Kilde

Ordet kilde betegner oprindelsen til et eller andet. I forbindelse med historisk forskning, herunder slægtsforskning, er det et dokument, en kirkebog eller noget andet, som leverer en oplysning om en historisk begivenhed eller sammenhæng. Slægtsforskning handler jo i stort omfang om at indsamle, ordne og sammensætte oplysninger om slægten. Det er kun muligt med adgang til kilder, hvor disse oplysninger kan findes.

Det er imidlertid ikke alle kilder, der er lige gode. De fundne oplysninger kan være forkerte eller modstridende. Derfor er det vigtigt, at vurdere kildens troværdighed, gennemføre kildekritik, for på den måde at komme nærmere til "sandheden". I den forbindelse skelnes mellem forskellige typer af kilder.

Kildetyper

Førstehånds- og andenhånds-kilder

Man skelner mellem førstehånds-kilder og andenhånds-kilder. Førstehånds-kilder er vidnedsbyrd af folk, der oplevede den begivenhed, kilden giver udsagn om (øjenvidne-beretning eller lignende), andenhånds-kilder omtaler begivenheden uden selv at have oplevet den.

Primære og sekundære kilder

Desuden skelnes mellem primære kilder og sekundære kilder. Primære kilder er dem, der tidsmæssigt ligger tættest på begivenheden, sekundære kilder er tidsmæssigt senere. I slægtsforskningen er kirkebøger og folketællinger normalt primære kilder. En slægtsbog er derimod en sekundær kilde. Den primære kilde har normalt større troværdighed. Det kunne nemlig tænkes, at der ved behandlingen af oplysningerne er sket fejl. På den anden side er sekundære kilder ofte lettere tilgængelige.

Samtidige og senere kilder

En samtidig kilde er en kilde, der stammer fra samme tid eller umidelbart efter, at begivenheden fandt sted. En kirkebog er således normalt en samtidig kilde, idet man kan gå ud fra, at præsten har skrevet oplysningerne ned, umiddelbart efter, at han kom hjem fra kirken. En samtidig kilde er normalt mere troværdig end en senere kilde. Det kan imidlertid tænkes, at den der skrev den samtidige kilde endnu ikke havde adgang til alle oplysninger og ikke kunne se begivenheden i det nødvendige perspektiv.

Objektive og subjektive kilder

Som forskere ønsker vi os normalt primære, samtidige førstehåndskilder. De indebærer dog en risiko. Den slags kilder stammer nemlig oftest fra personer, der selv var en del af den begivenhed, der skildres. Derfor er der en risiko for, at kildens ophavsmand kan have haft en interesse i at skildre begivenheden på en bestemt måde, at han ikke har været objektiv.

Skildringer af historiske begivenheder vil naturligvis altid være farvet af den person, der leverer beskrivelsen; men det bør overvejes, hvilke interesser den pågældende selv kan have haft i sagen, og dermed om det kan have betydning for troværdigheden.

Former

Kilder kan have flere former. De kan være:

1. skriftlige (erindringer, breve o.lign.),
2. billedmæssige (fotos, malerier),
3. materielle genstande,
4. segl.

Værdi

Kilders værdi afhænger af hvilke oplysninger, man søger at udlede. I denne sammenhæng bliver kildekritik et vigtigt hjælpemiddel, idet man må spørge, om kilden er tendensiøs (fx part i sagen), kan give de oplysninger der søges, om en tolkning er holdbar og så fremdeles.

Eksterne henvisninger

• Axel Bolvig: "»Med passende ændringer«. Historisk metode i fokus" (Fund og Forskning, Bind XXIX; 1990)
• Harry Christensen: "Erslev, positivismen og syntesen" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 15; 1983)
• H. P. Clausen: "Målsætning og hjælpemidler i metodeundervisningen" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 7; 1966)
• Ottar Dahl: "Terminologi og systematikk i kildeteorien" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 7; 1966)
• Bernard Eric Jensen: "Et bidrag til revisionen af metodelærens grundlag" (Historisk Tidsskrift, 13. række, Bind 3; 1976)
• Henrik S. Nissen: "Træk af den historisk-metodiske debat i Norden i 1960-erne og -70-erne" (Historisk Tidsskrift, 14. række, Bind 1; 1980)
• Jakob Pasternak: "Den halvrustne kildekritik" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 11; 1974)
• E. Ladewig Petersen: "Omkring Erik Arup: Struktur og grænser i moderne dansk historieforskning (ca. 1885-1955)" (Historisk Tidsskrift, 13. række, Bind 5; 1978)
• Niels Skyum-Nielsen: "Om første og anden rangs kilder. En replik" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 6; 1960)