Nørhå Sogn
Nørhå Sogn er et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Nørhå Kirke og Stenbjerg Kirke samt Hovedgården Nørhaagaard.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Nørhå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nørhaa Sogn omgives af Hassing Hrd. (Snedsted, Sønderhaa og Hvidbjærg S.), Vesterhavet og Hundborg Sogn. Kirken, mod S. Ø., ligger 2 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod Ø. godt muldede, mod V. sandede og dækkede af Hede og Flyvesand. I Sognet den 1894 anlagte, 982 Td. Ld. store Stenbjærg Statsplantage og flere smaa Søer, deribl. den 2 Td. Ld. store Freskilde Sø og, paa Grænsen af Hassing Hrd., Nørhaa Sø eller Gyrup Sø, 80 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vilsund til Stenbjærg.
Fladeindholdet 1896: 6090 Td. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med Rug 129, Byg 86, Havre 311, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 33, Kartofler 42, andre Rodfr. 27, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 661, Haver 6, Skov 2, Moser 25, Kær og Fælleder 114, Heder 1189, Flyvesand 2834, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 727 Stk. Hornkvæg (deraf 279 Køer), 1340 Faar og 163 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 125 Td.; 24 Selvejergaarde med 97, 78 Huse med 23 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 679 (1801: 343, 1840: 465, 1860: 547, 1880: 631), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 163 af Fiskeri, 67 af Industri, 25 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørhaa med Kirke og Skole; Fiskerlejet Stenbjærg med Kirke, Præstegd., Kro, Skole, Mølle, Købmandsforretn., Toldassistentstation, Redningsstation (opr. 1890) og Fare-Signalstation for Fiskere. Kløverhuse. Nørhaagaard har 18 1/4 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Broager, udskilt 1890 af Nørhaagd. (9 Td. Hrtk.), Næsgd., Freskildegd., Lægindgd. med Kalkstensbrud. Om Fiskeriet se Vorupør S. 259.
Nørhaa S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 575. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i Overgang mellem romansk og gotisk Stil af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel; Spidsgavlene ere i nyere Tid omsatte med smaa Mursten. Norddøren (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 241) benyttes endnu. Korbuen er ombygget af Træ og pudset. Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Altertavle fra 1711 (Nadveren). Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Klokken, i en muret Klokkestabel, er fra 15. Aarh.
Stenbjærg Kirke er opf. 1895 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt af røde Mursten i romansk Stil og har kvadratisk Form med 4 Sidebygninger og Taarn. Altertavlen er en Kopi (Simon Peters Fiskedræt); Sandstensdøbefont; Prædikestol i Barokstil.
Nørhaagaard var i ældre Tid en Hovedgaard (1486 nævnes Jens Andersen i Nørhaa), der hørte til Vestervig Kloster, og hvortil der i 15. og 16. Aarh. hørte Birkeret. 1662 ejedes den (20 Td. Hrtk.) af Jokum Irgens til Vestervig og 1727 af Hans Carst. Langballe, som da forenede den med Faddersbøl og 1733 erhvervede Hovedgaardsret til den. Siden fulgte den Faddersbøl som en underliggende Bondegaard, til M. Nyeborg 1800 frasolgte Faddersbøl efter at have lagt en hel Del af dennes Gods ind under N. 1832 solgte han imidlertid atter N. (Bondeskyldshrtk. 16, med Tiender 17, m. m.) for 11,500 Rd. rede Sølv til Anders Nielsen Faddersbøl til Faddersbøl. Nuv. Ejer er N. J. Faddersbøl.
Ogsaa Næsgaard og Lægindgaard ere gamle Gaarde. Den sidste ejedes endnu 1548 af Vestervig Kloster.
I Sognet ligger en tidligere hellig Kilde, St. Thøgers Kilde.
Nørhaa var oprindelig et eget Pastorat; 3/6 1825 blev det Anneks til Snedsted, Hassing Hrd. (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276); ved Res. af 14/11 1895 blev det atter et eget Pastorat.
