Horne Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2020, 21:30 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horne Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Horne Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Asdal Sogn

  • 1553 Peder Cornificius
  • 1568 Oluf . . .
  • 1571 Peder Poulsen Mørch* (Mentoft el. Menstoft)?
  • 1608 Anders Thomsen Hjørring
  • 1651 Claus Hansen Bang
  • 1662 Christen Christensen Sæbye
  • 1688 Knud Christensen Schyth
  • 1713 Peder Jacob Mathiesen Hviid
  • 1715 Jørgen Poulsen Kyng
  • 1716 Rasmus Jacobsen Basballe
  • 1732 Michael Frederiksen v. Haven (af Bønderne kaldet v. Hagen)
  • 1751 Hans Christian Mortensen Mølmark
  • 1764 Christian Nielsen Rømer el. Rømmer
  • 1733 Søren Jensen Larberg
  • 1786 Søren Christian Johansen Luffe
  • 1792 Henning Christopher Plesner
  • 1800 Laurits Sletting
  • 1802 Laurits Christian Fussing
  • 1814 Jens Brøndlund Wejse
  • 1822 Iver Hansen Vadum
  • 1824 Johan Gotthilf Jantzen
  • 1840 Hans Frandsen Selchau
  • 1850 Erasmus Ditlev Frederik Ulrich
  • 1858 Jacob Jørgen Frederik Friis
  • 1871 Johan Philip Jeansson
  • 1878 Laurits Martin Frederik Søgaard Hofgaard

Følgende beskrivelse af Horne Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Horne Sogn, Jyllands nordvestligste Pynt, omgives af Annekset Asdal, Bjærgby og Tornby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Hjørring. De for det meste højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Knagen, 210 F., 66 M.), der mod N. V. løbe ud i Forbjærget Hirshals eller Næsset, ere mod S. gennemgaaende lerede, i øvrigt muldsandede og sandede. Tæt Ø. for Hirshals ligger den 626 Td. Ld. store Statsplantage Lilleheden, anlagt 1889, med Beplantning af Bjærgfyr og Hvidgran og med Enganlæg. I Sognets sydøstl. Del og langs Nordøstgrænsen løber Kjul Aa; midt gennem Sognet fra S. til N. løber Emmersbæk.

Fladeindholdet 1896: 3460 Td. Ld., hvoraf 1143 besaaede (deraf med Rug 245, Byg 256, Havre 496, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 18, Grøntf. 90, Kartofler 27, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Haver 12, Skov 477, Moser 10, Kær og Fælleder 23, Heder 723, Flyvesand 43, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 821 Stkr. Hornkv. (deraf 572 Køer), 1156 Faar, 612 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116 Td.; 53 Selvejergaarde med 96, 93 Huse med 20 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1053 (1801: 364, 1840: 602, 1860: 778, 1880: 986), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. Virksomh., 575 af Jordbr., 183 af Fiskeri, 105 af Industri, 42 af Handel, 8 af Skibsfart, 25 af forsk. Daglejervirksomh., 59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Horne (udflyttet) med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1891 af Indre Mission), Missionshus (opf. 1875, udvidet 1894), Fællesmejeri og 2 Møller; Fiskerlejet Hirshals eller Lilleheden, med Skole, Missionshus (opf. 1896), Dampteglværk, Fabrik af Kakkelovnsrør, Kro (Lilleheden Kro), Badepensionat („Udsigten“), Stenmole, der danner en Baadehavn (ved Enden af den omtr. 400 Al. lange Mole er der omtr. 18 F. Vand, men paa Revlen udenfor kun 14 à 16 F.), Fyr (hvidt, fast Fyr med Blus hver 2 Minutter, der vises fra et 112 F. højt, rundt Taarn; Flammens Højde o. Havet 182 F., Lysvidden 5 Mil; paa Taarnet Signal for Is), Taagesignal, Signal- og Telegrafstation, Telefonstation, Redningsstation (opr. 1890), Fare-Signalstation for Fiskere og Toldkontrolsted. Fra Kysten 500 Al. N. for Fyret udgaa to Telegrafkabler, et til England og et til Norge. Højrup med Mølle. Terpet, Gde. og Huse; Stenbjærg og Nejst, Huse.

