Forskel mellem versioner af "Lødderup Sogn"
(Oprettede siden med ''''Lødderup Sogn''' er et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommuna...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Lødderup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Morsø Provsti]] ([[Aalborg Stift]]). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Morsø Sønder Herred]] ([[Thisted Amt]]). I sognet ligger Lødderup Kirke samt gården [[Frydsbrønd]] | '''Lødderup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Morsø Provsti]] ([[Aalborg Stift]]). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Morsø Sønder Herred]] ([[Thisted Amt]]). I sognet ligger Lødderup Kirke samt gården [[Frydsbrønd]] | ||
| + | |||
| + | '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=L%F8dderup+Sogn%2C+Mors%F8+S%F8nder+Herred%2C+Thisted+Amt&tree=NSD liste]''' | ||
Versionen fra 5. nov 2013, 23:31
Lødderup Sogn er et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Lødderup Kirke samt gården Frydsbrønd
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Lødderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Lødderup Sogn, det største i Herredet, Anneks til Nykjøbing, omgives af Nykj. Landdistr., Nørre Hrd. (Tødse S.), det andet Anneks Elsø, Frøslev, Vejerslev og Ljørslev Sogne samt Limfjorden (Salling Sund). Kirken, mod N., ligger 1/2 Mil V. S. V. for Nykjøbing. De noget højtliggende, til Dels bakkede Jorder (især mod S. Ø., hvor de lynggroede Bakker nu ere beplantede) ere mod N. lerede, mod V. skarpere og magrere, mod Ø. og S. meget sandblandede, med Rødler og rødt Sand i Underlaget; flere Kridt- og Hvidlersgrave. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 4584 Td. Ld., hvoraf 1869 besaaede (deraf med Rug 325, Byg 249, Havre 918, Bælgsæd 17, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 94, Grøntf. 23, Kartofler 82, andre Rodfr. 155), Afgræsn. 942, Høslæt, Brak, Eng m. m. 861, Have 22, Skov 155, Moser 78, Kær og Fælleder 151, Hegn 7, Heder 350, Stenmarker 22, Veje og Byggegr. 14, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 300 Heste, 1362 Stkr. Hornkv. (deraf 578 Køer), 1009 Faar, 457 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 226 Td.; 51 Selvejergaarde med 167, 5 Fæstegde. med 22, 136 Huse med 36 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen. 1/2 1890: 1111 (1801: 466, 1840: 626, 1860: 851, 1880: 1048), boede i 238 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 641 af Jordbrug, 115 af Fiskeri, 118 af Industri, 14 af Handel, 79 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 68 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lødderup (1389: Lüdrup, 1421: Lyddrop) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Andelsmejeri; Fredsø (1447: Fretshøgh) med Skole, Fattiggaard for Lødderup-Elsø Komm. (opr. 1882, Plads for 20 Lemmer), Sparekasse (opr. 1/7 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 20,423 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 1669 Kr., Antal af Konti 151) og Mølle; Kaarup (1421: Kordrup); Legind med Skole; Faarup. Sallingsund Kro („Plagen“), hvorfra indtil 1874 Overfart til Pinen Kro i Salling. Gaarden Frydsbrønd har 27 1/2 Td. Hrtk., 320 Td. Ld., hvoraf 29 Eng, 8 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager. Fredsøgaarde, Bisgd. (1435 : Lyddrop Bisgd.), Dalgd., Vestergd., Kjeldgd., Lynggaard (8 Td. Hrtk.), Trælleborg, Gd., Markmølle, Gd. med Mølle, m. m.
Lødderup S., een Sognekommune med Elsø, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykj. Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 259. Lægd. Kirken tilhører Ejerne af Højris og Frydsbrønd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra Overgangstid mellem romansk og gotisk Stil af hugne Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel; Syddøren kan spores; Granitkorbuen er tilspidset. Taarnet (med overhvælvet Underrum) og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten, ere fra den senere Middelalder. Ved en Restauration 1851—53 nedreves den oprindl. Apsis. Altertavlen, fra Beg. af 17. Aarh., er restaur. 1884 og har i Midtfeltet et udskaaret Relief (Christus i Emaus); udskaaren Prædikestol, vistnok fra 16. Aarh. Granitdøbefont. — Ved Kirkens Sydside er der fundet Grave fra Middelalderen. Foran Vaabenhusdøren ligger Granitpladen til et Alterbord.
Frydsbrønd bestod 1662 af 3 Gaarde (tils. 36 Td. Hrtk.) under Dueholm, hvis Besidderinde Aleta v. d. Camer 1680 skødede F. til Ida Weinholtz fra Flensborg; hun ægtede Mathias From, der 1696 solgte den da sammenlagte Gaard til Ritmester Oluf Krabbe til Nandrup, hvis Enke Ide Sophie Giedde forbeholdt sig Gaarden (21 Td. Hrtk.), da hun 1729 solgte Nandrup. Aar 1751 blev Gaarden købt af Hans Winther, som 1754 solgte den for 450 Rd. til Lars Toft, der 1755 solgte F. til sin Svoger Christen Jensen Lundby, som 1757 atter solgte den for 900 Rd. til Kapt. Jørgen Hauch. 1764 solgte Etatsr. Fred. Hauch den med Tiende (21 og 18 Td. Hrtk.) til Niels Tøttrup til Dueholm for 2500 Rd. 1798 ejedes den af Anders Poulsen; 1804 blev den solgt for 7500 Rd. Nuv. Ejer er P. U. E. Voetmann, hvis Familie har ejet den siden 1830. Bygningerne ere ny opf. efter en Brand 1896.
Fredsø var 1488 en Gaard og blev da skødet til Vestervig Kloster. — Vestergaard i Lødderup nævnes 1432, Lødderup Bispegaard og Bispegaards Mølle 1528.
Ved Fredsø er der fredlyst 14, til Dels ret anselige Gravhøje, ved Kaarup 4.
