Hejnsvig Sogn
Historisk info om Hejnsvig Sogn. Et sogn i Grene Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slavs Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Hejnsvig Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hejnsvig Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hejnsvig Sogn, Anneks til Vorbasse, omgives af dette, Grene og Grindsted Sogne samt Ø.-Horne Hrd. (Ansager S.) og Skads Hrd. (Starup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Varde. De højtliggende, bølgeformede Jorder med enkelte Bakker (Præstehøj, 270 F., 85 M., med trig. Station) ere sandede, flere Steder med Mergel, med store Hedestrækninger, som dog nu for en Del opdyrkes og beplantes. Af Plantagerne nævnes Lundgaard Pl., 290 Td. Ld., anlagt 1898, og Siam Pl. (til Dels ogsaa i Grene S.), 942 Td. Ld., anl. 1900. Paa Nordøstgrænsen løber Grindsted Aa. En Landevej fører fra Hejnsvig til Esbjærg-Koldingvejen.
Fladeindholdet 1901: 13,191 Td. Ld., hvoraf 2770 besaaede (deraf med Rug 889, Byg 134, Havre 916, Boghvede 322, Bælgsæd 41, Spergel 11, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 148, Grøntf. 52, Kartofl. 153, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 3549, Høslæt, Brak, Eng m. m. 616, Have 34, Skov 480, Moser og Kær 1179, Heder m. v. 4320, Veje og Byggegr. 233, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 1225 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 1337 Faar, 434 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 72 Td.; 20 Selvejergde. med 27, 131 Huse med 44 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 896 (1801: 309, 1840: 415, 1860: 627, 1890: 854), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 705 af Jordbr., 61 af Industri, 4 af Handel, 1 af Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hejnsvig (c. 1340: Hinghælswi, 1476: Hendenswich), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Købmandshdlr.; Gilbjærg med Skole; Klink med Missionshus (opf. 1890). Saml. af Gde. og Huse: Egebjærg; Askjær; Fugdal; Bolding; Trøllund med Mosestation; Søllingdal; Vingborg; Davgaard, Huse; Donslund Kro og Vandmølle samt Fiskerhuse (i Enklaver i Vorbasse S.). Rishøjhus; Kahtrinebjærg, Gde.; Søgde.; Lundgaard, Plantørbolig; m. m.
Hejnsvig S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 74. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus ved Vestgavlen. Skib, af raa, og Kor, af huggen Granit, begge med Bjælkeloft og paa Sokkel med Skraakant, ere fra romansk Tid; Spor af oprindl., rundbuede Vinduer. Vaabenhuset er opf. 1856, da Kirkens Mure forhøjedes betydeligt og forlængedes mod V., alt af Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 (istandsat 1740 af G. Lichtenberg). Prædikestol i s. Stil med Juelernes Vaaben og Aarst. 1592. Granitdøbefont, halvt indmuret i Væggen. Paa Præstestolen staar 1627. Klokken, i en Stabel ved Kirken, har lat. Indskr. og Aarst. 1547.
Gilbjærg var 1584 en lille adl. Sædegaard, der tilhørte Mads Raale. — Paa Askjær skal Christen Juel til Donslund have boet.
Ved Hejnsvig er fredlyst en af de 4 Præstehøje.
