Hover Sogn (Ringkøbing Amt)
Historisk info om Hover Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hover Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hover Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hover Sogn, Anneks til Thorsted, omgives af dette, Hee og No Sogne, Bølling Hrd. (Gistrup og Brejning S.) og N.-Omme Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: 209 F., 66 M.) ere sandede, nogle Steder med Lerunderlag; Hedestrækninger mod N. og S. Af Plantager nævnes Thorsted Pl., en Del af Hoverdal Plantagedistr. (se ovfr.), og Hjelm Pl., 162 Td. Ld., anlagt 1894. Gennem Sognet løber Hover Aa; ved Vestgrænsen ligger Ulvsø og den udtørrede Bryde Sø.
Fladeindholdet 1896: 5783 Td. Ld., hvoraf 699 besaaede (deraf med Rug 229, Byg 27, Havre 167, Boghvede 10, Spergel 103, Blands. til Modenh. 51, Grøntf. 14, Kartofl. 67, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 1390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Have 12, Skov 407, ubevokset 1186, Moser 23, Kær og Fælleder 55, Heder 1528 Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 524 Stkr. Hornkv. (deraf 290 Køer), 585 Faar, 245 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 23 Selvejergde. med 48, 21 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 291 (1801: 155, 1840: 184, 1860: 211, 1890: 252), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 220 af Jordbr., 13 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet: Hover Kirke (1340: Houer), Skole og Forsamlingshus (opf. 1891). Saml. af Gaarde og Huse: Tovstrup med Præstegd.; Kirkegde.; Hjelm; Hover; Muldbjærg med Vandmølle; Tarp. Store Hoverdal, Gd. med Plantørbolig (Statens); Lille Hoverdal, Gd.; Kjeldgd.; Hedegd.; Gade, Gd.; Vadstrup, Gd.; Vadhoved, Gd.; Præstegd.; Sig, Gd.; m. m.
Hover S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 40. Lægd. Kirken tilhører Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vestgavlen støttes af en Granitpille (vistnok fra 1771, da Gavlen led ved Uvejr). Korbuen, Syddøren, med Halvsøjler, og flere Vinduer benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten, er senere tilføjet. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Kopi af Dorph’s Christus paa Vejen til Emaus). Oprindeligt Granitalterbord. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbuefrise. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degnestol i gotisk Stil. Paa et Stolestade: 1575.
Ved Hovergde. er der fredlyst 5 Gravhøje, der høre til Gruppen Kvindhøjene, og ved Muldbjærg 3; i en af disse (Muldbjærg) er der gjort et værdifuldt Fund fra den ældre Broncealder: en Egekiste indeholdende Rester af et ubrændt Mandslig, hvorved velbevarede Klædningsstykker, Hue, Kappe, Underklædning og Bælte, samt Broncesværd, Træskede, m. m.; i Højen var der to andre Grave fra den ældre Broncealder. (Se V. Boye, Egekistefund S. 30 flg.).
Hover S. var Anneks til Ølstrup, Bølling Hrd., indtil det ved Reskr. af 4/3 1814 blev Anneks til Thorsted.