Fiskeriet er af særlig Betydning; efter Fiskeriberetn. for Finansaaret 1897—98 var der i Hirshals 111 Fiskere, der havde 3 Dæksbaade, 2 aabne Havbaade og 53 mindre Baade, og som fiskede for en Værdi af 33,340 Kr., særlig Torsk, Kuller, Rødspætter og 15,086 Stkr. Hummer.

Horne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 494. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er oprindl. opført i romansk Tid af Kamp paa en Sokkel med Hulkant, men er undergaaet betydelige Ombygninger. I Koret kunne de gamle, rundbuede Vinduer spores, ligeledes Syddøren i Skibet, og Norddøren er bevaret i det af Granit og store Mursten opf. Vaabenhus fra den senere Middelalder. Omtr. samtidig opførtes det Taarn, der nedbrødes 1776, og hvis Fundamenter endnu ses; paa Vestgavlen, af Mursten og med Kamme, staar C F R og Aarst. 1776. Kirken har forskallet Bjælkeloft; Korbuen, af Kamp, er bevaret. Altertavlen er fra 1899 med et Maleri (Chr. i Getsemane, Kopi); paa Berettelseskalken staar: H C W (ɔ: Hans Christiansen Winter) 1695. Romansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1589 med nogle ejendommeligt anbragte Indskrifter (deribl. paa Latin: En god Prædiker har disse 3 Ting at gøre, at bestige Prædikestolen, at sige noget og at stige ned igen). Mindetavle af Træ over Præsten H. C. Mølmark, † 1764. Klokken, uden Indskr., er fra Middelalderens Slutn. (efter et vistnok helt uhjemlet Sagn i sin Tid indstrandet ved Hirshals).

Horne Sogn, der før ligesom de andre nordl. Sogne i Vennebjærg Hrd. har hørt til Horns Hrd., har vel Navn efter sin Form eller „Hjørne“. De nordl. og vestl. Dele af Sognet have før lidt meget af Sandflugt, der rejste sig fra Klitterne i Tornby, og som første Gang omtales i en Præsteberetn. fra 1553; ogsaa i de flg. Aarh. berettes der om Sandflugten; saaledes kom den engang lige ved Høsten i 1. Halvdel af 18. Aarh. saa pludselig, at man maatte klippe de af Sandet fremstikkende Vipper paa Kornet af, og under et flere Al. tykt Sandlag kan man endnu enkelte Steder finde skarpt afskaarne Furer i den mørke Muldjord. Bakkepartiet ved Hirshals bestaar af en med Sand overdækket fin, stenet Lerart (Yoldialer), der langs Kysten N. for Lilleheden danner Skrænter paa 20—30 F. Leret indeholder talrige større og mindre Sten, særlig Granit og Gnejs, men ogsaa Kalksten, hvori der findes en Mængde Forsteninger, og som maa antages væsentlig at hidrøre fra faste Lag i Skagerak; uden for Hirshals strækker der sig ogsaa et Rev, der vel er Rester af et Forbjærg, fra hvilket Havet i Tidernes Løb har bortskyllet Leret (se bl. a. G. Forchhammer, Om den sandsynlige Forekomst af Juraformationen i det nordl. Jyll., i Vidensk. Selsk. Overs. 1862). Det fine Ler udbyttes i det store Teglværk. Det betydelige Stenmateriale har faaet Anvendelse ved den med Bidrag af Staten 1879—80 opførte Stenmole, der senere er bleven forlænget, og som danner Begyndelsen til et paatænkt større Havneanlæg for Fiskerbaade. Midt paa Molen er der en Vandstandsmaaler. — Fyrtaarnet er opf. 1860—62 (af Fyringeniør C. F. Grove; Fyret første Gang tændt 1/1 1863).



Eksterne Link