Mejrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 18. aug 2014, 12:48 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Mejrup Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Mejrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Mejrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Mejrup Sogn omgives af Holstebro Kobstadsjorder, Maabjærg, Hjerm og Borbjærg Sogne, Ginding Hrd. (Hodsager S.) og Hammerum Hrd. (Tvis S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, noget sydl., ligger over 1/2 Mil Ø. for Holstebro. De mod N. højtliggende og bakkede, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere mod N. lermuldede, mod S. sandmuldede og sandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Holstebro til Viborg og til Skive og Løgstør.

Fladeindholdet 1896: 6011 Td. Ld., hvoraf 2462 besaaede (deraf med Rug 602, Byg 149, Havre 914, Boghvede 45, Bælgsæd 4, Spergel 35, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 332, Grøntf. 25, Kartofler 124, andre Rodfr. 226), Afgræsn. 1794, Høslæt, Brak, Eng m. m. 992, Have 29, Skov 3, Moser 83, Kær og Fælleder 24, Heder 484, Veje og Byggegr. 130, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1341 Stkr. Hornkv. (deraf 735 Køer), 1328 Faar, 759 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 266 Td.; 74 Selvejergde. med 233, 72 Huse med 33 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 884 (1801: 404, 1840: 549, 1860: 625, 1890: 857), boede i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 675 af Jordbr., 82 af Industri, 1 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 32 var under Fattigv.

I Sognet: Mejrup Kirke (1340: Mæthorp), ved Viborgvejen, 3 Skoler, Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 22,700 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2567 Kr., Antal af Konti 154) og Missionshus (opf. 1899). Hindkjær, 2 Gde. og Huse; Brusen, 4 Gde. og Huse med Mølle; Blæsbjærg, 2 Gde. og Huse; Barslund, 2 Gde. og Huse; Majgde., 4 Gde. med Mølle; Nørre-Skovgd.; Munktoft, 2 Gde.; Bramskov, Gd.; Løvringborg, Gd.; Kalsgd.; Damtoft, Gd.; Bladbjærg, Gd.; Hornshøj, 4 Gde. med Andelsmejeri; Arlund, Gd.; Moseby, 3 Gde.; Hedegd.; Stensgd.; Kovsgd.; Kovind, Gd.; Birk, Gd. (9 Td. H.); Kirstinelyst, Gd.; Gammelby, 2 Gde., hvoraf Store-Gammelby har 13 Td. H., 245 Td. Ld., alt Ager; Hattens, 3 Gde.; Kaalhave, Gd.; Kobberup, 3 Gde. og Huse; Kjærgde., 2 Gde.; Mellemtoft, Gd.; Agerbæk, Gd. og Huse; Kirkegd., 2 Gde.; Elkjær, Gd.; Bjærggd.; Hessel, Gd.; Møltoft, Gd.; Tovstrup, 3 Gde.; Noes, Gd.; Savstrup, Gd. (Møllen i Borbjærg S.); Savstruphede, Huse; Sivegd.; Skovbæk, Gd.; Skovgde. med Huse; m. m.

Mejrup S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingkr. samt 5. Udskrivningskr.’ 183. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne samt Ejeren af Tviskloster. Præsten er tillige Kateket i Holstebro, hvor han bor.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Fire Vinduer og Norddøren ses tilmurede. Ved Midten af 15. Aarh. opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, Kirken fik Hvælvinger, og Vaabenhuset tilføjedes. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider (i 1766 stod paa den, at den var fra 1585); i Midtfeltet et Maleri (Kopi af Billedet i Harridslev, Støvring Hrd.). Alterstagerne ere skænk. 1599 af Peder Jepsen i Hornshøj. Døbefontens Kumme, af Granit, er fra romansk Tid. Prædikestol fra 1648. Mindetavle over Provst Jørgen Lønstrup, † 1774. Sentgotisk Krucifiks. Klokken er fra c. 1500 Blæsbjærg ejedes af Per Nielsen og derpaa af Niels Clemmentsen til Avnsbjærg og var da en Hovedgaard; den inddroges ved hans Død 1518 med hans øvrige Gods, hvorpaa Blæsbjærg Len gaves til Eiler Bryske, men Niels’ Søn Rasmus Clemmentsen havde det 1520-23 og fik af Fr. I Blæsbjærg til Ejendom. Efter hans Død 1529 købte Rigshofm. Mogens Gøye hans Gods og overdrog B. 1540 til sin Søn Falk G.; 1578 tilhørte den Fr. Gans; derefter var den en Bondegaard. — Hornshøjgaard beboedes 1584 af en Adelsmand Jørgen Munk. — Tovstrup har været en Hovedgaard, der 1651 ejedes af Oberst Chr. de Müller, hos hvem Jmfr. Magdalene Holck († 1664) 1657 gjorde Indførsel; 1664 ejedes den atter af Müller, derefter af Christen Harbou, der 1669 pantsatte den for 1580 Rd. til Christen Linde.

Ved Lille-Tovstrup er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Agerbæk 1 og ved Mejrup 1 paa Kirkegaarden.

Mejrup var tidligere et eget Pastorat; ved Reskr. af 12/8 1803 fik det Maabjærg til Anneks 1807-18, hvorefter Mejrup fra 1819 blev forenet med Kateketembedet i Holstebro. Præstegaarden udparcelleredes, og for en Del af Købesummen erhvervedes en Kateketbolig i Holstebro, og Kateketen blev tillige Førstelærer ved Købstadens Borgerskole.


Link