hvis Jorder dele Sognet i 3 Dele (en østl., nordl. og vestl.), omgives af disse Jorder, det andet Anneks Stilling, Vitved og Fruering Sogne, Vor Hrd. (Taaning S.), Dover, Venge og Mesing Sogne. Kirken ligger 1/2 Fjerdingvej N. for Skanderborg paa dennes Markjorder. De højtliggende, overvejende bakkede Jorder (højeste Punkt 386 F., 121 M.) ere for det meste muldlerede med Lerunderlag, i den vestl. Del dog mere sandede med Sandunderlag. En Del Skov (Dyrehave, se S. 91, Fennelund, Fuglsang Sk.). Til Sognet, der er rigt paa Aaer og mindre Vandløb (saaledes Illerup Aa), høre en Del af Skanderborg Sø, se S. 88, og den 3036 Td. Ld. store Mos Sø, hvilke forbindes ved Taaning Aa, samt en Del af den 714 Td. Ld. store Stilling-Solbjærg Sø. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skanderborg til Aarhus, Silkeborg, Viborg og Horsens samt den østjydske Længdebane og Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 5706 Td. Ld., hvoraf 2357 besaaede (deraf med Hvede 41, Rug 488, Byg 493, Havre 924, Boghvede 16, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 158, Grøntf. 27, Kartofler 48, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 1109, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1269, Have 71, Skov 452, Moser 126, Kær og Fælleder 54, Hegn 17, Heder 22, Veje og Byggegr. 155, Vandareal m. m. 74 Td. Kreaturhold 1898: 379 Heste, 1694 Stkr. Hornkv. (deraf 1021 Køer), 680 Faar, 893 Svin og 71 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 309 Td.; 61 Selvejergde. med 275, 136 Huse med 34 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1455 (1801: 693, 1840: 1032, 1860: 1246, 1890: 1583), boede i 282 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 146 levede af immat. Virksomh., 843 af Jordbr., 18 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 159 af Industri, 41 af Handel, 247 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.

Skanderup Kirke, ved Aarhusvejen og nær ved Skanderborg Sø, ligger paa Skanderborg Købstadsjorder. I Sognet Byerne: Foerlev med Skole, Sparekasse (opr. 1878; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 4329 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 422 Kr., Antal af Konti 89) og Mølle; Vrold (i Vald. Jrdb.: Wraghældæ) med Skole og Andelsmejeri (Brokhøj) ; Gram med Skole. Remmerhuse. Skanderborg Ladegaarde, Gde. og Huse, med Skole. Skanderborg Jærnbanestation, ved hvilken Børnehjem for Skanderborg og Omegn (opr. 1883, Pl. for c. 50 Børn), Andelsmejeri (Nonnebjærg) og Kro. Hømose, Gde. og Huse. Mallinggaard har 23 1/2 Td. H., 287 Td. Ld. (lidt i Stilling S.), hvoraf 17 Eng, 17 Skov, 2 Tørvemose, Resten Ager; 8 Arbejderboliger; til Gaarden hører en fortrinlig Kilde. Foerlevgaard. 14 1/2 Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 30 Skov, Resten Ager. Vederslund: 12 1/2 Td. H., 170 Td. Ld. Ladegaard: 12 3/8 Td. Hrtk., 153 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 14 Skov, Resten Ager; 2 Huse med Mejeri. Andre Gaarde: Edelsborg, Leegaardslyst, Østergd., Justenborg, Nørregd., Frederiksminde, Sølund (se S. 91). Fulbro og Skvæt Vandmøller.

