Måbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Måbjerg Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Måbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Måbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Maabjærg Sogn, Anneks til Holstebro, omgives af dennes Købstadsjorder, Navr, Sir, Hjerm og Mejrup Sogne samt Ulvborg Hrd. (Idum S.), fra hvilket det skilles ved Storaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. for Holstebro. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere for en Del lermuldede, mod S. V. sandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Holstebro til Oddesund og fra Holstebro til Skive og Løgstør samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 3585 Td. Ld., hvoraf 1579 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 398, Byg 75, Havre 596, Boghvede 4, Frøavl 25, Blandsæd til Modenhed 195, Grøntf. 54, Kartofler 7, andre Rodfrugter 216), Afgræsn. 844, Høslæt, Brak, Eng m. m. 770, Have 26, Skov 3, Moser 37, Kær og Fælleder 127, Heder 106, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 1010 Stkr. Hornkv. (deraf 511 Køer), 728 Faar, 557 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 197 Td.; 39 Selvejergde. med 160, 1 Fæstegd. med 7, 55 Huse med 21 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 658 (1801: 244, 1840: 378, 1860: 411, 1890: 576), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbrug, 66 af Industri, 53 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Maabjærg (1340: Mobiergh), ved Oddesundvejen, med Kirke og 2 Skoler. Dellerup, 4 Gde.; Trasbjærg, 2 Gde. og Huse; Nørlund) 2 Gde. og Huse; Sønderlund, 5 Gde. og Huse; Søndergd.; Nørhede og Lavhede, Huse; Lægaard, 2 Gde. med Vandmølle; Særkjær, Gd.; Gaarhøje, Gd.; Døse, 2 Gde.; Hale, Gd.; Høgsager, Gd.; Frøjk, Gde. og Huse, med Udklækningsanstalt for Ørred, anlagt af Staten.

Maabjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 182. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibets østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Nordmuren en Granitsten med en menneskelig Figur. Norddøren benyttes endnu; Sydd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget omtr. 7 1/2 Al. mod V., af huggen Granit og, i Gavlen, Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset opførtes, og kort efter tilføjedes Taarnet (nu med Pyramidetag) , hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Kirken er restaur. 1894 (Arkitekt: Fleischer). Anselig Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede) af Otto Bache, fra 1861. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. I Vaabenhuset er indmuret et Vievandskar. Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.

Paa Kirkegaarden er en lille Gravhøj, hvori efter Sagnet ere begravede 3 Jomfruer, som have bygget Maabjærg, Møborg og Mejrup Kirker.

Paa Lægaard er den bekendte Handelsmand og Borgmester i Kbh. Mikkel Vibe født 1565. Fra Lægaard stammer ogsaa Familien Legaard. hvortil hører Fr. II’s Livlæge Christen L.

Ved Store Døse er der fredlyst en smuk Gruppe af 9 Gravhøje, samt 4 andre; i en af disse, Bredhøj, er der gjort mærkelige Fund fra den ældre Broncealder: to Kister af Eg, indeholdende ubrændt Lig, hvorved Klædningsstykker, Broncesager, m. m. (se V. Boye, Egekistefund, S. 24).

Maabjærg har været Anneks til Holstebro undtagen 1807-18, da det var annekteret til Mejrup.

Litt.: L. C. Th. Frølund, M. Sogn før og nu, Holstebro 1875.


Link