Forskel mellem versioner af "Hørby Sogn (Aalborg Amt)"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ''''Historisk info om Hørby Sogn''' der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Hørby Ki...')
 
(Link)
Linje 70: Linje 70:
 
* [http://sogn.dk/hoerby-mariagerfjord/ Sogneportalen]
 
* [http://sogn.dk/hoerby-mariagerfjord/ Sogneportalen]
 
* [http://www.hørbykirke.dk/ Sognets hjemmeside]
 
* [http://www.hørbykirke.dk/ Sognets hjemmeside]
 +
* [https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/ Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på Facebook]
 +
* [http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere Statens Arkiver - Slægtsforsknings info]
 +
* [http://www.danskearkiver.dk/ Find dit lokalarkiv]
 +
* [http://www.ssf.dk/ Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger]
 +
  
  

Versionen fra 29. dec 2013, 17:29

Historisk info om Hørby Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Hørby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Følgende beskrivelse af Hørby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hørby Sogn, Anneks til Øls, omgives af dette mod S., det andet Anneks Døstrup mod N., i øvrigt af Gislum Hrd. (Stenild S.), Randers Amt (Hobro Købstadsjorder), Mariager Fjord og Valsgaard Sogn. Kirken, mod V., ligger 1/2 Mil V. N. V. for Hobro og 6 Mil S. S. V. for Aalborg. De højtliggende, mod S. Ø. bakkede, ellers temmelig jævne Jorder (højeste Punkt 228 F., 72 M.) ere overvejende muldsandede. Til Vesterfjord løber Hodal Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hobro til Løgstør, Aalborg og Hadsund samt den østjydske Længdebane og Hobro-Løgstør Banen.

Fladeindholdet 1896: 4203 Td. Ld., hvoraf 1454 besaaede (deraf med Rug 352, Byg 192, Havre 679, Boghvede 4, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 72, Kartofler 77, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1035, Høslæt, Brak, Eng m. m. 666, Have 31, Skov 27, Moser 15, Kær og Fælleder 59, Hegn 6, Heder 764, Veje og Byggegr. 137, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 1118 Faar, 605 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 37 Selvejergaarde med 134, 112 Huse med 12 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1383 (1801: 342, 1840: 464, 1860: 833, 1880: 1163), boede i 207 Gaarde og Huse; Erhverv: 126 levede af immat. Virksomh., 440 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 392 af Industri, 60 af Handel, 5 af Skibsfart, 234 af forsk. Daglejervirksomh., 64 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hørby, ved Løgstørvejen, med Kirke, Skole (noget Ø. for Byen) og Forsamlingshus (opf. 1893); Tobberup; Kirketerp; Hegedal med Mølle; Hostrupgaarde. Hørbyhuse, Navrdalhuse, Hegedalhuse, Hostruphuse (Forstad til Hobro) med Skole og Andelsmejeri, Horsøhuse, Hodal Vandmølle med Kradsuldfabrik og Teglværk. Rosendal, Fattiggaard for Hobro (s. d.). I Sognet ligger ogsaa Hobro Jærnbanestation.

Hørby S., een Sognekommune (delt i østre og vestre Sognefogeddistr.) med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 419. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den oprindelige Korbue, et Par Vinduer og Syddøren ere bevarede (Norddøren tilmuret). Det hvælvede Taarn rum har Rundbue ind til Skibet. Muligvis har Kirken oprindl. haft en Forhal (Taarnets nederste Halvdel er af Kvadre paa Sokkel med Skraakant, Overdelen er af Mursten). Ny Altertavle med forgyldt Kors. Kalken er skænket 1588 af Ove Lunge til Odden, idet Kirken „ikke havde haft uden en Bly-Kalk og -Disk, siden Skipper Klements Fejde var“. Romansk Granitdøbefont med Dyre- og Menneskehoveder. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. (rest. 1897).

Til Hørbygaard skrev en Christen Krag sig 1519. — I Kirketerp skrev sig 1480 Vogn Mortensen (Vognsen). — Hegedal har antagelig givet Navn til Adelsslægten H.

V. for Kirketerp har der staaet en Kirke, hvoraf Grunden bevaredes til omtr. 1855; nu ere Fundamenterne næsten opbrudte og Stedet pløjet. Flere Sokkelsten fra Kirken (opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant) ere indmurede i Kirketerp; en Stump af Kirkens sydl. Grundmur samt 3 rundbuede Vinduesoverliggere ses endnu paa Stedet, en 4. er Sokkelsten i Kirketerp; smstds. ligger en gml. Gravsten som Tærskelsten.

Ved Hegedal er der fredlyst 5 Gravhøje, deribl. den anselige Palmehøj (Pallum Høj), ved Hørby 17.


Link