Lundby Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 29. nov 2013, 22:53 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Lundby Sogn er et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Lundby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lundby Sogn, Anneks til Farstrup, omgives af dette, Ajstrup, Gundersted, Ovdrup og Salling Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Løgstør. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Nibe.

Fladeindholdet 1896: 3179 Td. Ld., hvoraf 694 besaaede (deraf med Rug 194, Byg 112, Havre 294, Blandsæd til Modenhed 5, Grøntf. 20, Kartofler 45, andre Rodfr. 19, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 593, Høslæt, Brak, Eng m. m. 440, Have 9, Skov 11, Moser 27, Kær og Fælleder 392, Heder 951, Stenmarker m. v. 16, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 570 Stkr. Hornkvæg (deraf 198 Køer), 902 Faar, 165 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 19 Selvejergaarde med 71, 39 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 308 (1801: 212, 1840:253, 1860: 290, 1880: 296), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lundby, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Mølle; Frejstrup. Erkildstrup, Gde. og Huse; Mølgaard med Vandmølle; Beltofte, Gd.; Dybvadgd. med Teglværk; Fredsgd., Hylkjærgd., Brusaa Vandmølle.

Lundby S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, samt 5. Udskrivningskr.’ 358. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, enkelte Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Syddøren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Taarnrummet, nu Materialhus, havde før Spidsbue ind til Skibet, men denne er nu lukket. Vaabenhuset er nyt. Alterbord af Granit. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i sen Renæssancestil med Joch. Poulsens og Karen Benzons Vaabener.

Lundby var tidligere Anneks til Sebber Sogn; ved Reskr. af 10/11 1819 blev det Anneks til Farstrup, medens Ajstrup, der indtil da havde været Anneks til Farstrup, henlagdes til Sebber.

Ved Hylkjærgaard er der fredlyst en Gravhøj.


Kilder