Jebjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2014, 17:53 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Jebjerg Sogn er et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune, indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Salling Nørre Herred (Viborg Amt). I sognet ligger Jebjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Jebjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Jebjærg Sogn omgives af Annekset Lyby, Grønning, Grinderslev, Rybjærg og Roslev Sogne samt Harre Hrd. (Roslev S.). Kirken, noget sydl., ligger 1 1/2 Mil N. for Skive. De bølgeformede Jorder ere overvejende lermuldede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.

Fladeindholdet 1896: 2196 Td. Ld., hvoraf 910 besaaede (deraf med Rug 165, Byg 170, Havre 426, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 13, Kartofler 19, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 20, Moser 5, Kær og Fælleder 66, Heder 239, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 755 Stkr. Hornkv. (deraf 348 Køer), 614 Faar og 327 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 126 Td.; 32 Selvejergaarde med 109, 51 Huse med 16 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 665 (1801: 250, 1840: 346, 1860: 432, 1880: 472), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 82 levede af immat. Virksomhed, 352 af Jordbr., 93 af Industri, 28 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 58 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Jebjærg (1390: Idebærgh) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Folkehøjskole (opr. 1884), Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse for J.-Lyby Past. (opr. 11/12 1874; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 58,966 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6040 Kr., Antal af Konti 37 7), Andelsmejeri. Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Nannerup; Tustrup. Brøddinggd., Tustrupgd., Hanghøj, Gd.

Jebjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Syddøren og Vinduerne nu tilmurede). Taarnet, af raa Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet og Pyramidetag; Vaabenhuset er af Mursten. Alterbord af Granit. Altertavle og Prædikestol fra Renæssancetiden. Alterstagerne ere skænkede 1684 af Just Arctander og Mette Bøeg. Romansk Granitdøbefont. Klokken er støbt af Nicolaus i Beg. af 15. Aarh.

Jep Grøn solgte 1468 Tustrupgaard til Bispen af Viborg.

Ved Jebjærg er der fredlyst 3 Gravhøje. — I en Mose ved Jebjærg er der gjort et stort, værdifuldt Depotfund fra Broncealderens Slutn., bestaaende af et stort Antal Smykkeringe, nogle Hængekar, Segle m. m.


Link