Helgenæs Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Helgenæs Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Mols Herred (Randers Amt). I sognet ligger Helgenæs kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1550 Henrik . . .
  • 1569 Niels Larsen
  • 1584 Søren Haurum
  • 1607 Ole Sørensen Dall
  • 1629 Simon Lauritsen
  • 1642 Jens Nielsen Lyngbye
  • 1680 Christen Sørensen Fischer
  • 1702 Hans el. Johan Lauritsen Begtrup
  • 1719 Rasmus Hirtznach
  • 1739 Melchior Olsen Sommerfeldt
  • 1764 Christian Redlich Thomsen Boserup
  • 1786 Frederik Christian Kjerulf
  • 1817 Peter Henrik Rosendahl
  • 1821 Jørgen Severin Boserup
  • 1858 Johannes Georg la Cour


Følgende beskrivelse af Helgenæs Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Helgenæs Sogn bestaar af den Halvø, der skyder ud mellem Begtrup og Æbeltoft Vig og kun ved den omtr. 350 Al. brede Landstrimmel „Draget“ hænger sammen med Vistoft Sogn. De i Midten og mod S. højtliggende og meget bakkede Jorder (Ellemandsbjærg, 314 F., 98,5 M.) ere dels sandmuldede og lerblandede, dels sandede. Sydspidsen af Halvøen er Sletterhage. Vænge Sø er udtørret.

Fladeindholdet 1896: 3964 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 467, Byg 301, Havre 472, Boghvede 18, Spergel 22, Frøavl 27, Blandsæd til Modenhed 37, Kartofler 54, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 1465, Høslæt, Brak, Eng m. m. 611, Have 16, Skov 38, ubevokset 8, Moser 34, Kær og Fælleder 37, Heder 12, Stenmarker m. v. 126, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 270 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 560 Køer), 1221 Faar, 446 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.; 59 Selvejergde. med 148, 89 Huse med 18 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 524, 1840: 626, 1860: 725, 1890: 777), boede i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 487 at Jordbr., 2 af Gartneri, 29 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 7 af Skibsf., 3 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Helgenæs Kirke (1186: Helghanes, i Vald. Jrdb.: Hælghænæs) og Byerne: Stødov med Præstegd., Skole, og Telefonst.; Fejrup (1360: Fæghædorp); Borup (1320: Bothorp); Esby med Skole og Telefonst.; Ørby med Kro. Kongsgaarde (3 Gde.) med Telefonst. Stengaarde (2 Gde.). Helgenæs Mølle. Klægbjærg, Gd.; Vigabet, Gd. Sletterhage Fyr (Vinkelfyr, der vises fra et 52 F. højt, hvidt, rundt Taarn, opf. 1894 af Beton; Flammens Højde o. Havet 53 F., Lysvidden 3 1/4 Mil) med Taagesignal.

Helgenæs S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 331. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Den højtliggende Kirke (Sømærke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren er tilmuret. I 18. Aarh. (paa Taarnet: 1773) blev Skibet forlænget mod V. omtr. 15 F., Taarnet, med stor Bue i Vestmuren, og Vaabenhuset, af røde Mursten, opførte og Hvælving indbygget i Koret. Senere blev Taarnets Vestbue tilmuret og Underrummet forbundet med Skibet. Kirkens Indre og Inventariet er rest. 1884-85. Granitalterbord med Træbeklædning i Renæssancestil. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den opstandne). Kalk fra 1638. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Ligsten over Præst Chr. Redlich Boserup, † 1786, og over Provst Oluf Sørensøn Dal, skudt 1628 af de kejsl. Tropper, og Hustru. Ligtræ over Jon Persen Skriver, † 1580. Epitafium over ovenn. Boserup. Under Skibets Gulv en lukket Begravelse.

Helgenæs nævnes oftere i Historien. I Harald Blaatands sidste Regeringstid blev han af Sønnen Svend Tveskæg overfalden her med en Flaade og slaaet paa Flugt, ligesom Saxo her lader ham falde for Palnatokes Skud, medens Knytlingesaga henlægger den sidste Scene til Isefjorden, Ved Helgenæs slog Magnus den godes Flaade 1044 Svend Estridsen. Blandt de Ejendomme, som Bisp Peder Vognsen 1203 skænkede til St. Klemens’ Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgenæsgaard, formodentlig den samme, som senere kaldtes Kongsgaard (se ndfr.), og hvor iflg. D. Atl. de kgl. Jagtbetjente opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her; H. var helt Krongods indtil omtr. 1660. Helgenæs var før, i alt Fald fra 15. Aarh., et eget Birk, hvis Fogder vare de kgl. Bestyrere af Kongsgd.; 1523 fik Jens Pedersen Bassi Bekræft, paa det Livsbrev, han havde paa Kongsgaarden, og 1524 Brev paa at maatte være fri for de to Svin, han for gav Kronen, saalænge han var Foged paa H.; Birket synes at have været til endnu i 1. Halvdel af 17. Aarh.

Sogneskellet mellem Helgenæs og Vistoft dannes af Dragsmuren, en sikkert ældgammel Vejspærring, der strækker sig tværs over den lave Tange, dog saaledes, at den til begge Sider ender 50-70 F. fra Stranden (Tangen har muligvis i ældre Tid været smallere). Den er bygget af raa Kampesten, indtil 3 F. store, der ligge løst ovenpaa hinanden, ret uregelmæssig og højst i 3 Lag. Murens Højde er 2-3 F., Bredden omtr. 5 F., hele Længden omtr. 570 F. En gml. Præsteberetn. til O. Worm fra 1623 (da mindst 100 Aar gml.) lader Diget være opf. af Marsk Stig for at afspærre det ham tilhørende Helgenæs („saa er der gjort en Stenmur af øster Havet og udi det vestre Hav, med Plankeværk ovenpaa, saa at ingen kunde komme ud af Landet uden Marsk Stigs Minde, hvilket Muren, som endnu staar af det ene Hav og ud i det andet, noksom vidner, endog Plankerne ere bortraadnede“). Under den første slesvigske Krig blev Murens Nordside dækket med Jord, og noget S. for Muren anlagdes en befæstet Stilling, hvis Jordvolde med Skydehuller ses endnu; neden for Voldene er der dybe Grave. Fra Helgenæs gik 1849 Olaf Rye med sin Afdeling over til Fyn, faa Dage før han faldt ved Fredericia.

Kongsgaarde blev (15 Td. H.) 1740 (da 2 Gde.) af Antoinette Rhode i Viborg skødet til Herredsfoged Peder Høeg, der Aaret efter solgte en af dem for 50 Rd. pr. Td. H. til Præsten paa Helgenæs Hr. Melchior Olufsen Sommerfeldt. 1789 var den en Bondegaard (5 Td. H.) under Lyngsbækgaard. Ude i en lille næsten tilgroet Sø, tæt ved Bredden, findes endnu Pladsen, hvor den befæstede Del af den gml. Kongsgaard laa. Det er en rund, lav Holm, omtr. 70 F. i Gnmst.; man har fundet Murstensbrokker paa den.


Eksterne Link