Rindum Sogn
Historisk info om Rindum Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Rindum Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Rindum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Rindum Sogn, Anneks til Ringkjøbing Købstad og det mindste i Herredet næst Landdistriktet, omgives af Ringkjøbing Købstadsjorder, Landdistriktet, Velling, No og Hee Sogne samt Ny og Gammel Sogne, fra hvilke det skilles ved Von Aa. Kirken, mod V., ligger 1/6 Mil Ø. for Ringkjøbing. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere muldsandede, til Dels med lerblandet Underlag, med Engstrækninger ned mod Von Aa og Hede mod V.; mod Ø. ligger det meste af Statsplantagen Femhøjsande (se ndfr.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro og Silkeborg samt den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2214 Td. Ld. (se S. 454), hvoraf 790 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 65, Havre 256, Spergel 20, Blandsæd til Modenh. 80, Grøntf. 58, Kartofler 39, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak, Eng m. m. 523, Have 11, Skov 84, Kær og Fælleder 50, Heder m. v. 60, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 693 Stkr. Hornkv. (deraf 466 Køer), 407 Faar, 401 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl. Ringkj. Landdistr.) 1895: 117 Td.; 35 Selvejergde. med 92, 65 Huse med 21 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 541 (1801: 265, 1840: 367, 1860: 425, 1890: 512), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomhed, 383 af Jordbr., 47 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Rindum Kirke og Skole; Østerby; Sønderby, ved Silkeborgvejen; Mejlby med Mølle; Vester- og Nørby, ved Holstebrovejen. Østerkjær, Gde. og Huse. Vesterbyhedehuse. Rindumgaard, Amtmandsbolig; Vasegd.; Brogd.; Nygd.; Mejlbygd.; Holmgd. (før Annekspræstegd.); m. fl.
Rindum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr. s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings, og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 33. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Granitkorbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, det nederste af Taarnet dog af Granitkvadre. Ved en større Restaur. 1889 (Arkitekt: Ahlmann) fik bl. a. Sydmuren større rundbuede Vinduer. Altertavle fra 1723 med et Billede af den korsfæstede. Det gamle Granitalterbord, med Træbeklædning fra 1640 med Malerier, er bevaret. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et gmlt. Krucifiks, Mindetavle over Kapellan og Rektor i Ringkjøbing Christen Andersen Agerholm, † 1725, og Malmlysekrone, skænk. af Generalmajor J. v. Lottig, † 1742, for hvem og Familie der har været Begr. i Taarnrummet (Kisterne flyttedes ud paa Kirkegaarden 1880). Rester af Kalkmalerier i Koret fra Renæssancetiden fandtes 1889.
Rindumgaard var tidligere en Hovedgaard, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Anne Lange til Nørholm, der havde pantsat den til Henrik Stampe, som oplod Pantet til Niels Clemmentsen. 1568 ejedes den af Fru Annes Sønnedatter Fru Anne Clausd. Strangesen, Christen Fastis til Vennergd., og hørte nu sammen med denne, ofte benyttet som Enkesæde, saaledes 1647 af Mette Lange, Erik Lykkes. Hendes Brodersøn Henrik Lange skødede den (18 Td. H.) 1682 til sin Moder Fru Karen Pogwisch; hun maatte 1684 afstaa den for resterende Skatter til Kongen, som 1693 overdrog den og Vennergd. til Henning Meyercrone. Den var nu Fæstegd. under Vennergaard indtil 1770, da Mads Opitius solgte den (10 Td. H.) for 735 Rd. til Christen Nielsen Post i Ringkjøbing og Morten Nielsen i Gammel Sogn. Fra c. 1807 ejedes R. af Amtmd. P. O. Rosenørn († 1828), der 1819 anlagde en Plantage ved Gaarden, senere udvidet af Amtmd. F. F. Tillisch og 1900 af den nuv. Amtmd. G. H. V. Feddersen. Ved kgl. Res. af 14/8 1824 købte Staten Gaarden til Amtmandsbolig.
Femhøjsande Plantage, nu i alt 70 Td. Ld., hvoraf mindre Dele ligge i Velling og No Sogne, er anlagt 1828 af Ringkjøbing By og opretholdtes ogsaa, da Staten andre Steder havde opgivet Klitplantningen omtr. 1840. Efter at Plantningen i mange Aar var mislykket, er nu den ældre Bestand af Rødgran og alm. Fyr fortrængt væsentlig af Bjærgfyr, og nu lykkes den udmærket.
