Kalvslund Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 28. okt 2014, 20:50 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Kalvslund Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Kalvslund Kirke. Indtil 1859 lå Kalvslund Sogn i Kalvslund Herred, under Haderslev Amt i Hertugdømmet Slesvig, men hørte retsligt delvist under Riberhus Birk i Riberhus Amt i Kongeriget Danmark. Fra 1859 til 1865 lå Kalvslund Sogn delvist i Kalvslund Herred, under Haderslev Amt i Hertugdømmet Slesvig og delvist i Ribe Herred under Ribe Amt.

Sognet blev ved freden 30. okt. 1864 <ref>Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig til Kongeriget Preussen og Kejserriget Østrig i det Tyske Forbund medførte på fredskonferencen i Wien tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.</ref> et grænseoverskridende sogn bestående af en dansk og en preussisk <ref>Efter krigen 1864 blev Slesvig i første omgang forvaltet af Preussen, mens Holsten blev forvaltet af Østrig. Efter Preussens sejr i den Preussisk-østrigske krig i 1866 blev Slesvig indlemmet i Preussen som en del af den preussiske provins Slesvig-Holsten.</ref> del og fra 1871 af en dansk og en tysk <ref>Efter Preussens sejr i Den fransk-preussiske krig afløstes Det nordtyske forbund ved freden i Versailles 1871, da preussens kong Wilhelm udnævntes som kejser i det Tyske kejserrige</ref> del. Den 1. juli 1875 deltes sognet, da Bavngård, Hjortvad og Ravning indlemmedes i Sønder Hygum Sogn <ref>Sønder Hygum var da et sogn i Frøs Herred i Haderslev Amt i delstaten Slesvig-Holsten i det Tyske kejserrige</ref> , hvorefter Kalvslund Sogn blev et rent dansk sogn. De til Sønder Hygum afståede, men fra 1920 danske områder <ref>Sønder Hygum blev dansk ved Genforeningen som resultat af folkeafstemningen 15. feb. 1920 i Nordslesvig efter Versailles-freden og 1. verdenskrigs afslutning.</ref> genforenedes 1. april 1928 med Kalvslund Sogn.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Kalvslund Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kalvslund Sogn, Anneks til Hjortlund, omgives af dette, Ribe Domkirkes Lands. og Obbekjær Sogn, Sønderjylland samt Malt Hrd. (Føvling S.) og Gjørding Hrd. (Jernved S.), fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken, ved Østgrænsen, ligger henved 1 1/4 Mil N. Ø. for Ribe. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med en Del Hede og Mose, især mod V. og N. Nogle mindre Plantager; Enge langs Kongeaa og Tved Aa (Hjortvad Aa), som løber paa Sydgrænsen, samt langs Engvandingskanalerne Hjortlund-Villebøl og Taabøl-Jernved. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Kolding.

Fladeindholdet 1901: 2694 Td. Ld., hvoraf 886 besaaede (deraf med Rug 219, Byg 44, Havre 304, Boghvede 102, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 23, Kartofler 48, andre Rodfr. 11116), Afgræsn. 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 244, Have 25, Skov 25, Moser og Kær 378, Heder m. v. 364, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 608 Stkr. Hornkv. (deraf 239 Køer), 492 Faar, 190 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 68 Td.; 21 Selvejergde. med 64, 16 Huse med 4 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 294 (1801: 180, 1840: 189, 1860: 281, 1890: 287), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomh., 164 af Jordbr., 27 af Industri, 15 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kalvslund (c. 1340: Kalfslwnd, 1418: Kalslund) med Kirke, enligt beliggende ved Landevejen, Skole, Toldkontrolsted og Kro; Villebøl, ved Landevejen, med Skole og Kro. Skarftogd.; Kalvslundgd.; Villebølgd.; Brunsgd.; Mægelhøj, Gd.

Kalvslund S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Kirken bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Tuf, Granit og Mursten (Vest enden i nyere Tid ombygget af smaa Mursten) med Bjælkelofter, og et senere tilbygget Vaabenhus mod S. Kirken har oprindl. haft Apsis, af Granit, vistnok nedbrudt i Beg. af nyere Tid. Over den tilmur. Norddørs Plads sidder dens Tympanon; paa Korets Sydside en tilmuret Dør. Over Skibets Vestende er opf. et lille Klokkehus. Altertavle fra 1903 (Christus og den værkbrudne). Granitdøbefont. Prædikestol fra 1712. I Koret Gravramme over Poul Bartskjær, † 1655 (og Hustru), som forbandt Chr. IV paa Skibet Trefoldigheden i Slaget 1644, og som derfor til Belønning fik en Frigaard i Villebøl (begr. under Koret). Series pastorum. I Vestenden et Pulpitur. — Kirkestald.

Kalvslund var Hovedsognet indtil 1659, da Præsten efter Præstegaardens ødelæggelse flyttede til Hjortlund.

Efter 1864 forblev den afstaaede Del af Sognet (med Byerne Hjortvad, Bavngaarde og Ravning) i sin hidtidige Forbindelse med det øvrige Sogn, indtil den 1875 indlemmedes i Hygum Sogn i Sønderjylland.


Link