Forskel mellem versioner af "Knudsker Sogn"
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | '''Knudsker Sogn''' er et [[sogn]] i [[Bornholms Provsti]] ([[Københavns Stift]] | + | '''Historisk info om Knudsker Sogn''' er et [[sogn]] i [[Bornholms Provsti]] ([[Københavns Stift]]). Indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Vester Herred]] ([[Bornholms Amt]]). I sognet ligger Sankt Knuds Kirke. |
'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Knudsker+Sogn%2C+Vester+Herred%2C+Bornholms+Amt&tree=NSD liste]''' | '''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Knudsker+Sogn%2C+Vester+Herred%2C+Bornholms+Amt&tree=NSD liste]''' |
Nuværende version fra 25. nov 2015, 16:05
Historisk info om Knudsker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Sankt Knuds Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Indholdsfortegnelse
Præster tilknyttet sognet
Fra 1606 fælles med Rønne Sogn
- 1557 Niels Bertelsen
- 1598 Jens . . .
- 160? Peder Pedersen Orthing (Gjønge)
- 1612 Lars Olufsen Borringholm
- 1617 Laurits . .
- 1653 Jens Lauritsen (Lassen?) Malmøe
- 1681 Christen Mikkelsen Schottving
- 1692 Henrik Lauritsen Hjorth
- 1717 Hans Poulsen Ancher
- 1740 Peder Rasmussen
- 1741 Jens Jensen Buchhave
- 1751 Jens Jørgensen Tanck
- 1758 Claus Jørgensen Steenbech
- 1765 Ulrik Christian Edvardsen Røring
- 1777 Hans Pontoppidan
- 1785 Christian Transe
- 1808 Johan Jensen
- 1825 Lorents Andreas Hjorth
- 1829 Søren Rosbjerg Ortved
- 1834 Frederik Laurentius Steenberg
- 1847 Carl Henrik With
- 1857 Carl August Meyn
- 1871 Frederik Vilhelm Christensen
Sognecapellaner i Rønne og Knudsker.
(fra 2/3 1742 residerende)
- 1602 Niels Olsen Middelfart
- 160? Niels Andersen Juul
- 1616 David Tilemann
- 1621 Jens Mikkelsen
- 1621 Jens Olsen Møenbo
- 1625 Hans Hansen Varde
- 1627 Jens Hansen Sode
- 1640 Hagen Sonesen Rønnebye
- 1645 Rasmus Pedersen Ravn
- 16?? Mads Mikkelsen Borringholm
- 16?? Jens Knudsen
- 1666 Claus Predbjørnsen Langsted
- 1669 Christen Mikkelsen Schottwing
- 1680 Anders Jensen Aalborg
- 1684 Hans Hansen Guldberg
- 1692 Søren Hansen Schade
- 1693 Niels Frederik Lauritsen Hjort
- 1706 Christian Schreil
- 1724 Peder Rasmussen
- 1727 Josias Lehmann
- 1741 Laurits Christian Sixtussen Aspach
- 1755 Marcus Ludvig Pedersen Hjort
- 1766 Mads Alexandersen Kofod
- 1786 Johan Christian Melbye
- 1792 Hans Christian Mahler
- 1872 Hans Vilhelm Teisen
- 1877 Carl Ludvig Theodor Hasle
Følgende beskrivelse af Knudsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Knudsker Sogn, Anneks til Rønne Købstad, omgives af Rønne Købstads Jorder, Østersøen, Nyker Sogn, fra hvilket det for en stor Del adskilles ved Blykobbe Aa, Vester-Mariæ og Nylarsker Sogne. Kirken, mod 0. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil Ø. for Rønne. Den østl. Del af Sognet hører til Granitplateauet, mod V. findes Kaolin og andre Lerarter. Mod N. V. langs Kysten ligger den største Del af den Staten tilhørende Blykobbe Plantage (Sandflugtsskoven); den sydøstl. Del hører for en Del til „Blemme Lyng". Gennem Sognet gaar Landevejene fra Rønne til samtlige Øens Købstæder ; Jærnbanen vil komme til at gennemskære det fra N. V. til S. 0. med Holdepladser ved Rabekkegd. og Robbedale Huse.
