Rutsker Sogn

Historisk info om Rutsker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Ruts Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Fælles fra ca 1600 med Hasle Sogn (Bornholms Amt)

Følgende beskrivelse af Rutsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rutsker Sogn (gml. Form Rydsker, Rødsker, Rosker), Anneks til Hasle Købstad, omgives af Østersøen, Hasle Købstads Landdistr., Klemensker Sogn, fra hvilket det for en Del adskilles ved Bagaa, Olsker Sogn og Allinge-Sandvig Landdistr. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil N. Ø. for Hasle. Sognet hører helt til Granitplateauet; højeste Punkt er Ruis Kirkebakke, 414 F., 130 M., det første Punkt, der dukker op af Havet, naar man nærmer sig Øen fra V.; imod N. V. ligge Ringebakkerne (Store og Lille Ringebakke), højeste Punkt 295 F., 93 M., et omtr. 1/4: Mil langt og 1/8 Mil bredt, lyngbevokset Klippeparti, der falder af til Kysten med bratte Skrænter. Lige S. for dette Klippeparti, kun adskilt derfra ved den lille Blaasingdal, ligger et af Øens smukkeste Klippepartier, det imponerende, vilde Jons Kapel, hvis Skrænt (Hvidkleven) er 131 F., 41 M.; en stejl Trappe fører ned mod Stranden til en fritstaaende, 68 F., 21 M., høj Klippe, „Jons Prædikestol". Ved Teglkaas hører Klippekysten op og afløses mod

5. af indtil 92 F., 29 M., høje, stejle Lerbrinker. Til Sognet hører et Enklave mod Ø. (Andel af Udmarksjorderne). Gennem Sognet, der gennemskæres af Landevejen fra Hasle til Allinge, løber mod S. V. Kæmpeaa.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5241 Td. Ld., hvoraf 2442 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 482, Byg 331, Havre 679, Bælgsæd 23, Blands. til Modenh. 422, Grøntf. •115, Kartofler 254, andre Rodfr. 120, andre Handelspl.7), medens der henlaa til Af-græsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 36, Skov 463, Mose og Kær 63, Heder, Stenmarker osv. 382, Byggegr. og Veje 141, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1893: 360 Heste, 1488 Stkr. Hornkv. (deraf 1008 Køer), 789 Faar, 776 Svin og 9 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1895: 423,6 Td. (292 Td. alm.) Der var 88 Selvejergaarde med 346,0, 3 Arvefæstegd. med 17,4,

200 Huse med 55,9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1300 (1801: 604, 1840: 942, 1860: 1230, 1880: 1326), boede i 261 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhv. saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 765 af Jordbrug, 201 af Fiskeri, 203 af Industri, 14 af Handel, 6 af Skibsfart, 35 af forsk. Daglejer-virks., 43 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. Fiskeriet fra de 3 Fiskerlejer er meget betydeligt.

I Sognet: Ruts Kirke, ved Vejen fra Hasle til Allinge. Desuden den tidligere Præstegaard, Nordre Skole, Søndre Skole og en Forskole, et Forsamlingshus (opf. 1895) og Andelsmejeriet Hammerdal, flere Møller. Ved Kysten Fiskerlejerne Helligpeder med Baadehavn, Teglkaas med Baade-havn og Vang med Baadehavn og Stenhuggeri. Alle tre Havne, der bestaa af Inder- og Yderhavn, ere meget udvidede i de sidste Aar, især Vangs 1896, og ere 6 F. dybe og derover. Af større Gaarde mærkes Puggegd. og Sandemandsgd. Saml. af Gaarde: Kaasby og Jydegaarde. Rutsker-Høj lyng, Huse.

Rutsker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Nørre Herreds Jurisdiktion (Hasle), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens nordøstl. Læge-distr. (Allinge), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 9. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Ruts Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Kirken er opført af Kamp med Anvendelse af Cementsten ved Trapper, Indfatninger af Døre og Vinduer osv. og af Fraadsten i Korrundingen (den eneste Kirke paa Øen, hvor dette Materiale er benyttet). Kirken undergik i Aaret 1887 under Ledelse af Arkitekt M. Bidstrup en betydelig Restauration og Udvidelse, ved hvilken Lejlighed det gamle Taarn (omtr. som Taarnet i Vester-Mariæ Kirke, i 3 Stokværk med Tøndehvælvinger i de to nederste Stokværk og takkede Gavle) nedreves, og der opførtes et nyt med skifertækket Skraatag; ligeledes nedreves et senere mod S. tilbygget Vaabenhus, medens den nordl. Tilbygning opførtes for at skaffe mere Plads i Kirken. Hovedindgangen er nu i Taarnets Vestside (ogsaa i det gamle Taarn var der en, dog vist ikke oprindelig Indgang mod V., der senere var bleven tilmuret). Fra Taarnet fører en stor Bue ind til Skibet, som nu har tresidet Loft, medens det før Restaurationen havde en fladbuet Bræddehvælving. Paa hver Side af den runde Korbue er der en Niche; Koret har Krydshvælving, baaren af Hjørnepilastre. Det mærkeligste Parti er den fra den gamle Kirke bevarede Korrunding med Halvkuppelhvælving. Dens Ydermur er prydet med 8 Pilastre, der dele den i 7 Felter, foroven forenede ved Tvillingbuer; i det midterste Felt er der en ved en Søjle i Midten delt Niche, og over den et cirkelrundt Vindue. Det særskilte Klokketaarn (Kamp og Bindingsværk) er bevaret. Altertavlen er et tarveligt Arbejde fra 2. Halvdel af 17. Aarh.; Prædikestolen er ny, Granitdøbefonten er vistnok fra Kirkens første Tid. En gml. Kalk opbevares i Nationalmuseet (om den gamle Kirke se Brunius, Konstanteckn. S. 162 fl., og H. J. Holm, B.’s ældgml. Kirkeb. S. 6). Paa Kirkegaarden er der en mindre Runesten.

I Egnen omkring Bakkegaarden har der været en Samling af over 100 Bautasten, vel den største, som kendes i Landet; nu er der kun een tilbage. Ved Puggegaard ligger en fredlyst Gravhøj, „Vippehøj".

Link

Rutsker Sogn

Præster tilknyttet sognet

Følgende beskrivelse af Rutsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Link

Navigationsmenu

Personlige værktøjer

Navnerum

Varianter

Visninger

Handlinger

Søg

Navigation

Værktøjer