Hjørring Sankt Olai Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 9. nov 2013, 00:18 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sankt Olai Sogn er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Sankt Olai Kirke. Hovedgården Fuglsig samt tidligere Hovedgården Vellingshøj

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sankt Hans Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

St. Olai Sogn, eet Pastorat med St. Hans, bestaar af to Dele, en S. og en N. for Hjørring; den første omgives af St. Hans Sogn, Hjørring Købstadsjorder, Ugilt Sogn og Børglum Hrd. (Taars, Vrejlev og Hæstrup S.), den anden af Hjørring Købstadsjorder, Astrup, Bjærgby, Vidstrup, Skallerup og St. Hans Sogne. Den sydl. Del er for det meste lavtliggende og jævn, den nordl. mere højtliggende og bakket; Jorderne ere til Dels muldsandede, enkelte Steder skarpsandede. Liver Aa danner en Del af Sydgrænsen for den sydl. Del, Varbro Aa, et Tilløb til Liver Aa, danner en Del af Nordgrænsen for den nordl. Del. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hjørring til Aalborg, Sæby og Tversted samt den østjydske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 5395 Td. Ld., hvoraf 2538 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 576, Byg 464, Havre 714, Blandsæd til Modenh. 367, Grøntf. 213, Kartofler 53, andre Rodfr. 147), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1229, Have 40, Skov 15, Moser 30, Kær og Fælleder 291, Heder 66, Veje og Byggegr. 109 Td. Kreaturhold 1898: 369 Heste, 1944 Stkr. Hornkv. (deraf 1345 Køer), 876 Faar, 1355 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 214 Td.; 47 Selvejergaarde med 186, 89 Huse med 28 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 994 (1801: 439, 1840: 834, 1860: 1124 — heri medregnet Bistrup Landdistr., se S. 7 — 1880: 1026), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 659 af Jordbrug, 1 af Gartneri, 137 af Industri, 7 af Handel, 90 af forsk. Daglejer virksomh., 29 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.

I Sognet St. Olai Kirke, ved Hjørrings Bygrænse, og Byen Skisby (1347: Skysby, 1406: Skiithby) med Skole, Fattiggaard for St. Hans-Olai Komm. (opr. 1881, Plads for 47 Lemmer) og Mølle. Gaarde og Huse: Højene, ved Tverstedvejen, med Skole og Mølle, Vellingshøj, Vellingshøjhede, Gorrestrup (1406: Gjørristorp og Gjørstorp) med Skole, Vinstrupgaarde, Vester-Tirup, Brønderup, Ulstrup, Ilbro, Gd., med Fællesmejeri, Fuglsig Huse med Skole og Teglværk, m. m. Hovedgaarden Fuglsig har 28 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 20 Have og Plantage; til Gaarden høre 7 Huse og et Teglværk. Gaardene Vestergd., Hestehave, Kvælhals og Varbrogd., m. m.

St. Olai S., een Sognekommune med St. Hans, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 486. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl og Vaabenhus mod S. Den er opf. ved Aar 1200 i Rundbuestil af tilhugne Granitkvadre paa en haj, profileret Sokkel. I den senere Middelalder er det oprindelige Kor, der har haft Apsis, nedbrudt og genopført med lige Gavl (i Gavlen ere anvendte de buede Kvadre og Sokkelsten fra Apsis). Ogsaa andre Ombygninger ere foretagne; saaledes er Korbuens Mur ombygget af Munkesten; Korbuen er spids. Kirken har fladt Loft. Vaabenhuset, af Munkesten, er ogsaa ombygget. Kirken har intet Taarn (ifl. Resens Tegn. har der været et fritstaaende Klokketaarn); Klokken hænger i et Stillads ved Korgavlen. Aar 1874 fremdroges nogle Kalkmalerier fra 1576 (nu overhvidtede), bl. a. med Fremstillinger af Malte Jensen og Sophie Bille (se under Vellingshøj). Altertavlen er i Renæssancestil med nye, daarlige Malerier (i Midtfeltet Nadveren). Den smukke, gamle Døbefont af Marmor, i Bægerform med Rundbuefriser, staar nu sønderbrudt i Vaabenhuset og er erstattet af en ny af Sandsten. Prædikestolen er i Renæssancestil fra 1604, af Niels Ibsen (se St. Hans Kirke).

Fuglsig tilhørte 1653 Niels Kaas, 1657 Henr. Lange, † 1671, derefter hans Enke Hippolita Hahn, † 1693. Da baade disses Søn Niels Lange og hans to Søstre døde 1694, solgte Arvingerne F. til deres Søskendebarn Jfr. Anne Lange, † 1717, som 1705 skødede den (26 Td. Hrtk.) til sin Søstersøn Chr. Georg v. Møsting, Generalmajor; han solgte den til Ingeborg Juel til Vrejlevkloster og hun den til Hedevig Vind, der ægtede Grev Holstein til Ledreborg, som 1742 solgte den (26 og 313 Td. Hrtk. Bøndergods) til Claus Edv. Ermandinger til Kornumgd. Han afhændede den straks efter til Jens Sand, † 1770, hvis Arvinger 1772 solgte den til Hans Andersen Brønnum († 1772) for 19,550 Rd. F. blev saa 1773 ved Auktion solgt til Købmand Christen Aagaard i Hjørring, som 1798 solgte den for 45,000 Rd. til Major Bülow i Mariager, S. Richter og E. C. Müller. Richter solgte 1803 F. for 41,000 Rd. til Landinspektør Schibsted, der 1812 solgte den (24 Td. Hrtk.) for 71,000 Rd. til P. M. Wodschou til Ryomgd., som 1814 solgte den (21 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. s. v. og 16,000 Rd. n. v. til Forvalter paa F., Niels Bodilsen, hvilken Handel dog siden gik tilbage, hvorefter F. 1816 blev købt for 9300 Rd. S. V. og 13,563 Rd. N. V. af Forpagter H. H. Degner paa Birkelse († 1866), af hvis Opbudsbo den 1823 blev købt paa Auktion for 3610 Rd. r. S. af Landinspektør Schibsted. Senere har den været ejet af L. Lassen (fra 1851), hvis Enke solgte den 1894 for 150,000 Kr. til dens Forpagter Lützhøft, den nuv. Ejer. — Borggaarden, som 1662 bestod af 3 Bindingsværksbygninger i eet Stokv., omgivne af Grave, opførtes 1750 efter en Brand af Mur og Bindingsværk i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder; i en Sal er bevaret et Træpanel med Malerier, deribl. af en tidligere Ejer.

Vellingshøj var fordum en Hovedgaard, Stamsædet for den danske Adelsslægt, som siden optog Navnet Sehested. Stamfaderen Thomes Jensen boede 1436 og endnu 1490 paa V. (Wiglingh, Wildeshøff, Willisøø). 1537 nævnes hans Søn Thomes Thomesen, hvis Søn Jens Thomesen flyttede til Holmegaard i Møborg Sogn. Derefter gik den over til Sønnen Malte Jensen, g. m. Sophie Bille, og dennes Datter Birgitte, g. m. Hr. Ulrik Sandberg, der 1635 oplod Vellingshøj Gaard som mødrene Arv til sin Datter Fru Sophie Sandberg, Enevold Kruses Efterleverske. (Se Henry Petersen, Om den d. Sehested-Linies Navn og Opr., D. Mag. 4. R. V).



Link