Fladeindholdet var 16/7 1896: 3463 Td. Ld., hvoraf 1603 besaaede (deraf med Hvede 71, Rug 278, Byg 351, Havre 365, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenh. 217, Grøntf. 61, Kartofler 118, andre Rodfr. 125), medens der henlaa til Afgræsn. 592, Hoslæt, Brak, Eng m.m. 314, Have 45, Skov 550, Moser og Kær 22, Heder, Stenmarker 175, Byggegr. og Veje 142, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 299 Heste, 1084 Stkr. Hornkv. (deraf 730 Køer), 309 Faar, 475 Svin og 6 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1j1 1895: 301,2 Td. (208 Td. alm.). Der var 44 Selvejergaarde med 262,4, 3 Arvefæstegaarde med 16,0, 62 Huse med 20,5 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1890: 727 (1801: 385, 1840: 505, 1860: 565, 1880: 659), boede i 127 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 17 levede af immat. Virksomh., 527 af Jordbrug, 119 af Industri, 4 af Handel, 40 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet St. Knuds Kirke og Skole, V. for Kirken ved Svanekevejen. Store Almegaard (Proprietærgd.) har 211/3 Td. Hrtk. (14,7 Td. alm,.), 180 Td. Ld., hvoraf 15 Græsning, 23 Skov, 4 Gaardsplads og Have og 3 hørende til 4 Fæstehuse, Resten Ager. Der er Kaolinslemmerier ved Buske-gaard (anlagt 1871) og Rabekkegaard (anl. 1874), tilhørende „Kaolinselskabet paa Bornholm" (hvormed er forbunden en Chamottestensfabrik, anl. 1891), samt ved „Torneværket" (se Danm. geol. Unders., K Rørdam, Undersøgl. af mesozoiske Lerarter og Kaolin paa B., Kbh. 1890); fra Sejers-gaard udføres raa Kaolin. Desuden 2 Granitbrud (se S. 9). Af større Gaarde nævnes desuden Tornegaard, Rosmannegaard og Smørbygaard. Nogle Gaarde kaldes Tjæreby gaar de. I Sognet en Mølle.
Knudsker Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Herreds Jurisdiktion, Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Kirken ejer sig selv.
St. Knuds Kirke, der ligger 222 F., 70 M., over Havet, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken, der hører til Øens gamle Kirker, er rimeligvis opført i Slutn. af 11. eller B^eg. af 12. Aarh. af Kamp, dog med Cementsten til Trapper, Indfatninger om Døre og Vinduer osv.; alle Delene ere opførte samtidig undtagen Vaabenhuset, der stammer fra nyere Tid og er af Mursten. Af de oprindelige Vinduer er der kun Spor af et paa Skibets Sydside; den nordl. Dør er velbevaret; paa hver Side af Korbuen er der en Niche, i sin Tid bestemt til Sidealtere; den ene er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen. Koret og Apsis ere tidligt blevne overhvælvede (den første med Tøndehvælving, den anden med Halvkuppel), hvorimod Skibet beholdt sit Bjælkeloft indtil ind i nyere Tid, da det fik et smagløst, hvælvet Bræddeloft. Den oprindelig interessanteste Del af Bygningen er det 4 Stokværk høje Taarn, ombygget 1879 under Ledelse af Etatsraad Herholdt; de to nederste Stokværk have Tøndehvælvinger (i 2. Stokværk er Hvælvingen ombygget); fra 3. Stokværk er der Adgang til Kirkeloftet (før Bræddehvæl-vingens Opførelse var Adgangen fra 2. Stokværk); i 4. Stokværk hænge Klokkerne; Taget er nu skraat og med murede Gavle (tidligere af Brædder); den tidligere, højst ejendommelige Vindeltrappe i Sydmuren op til 3. Stokværk er desværre nedbrudt ved Ombygningen, og Opgangen er nu i Vestmuren. Alteret er en Træopstilling med Nadverordene; Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde; Granitdøbefont. Paa Skibets nordl. Side er der bevaret en, nu tilspærret, interessant Trædør (se H. J. Holm, Bornh. ældgamle Kirker, S. 3 og 18).
Rabekkegaard blev 29/12 1658 af Fr. III skænket paa Livstid og fri for Landgilde til Villum Klausen som Belønning for hans Daad
Blykolbe Plantage eller Sandflugtsskoven, der i en smal Stribe strækker sig langs Kysten fra noget N. for Rønne igennem Nyker Sogn, var indtil 1819 en Flyvesands- strækning, der gjorde megen Skade; da tog Staten den under Fredning, og den forvandledes til Skov under Ledelse af Sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen (se S. 18). I Skoven, der er en Blandingsskov, mest bestaaende af Naal og Birk, ligger Prins Christians Kilde og 6, til Dels undersøgte Gravhøje, "Tillehøje"; paa en af dem er der 1886 rejst en Granitmindestøtte for Peder Dam Jespersen. Sydligere i Skoven Traktørstedet Villa Nova (se M. K. Zahrtmann, i Naturen og Mennesket, 1893, S. 237 fl.).
Ved Älmegaard ligger en større Gruppe Røser, ved Tornegaard og Rosmannegaard to fredlyste Gravhøje. En anselig Gravplads med 11 Røser og henved 300 Brandpletter er undersøgt ved den nu nedlagte Kanegaard (under Rabekkegaard).