Oksby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 11. jan 2019, 12:36 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Oksby Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Oksby Kirke og Mosevrå Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ho Sogn

  • 1518 Mads Adsersen Udtoft
  • 1570 Christen Knudsen Dahl
  • 1604 Knud Christensen Hoe
  • 1645 Mikkel Hansen Guldager (Gullaggrius)
  • 1664 Niels Nielsen Holstebroe
  • 1692 Jens Nielsen Hoe
  • 1729 Niels Arctander Hansen Kingo
  • 1755 Lambert Mathiesen Borch
  • 1763 Jacob Pedersen Clausen
  • 1801 Niels Holst Jürgensen
  • 1808 Niels Spandet
  • 1810 Rasmus Knudsen
  • 1830 Andreas Daniel Andresen
  • 1840 Jens Peter Georg Jensen
  • 1848 Christen Thomsen Christensen
  • 1858 Rasmus Rasmussen
  • 1871 Conrad Frederik Bugge Aschlund

Følgende beskrivelse af Oksby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Oksby Sogn, Anneks til Ho, omgives af dette og Aal Sogn samt Vesterhavet. Kirken, mod S. V., ligger c. 3 Mil V. S. V. for Varde. De ikke videre højtliggende Jorder ere for største Delen Heder og Flyvesandsstrækninger (Kallesmærsk Hede, den tilplantede Bordrup Sande, før den største Vandreklit i Landet, c. 8000 Al. lang) med flere Højdepunkter langs Havet, saaledes Ringsbjærge, og Horns Bjærge, indtil 54 F., 17 M., de sidste ved den i Havet fremspringende skarpe Pynt Blaavands Huk, uden for hvilken strækker sig Horns Rev (se ndfr.). 1 Sognet ligge de 3 Statsplantager Vejrs Pl., 1133 Td. Ld., anlagt 1894, Oksby Pl., 1418 Td. Ld., anl. 1888, og Bordrup Pl., 862 Td. Ld., anl. 1858-60, og mange smaa Søer, af hvilke de største ere Engsø, c. 12, og Raassø, 6 à 8 Td. Ld.

Fladeindholdet 1901: 13,351 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 149, Havre 265, Spergel 48, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 39, Grøntf. 3, Kartofler 59, andre Rodfr. 13), Afgræsning 1290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 815, Have 19, Skov 1978, Moser og Kær 96, Heder m. m. 8007, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 145 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 921 Stkr. Hornkv. (deraf 490 Køer), 2245 Faar, 209 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 58 Selvejergde. med 94, 108 Huse med 42 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 680 (1801: 611, 1840: 728, 1860: 826, 1890: 806), boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 528 af Jordbrug, 56 af Fiskeri, 57 af Industri, 41 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 81 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Oksby (c. 1340: Uxæby) — delt i Tykby eller Midtby, Sønder-, Øster- og Nørre-Oksby — med Kirke (i Tykby), Skole, Mølle og Plantørbolig; Blaavand med Kro, 2 Redningsstationer og Statstelefonst. samt Fyr (hvidt Lynfyr, der hver 20 Sekunder viser Tre-Lyn; det vises fra et paa en høj Klitbakke rejst, hvidt firkantet Taarn af Beton paa Granitsokkel, 125 F.; Flammens Højde o. Havet 174 F., Lysvidden 5 Mil, Lysevnen 8 Mil); Vandflod; Vejrs med Skole, Rednings- og Statstelefonst. samt Plantørbolig; Mosevraa med Filialkirke, Skole og Plantørbolig; Bordrup. Tane, Grønbjærg og Hvidbjærg, Huse.

Oksby S., een Sognekommune med Hovedsognet, er delt i to Sognefogeddistrikter og hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd. 65 (nordre Distr.) og 66 (søndre). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Kirken i Tykby er opf. 1891 (indviet 21/12) i Rundbuestil af røde Mursten (Arkitekt : F. Uldall) og bestaar af Skib og Kor samt Forhal mod V.; ferniseret Bjælkeloft; over Kirkens Vestende et blytækt Spir. Af Inventariet mærkes et Trækrucifiks over Alteret (af A. Fjeldskov) og Døbefonten af Faksemarmor samt malede Brystbilleder af Apostlene, som skulle være fra det nedenn. Kapel.

Den ældre Kirke, der laa Ø. for Oksby ensom i Klitten nær ved Ho Bugt, og som skal være flyttet flere Gange, var vistnok opf. i 1. Halvdel af 18. Aarh., idet den tidligere Kirke i 1717 var ødelagt af Sandflugt, saa at der var Tale om at nedlægge den, og den blev da opf. lidt S. for den daværendes Plads. Den lille Kirke bestod af Skib og Kor (over Kordøren stod: 1753) samt Vaabenhus mod S., af Bindingsværk, men senere undersat med Grundmur, og var straatækt (mærk Th. Lange, „Kirken med Straatag“, Kbh. 1868). I 2. Halvdel af 18. Aarh. maatte den udgraves af en Sanddynge. Sognebeboerne bleve 1862 enige om at henlægge 100 Rd. aarl. i 10 Aar til en ny Kirke; Ministeriet approberede Bestemmelsen, og siden forlængedes Fristen.

Filialkirken i Mosevraa er aldeles som Kirken i Tykby (samme Arkitekt; indviet 21/12 1891), kun lidt mindre. Granitdøbefont fra den ældre Kirke i Oksby.

I Præsteindberetn. 1638 omtales en Høj, Kapelhøj, hvor der har staaet et Kapel, hvori der var fordum en Helligdom, som kaldtes „S. Ender af Oxby“, og hvor mange Mennesker vare begravede, idet der ved Vandfloden i Okt. 1634 kom mange hundrede Menneskehoveder og Ben til Syne. Til for c. 30 Aar siden er der paa dette Sted begravet Lig, der drev i Land fra Havet. Det er muligt, at Oksby Kirke tidligere har staaet her.

Hvidbjærg har været en By, der er ødelagt ved Vand og Sandflugt; ogsaa en By Vesterside har vistnok ligget her.

Blaavands Huk, det vestligste Punkt paa Jyllands Vestkyst, under 55° 33′ 21″ n. Br. og 4° 30′ 4″ v. L. for Kbh., i Folkemunde kaldet „Hornet“, er en skarpt fremspringende Pynt, der bestaar af en fast, haard Masse, Limonitsandsten, som har modstaaet Havets Magt. Blaavands Huks Fyrtaarn, noget inden for Kysten, opførtes 1888 med aaben Konstruktion forneden; 1901 afløstes det af det nuv. Fyrtaarn (kostede c. 125,000 Kr.), der ligger c. 100 F. V. for det ældre, nu nedbrudte; Fyret oplyses ved Gas. — Uden for Blaavands Huk strækker sig i vestl. Retning c. 5 Mil ud i Havet Horns Rev, Landets farligste og største Rev; i ældre hollandske Beskrivelser kaldes det „Duyvels Horn“, Djævlehornet. Ud fra Blaavands Huk skyder sig i sydvestl. Retning et bredt Sandflak „Ulven“, og skilt fra dette ved „Ringkjøbing Dyb“ begynder først det egentlige Rev, som atter ved et Dyb med indtil 84 F. Vand deles i et Inderrev og et Yderrev. Inderrevets østl. Del, „Søren Borbjærgs Knob“, har kun 1 F. Vand; Yderrevet er temmelig smalt, bestaaende af Sand og Smaasten; ved dets Østside ligger Grunden „Cancer“, som paa det laveste kun har 12 F. Vand, paa dets vestl. Del Pullerne „Munk“, „Tuxen“ og „Vovvov“ med 9 til 11 F. Vand; omtrent 3/4 Mil V. S. V. for Cancer ligger desuden Grunden „Vyl“. Mod N. og S. falder Revet stejlt af indtil c. 40 à 60 F. Omtr. 1 1/4 Mil V. for Revet ligger (siden 1878) Fyrskibet „Horns Rev“ (hvidt Blinkfyr, Flammen 30 F. o. Havet, Lysvidden 2 3/4 Mil), med Taagesignal, og noget over 1 Mil S. V. for Vyl ligger (siden 1888) Fyrskibet „Vyl“, hvidt Blinkfyr med s. Højde og Lysvidde som „Horns Rev“, med Taagesignal. (Se J. C. Oldenburg, Opmaalingen af H. Rev 1876-77, i Geogr. Tidsskr. II 63 flg.). Ved Blaavands Huk er der Gnisttelegraf med Horns Revs og Vyls Fyrskibe samt alm. Telegrafforbindelse med Varde. Paa Horns Revs Fyrskib er tillige meteorol. Station.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Oksby_Sogn&oldid=9047"