Hvilsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 19. nov 2016, 17:31 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hvilsted Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Hvilsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Astrup Sogn og Tulstrup Sogn

  • 1524 Peder Nielsen
  • 1546 Jens Hansen
  • 1585 Laurits Winther
  • 1593 Christopher Andersen° el. Andresen
  • 1642 Thomas Nielsen
  • 1641 Søren Simonsen
  • 1649 Peder Jensen
  • 1667 Christian Hirtznach
  • 1714 Niels Olsen Holmboe
  • 1748 Thøger Jacobsen Møller
  • 1767 Christen Begtrup
  • 1809 Rasmus Gjeding Müller
  • 1845 Frederik Vilhelm August Kjærumgaard
  • 1851 Mathias Lindhard
  • 1855 Niels Johan Wagtmann
  • 1870 Frederik Christian Begtrup
  • 1872 Carl Erasmi Otterstrøm
  • 1876 Jørgen Høegh Leunbach

Capellaner pro loco tilknyttet sognet

  • 1856 Niels Georg Bugge
  • 1860 Niels Friis Hansen
  • 1863 Vilhelm Skalstrup Stilling
  • 1871 Carl Erasmi Otterstrøm


Følgende beskrivelse af Hvilsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvilsted Sogn omgives af Odder og Torrild Sogne, Hjelmslev Hrd. (Fruering S.) samt Vor Hrd. (Hylke S.), Hjelmslev Hrd. (Fruering og Vitved S.) og Ning Hrd. (Astrup S.). Kirken, noget sydl., ligger 2 1/2 Mil S. V. for Aarhus og 1 Mil Ø. S. Ø. for Skanderborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt 337 F., 104 M.) ere meget lerblandede. Nogen Skov (Rantzausgave Sk.). I Vest- og Nordvesthjørnet gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.

Fladeindholdet 1896: 1778 Td. Ld., hvoraf 892 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 137, Byg 195, Havre 326, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 18, Kartofler 6, andre Rodfr. 70), Afgræsn. 333, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 17, Skov 149, Moser 11, Kær 4, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 131 Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 438 Køer), 187 Faar, 540 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36 Selvejergde. med 151, 54 Huse med 19 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 488 (1801: 231, 1840: 450, 1860: 509, 1890: 518), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 4 af Gartneri, 96 af Industri, 16 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvilsted med Kirke, Præstegd., Skole, Købmandshdl. og Mølle; Onsted med Skole og Mølle. Hovedgaarden Rantzausgave har 41 1/4 Td. H., 530 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 130 Skov, Resten Ager. Lethenborg har 28 1/4 Td. H., 288 Td. Ld. (i Hvilsted, Fruering og Hylke S.; i det sidste Stuehuset), hvoraf 8 Eng, Resten Ager.

Hvilsted S., een Sognekommune med Astrup og Tulstrup i Ning Hrd., hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 242. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren og et Par Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, tilføjedes. Taarnet, med hvælvet Underrum, blev senere nedtaget i Højde med Skibet (Taarnet skal være nedstyrtet 1777). Altertavle i Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Epitafium i rig Renæssancestil over Ridefoged Jacob Jensen til Kanne, † 1661, med to Hustruer, opsat 1641, og et mindre over Mikkel Pedersen Skriver, ligeledes til Kanne, og Hustru. Deres Ligsten ved Vestgavlen i Kirken. Tidligere Kalkdekorationer ere overkalkede.

Rantzausgave hed tidligere Kanne. Canegaard var oprindl. en lille Adelsgaard, der før 1464 var bleven „schured i fald“ (ɔ: forbrudt til Kronen for ikke ydet Ledingspligt); den ejedes da af Brødr. Peder og Las Mikkelsen, 1497 af Mikkel Lassen, 1499 af Las Mikkelsen, 1548 af Hans og Rasmus Mikkelsen. Disse sidste førte en mangeaarig Markskelstrætte med de „Balle Mænd“, der vare deres nære Frænder, og den fik en blodig Ende, idet Rasmus Mikkelsen med sine to Sønner dræbte to af de Balle Mænd, der vare hans egne Søstersønner, paa det omtvistede Stykke Jord, hvorfor K. 1575 af Hans Mikkelsen og Ove Rasmussen blev afstaaet til Kronen. Denne maa atter have afhændet K., thi 1609 tilhørte den Mikkel Skriver, 1616 Peder Mikkelsen, 1641 Jakob Jensen († 1661); 1661 fik Lisbet, sl. Kapt. Bødtkers Efterlev., af Kronen Bevilling at nyde K., og 1664 hendes Datter Anna Christine B., og hun beholdt den til 1687, skønt Kronen 1666 solgte den til Axel Sehested, som solgte den til Grev Mogens Friis, der 1674 solgte den til Admiral Jens Rodsteen; den havde saa Ejere sammen med Rodsteenseje, indtil Sønnen af Chr. Fr. Rantzau (der gav den Navnet R.), Frands R. († 1768), overtog den (18, 65 og 204 Td. H.) 1736 for 15,500 Rd.; han testamenterede den 1765 til sin Søsterdatter Jmfr. Øllegaard Rodsteen Sehested. Senere ejedes den af A. Secher og dennes Enke f. Engelsted, hvorefter den i 1840’erne købtes for 80,000 Rd. af Kammerrd., senere Jægerm. P. J. Neergaard, der 1873 overdrog den for 360,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær, cand. jur. P. C. S. Neergaard. — Hovedbygningen, af Grundmur i 2 Stokv., er opf. 1873.

Lethenborg er i Beg. af 19. Aarh. dannet af 3 sammenkøbte Gaarde, Tammestrup-Øde, Lille-Lethenborg og Røjgaard (1562: Rodgd.; den sidste var i sin Tid paa over 20 Td. H. og nedbrødes 1839), af P. Herschend til Herschendsgave og ejedes af Familien til langt op i 19. Aarh.; 1893 købtes den (med ubetydelig Besætning) ved Tvangsaukt. for 132,000 Kr. af den nuv. Ejer Seminarieforstander, Landstingsmd. P. Bojsen. — Gaarden er opf. 1897 efter en Brand 1896; Stuehuset er i 2 Stokv.

Hvilsted var Anneks til Astrup, indtil det 1/1 1872 blev et eget Pastorat.


Eksterne Link