Skanderup S., een Sognekommune med det andet Anneks Stilling, hører under Hjelmslev-Gjern Herreders Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstingskr. og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 189 (Vrold), 190 (Foerlev og Ladegde.) og 191 (Gram). Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets østl. Del og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Fraadsten, men senere meget ombyggede med Mursten. Den mere end halvrunde Apsis, paa Sokkel med Skraakant, er smykket med Pilastre, foroven forbundne med Rundbuer, og 3 smaa runde Lysaabninger. Senere forlængedes Skibet mod V. af Munkesten; dernæst opførtes af s. Materiale Taarnet, der har et 1741 opf. Spir, og Vaabenhuset (det udgjorde en Fløj af Kirken, indtil Skanderborg fik sin egen Kirke, se S. 89; nu er det Materialhus), begge i gotisk Stil, og Skibet fik Krydshvælvinger, Koret Tøndehvælv. (Apsis har Halvkuppelhvælv.). I en Synsforretn. 1646 omtales Kirken som meget brøstfældig (se Ring Kloster). Aar 1849 blev den istandsat, da den havde lidt meget under Fjendens Ophold. Altertavle fra 1650 i Barokstil med et nyere Maleri (Jesus og Marie Magdalene, Kopi; det gamle Billede hænger bag paa Tavlen). Rigt udskaaren Prædikestol fra 1653 i s. Stil. Granitdøbefont. I Skibet en Malmlysekrone og 3 store Epitafier over Clemens Clemensen Fischer, † 16.., Regimentsskriver Peder Borum, † 16.., og Regimentskriver Christen Knudsen Gyberg, † 1740, der har skænket den ene Klokke 1735. Den anden Klokke, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh. I Taarnrummet, der er Forhal, er indmuret en Ligsten (udslidt) med Bill. af en Mand og to Kvinder. I nordl. Kirkemur en Ligsten over Generalkrigskommissær Joh. E. E. Schmidt, † 1760. (Se om Kirken Helms, Tufstenskirker, S. 111).

Ved Rytterdistriktets Salg 1767 blev Skanderborg Slots Ladegaard solgt for 48,365 Rd. og udstykket i 6 Parceller, hvoraf Mallinggaard er den største. Enken efter Borgmester Malling i Viborg, Charl. Hilleborg Storm, skødede 1780 M. („Skanderborg Ladegaard Nr. 3“, 9 Td. H.) for 6450 Rd. til Johs. Flechtner af Kbh. Enken efter P. Langballe, der havde købt den for 201,000 Kr., solgte den 1901 for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer Th. Neergaard. Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. ved Midten af 19. Aarh.

Munke Abildgaard, et Enemærke paa Foerlev Mark, nævnes 1496 som tilhørende Øm Kloster. — Fulbro nævnes alt i Vald. III’s Tid og atter 1485. — En By Nyby i Sognet nedlagdes 1573, og dens Jorder lagdes da ind under Skanderborg Ladegaard. Til Erstatning for Byens Tiende fik Sognepræsten Kronens Part af Tienden af Gram. — Om Skanderup By se S. 93. — Ifl. Kongebrev af 1573 skulde Kronens Gods i Fruering, Vitved, Venge, Skanderup og Illerup Sogne samt Svejstrup og Bjedstrup være et eget Birk, Skanderup Birk.

Et lille Højdedrag Ø. for Skanderborg Sø, Nonnebjærget, 275 F., 85 M., er alm. antaget for det Sted, hvor Niels Ebbesen faldt 2/11 1340. Ifl. andre (se M. H. Rosenørn, Greve Gert og Niels Ebbesen, 2. Del, Kbh. 1901, S. 110 og 196) har Kampen dog staaet mellem Skanderborg Ladegaard og Skanderup Kirke ved Søens Nordvestkyst paa Manbjærget.

I Vrold har der været en Kirke, endnu nævnt 1524, som efter Reformationen ikke blev brugt længere; men endnu 1585 stod Taarnet og noget Murværk, som Fr. II da skænkede til Niels Skram til Urup til Hjælp til Forbedring af hans Kirke ved Urup (ɔ: Østbirk Kirke). Kirken har staaet mod N. Ø. i Byen, hvor Pladsen endnu ses; der er fundet formentlige Murfundamenter og Skeletter.

Ved Skvæt Mølle er der en fordum hellig Kilde, der har været søgt Valborg og St. Hans Aften endnu i 2. Halvdel af 19. Aarh. Ved Kilden stod en Pengeblok, og Indtægten ved Besøgene tilfaldt Møllersvenden, der holdt Kilden i Stand; Bassinet er nu omgivet af en Træramme.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger