Nørre Nebel Sogn
Historisk info om Nørre Nebel Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Nørre Nebel Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Nørre Nebel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nørre-Nebel Sogn omgives af Annekset Lydum, Lunde, Ovtrup, Henne og Lønne Sogne samt Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.), fra hvilket det for største Delen skilles ved Lydum Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil N. N. V. for Varde. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere frugtbare, sandmuldede, til Dels dybmuldede, med nogen Hede mod S. og Ø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Nymindegab, og Varde-Nebel Banen ender her.
Fladeindholdet 1901: 3648 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug 207, Byg 179, Havre 356, Boghvede 10, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 11, Grøntf. 61, Kartofler 57, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 992, Høslæt, Brak, Eng m. m. 923, Have 17, Skov 9, Moser og Kær 161, Heder m. v. 503, Veje og Byggegr. 75, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 537 Køer), 947 Faar, 309 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 184 Td.; 54 Selvejergde. med 142, 91 Huse med 29 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 963 (1801: 376, 1840: 421, 1860: 498, 1890: 727), boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat. Virksomh., 462 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 125 af Industri, 34 af Handel, 6 af Skibsf., 5 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Nebel (1275: Westernybøl, c. 1340: Nybyl), stor opvoksende Stationsby — 1/2 1901: 95 Huse og 516 Indb. —, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1886), Apotek, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 688,860 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 44,504 Kr., Antal af Konti 1629), Møller, Andelsmejeri, Dampuldspinderi, Trikotagefabr., Ølbryggeri, Dampteglværk , Farveri, Bagerier, Købmandshdlr. osv., Markedsplads (Marked i April og Sept.), Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Præslby, ved Landevejen, med Præstegd.; Sædding; Bolkjær; Nebel, ved Landevejen; Hundhale; Kolle. Riddersholm, Gd.
N.-Nebel S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 46. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den meget lange Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (den øverste Tredjedel dog af Mursten) paa Sokkel med Skraakant. Paa Nordsiden spores to oprindl. Vinduer. I den senere Middelalder er Koret forlænget mod Ø. og blevet overhvælvet, (Skibet har Bjælkeloft), ligesom Taarnet, med Hvælving og høj Granitsokkel, og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere tilføjede. Ved 1846 sænkedes Skibets Tag 2-3 Al. Altertavlen er sammensat af flere middelalderlige Figurer i en Søjleopstilling fra 1. Halvdel af 17. Aarh. og med Malerier fra 1791. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 16. Aarh. Udsk. Stolestader fra 1576. Ligsten over 1) Hans Gjødesen af Bolkjær, † 1662, 2) Jens Christensen, Kirkeværge, † 1643, og 3) Christen Madsen af Sædding, † 1666.
Sædding Storgaard har været Stamsædet for Familien Barfod, idet den ejedes af Jens Barfod, der 1455 adledes af Chr. I, og af hans Efterkommere lige til 1626 (Knud B. 1494, Jens B. 1541-62, Laurids B. 1564-81, Peder og Thomas B. 1592, 1626). Kapt. Freiberg, † 1720 paa Sæddinggd., skal have købt den af Kongen.
