Forskel mellem versioner af "Gravlev Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 23: Linje 23:
 
*1733 Laurits Jacobsen Aagaard
 
*1733 Laurits Jacobsen Aagaard
 
*1758 Jacob Lauritsen Aagaard
 
*1758 Jacob Lauritsen Aagaard
*1761 Peder Deichmann Lauritsen Aagaard
+
*1761 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I229597&tree=NSD Peder Deichmann Lauritsen Aagaard]
 
*1791 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I121787&tree=NSD Jens Bloch Aagaard]
 
*1791 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I121787&tree=NSD Jens Bloch Aagaard]
 
*1803 Frederik Schjønning
 
*1803 Frederik Schjønning

Versionen fra 3. dec 2014, 21:52

Historisk info om Gravlev Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). Derefter indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Rebild Kommune, Nordjyllands Amt. I sognet ligger Gravlev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Aarestrup Sogn og Buderup Sogn

  • 1533 Niels Pedersen
  • 1547 Christen Poulsen
  • 1564 Christen Christensen Treberg
  • 1564 Poul Nielsen
  • 1590 Anders Nielsen
  • 1600 Jacob Jensen
  • 1621 Iver Iversen
  • 1648 Peder Jensen
  • 1651 Claus Christensen Vorde
  • 1666 Christen Terkelsen
  • 1672 Jens Jacobsen Ruus
  • 1687 Peder Dideriksen Echhoff
  • 1704 Peder Jacobsen Deichmann
  • 1733 Laurits Jacobsen Aagaard
  • 1758 Jacob Lauritsen Aagaard
  • 1761 Peder Deichmann Lauritsen Aagaard
  • 1791 Jens Bloch Aagaard
  • 1803 Frederik Schjønning
  • 1838 Carl Christian Henninger Gjerløff
  • 1851 Theodor Regius Lerche Jørgensen
  • 1867 Hans Henrik Licht
  • 1873 Hans Rudolph Panduro


Følgende beskrivelse af Aarestrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gravlev Sogn, Anneks til Buderup, omgives af dette, Suldrup og Aarestrup Sogne samt Hindsted Hrd. (Rold S.) og Hellum Hrd. (Skjørping S.). Kirken, mod Ø., ligger 2 1/2 Mil S. Ø. for Nibe og omtr. 3 Mil S. S. V. for Aalborg. De for det meste højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede og skarpsandede; flere Heder. En lille Skov (Oplevkrat). Langs Østgrænsen løber Lindenborg Aa gennem den omtr. 150. Td. Ld. store, nu tørlagte Gravlev Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 3522 Td. Ld., hvoraf 1163 besaaede (deraf med Rug 273., Byg 106, Havre 596, Blandsæd til Modenh. 13, Grøntf. 10, Kartofler 108, andre Rodfrugter 55), Afgræsning 813, Høslæt, Brak, Eng m. m. 507, Have 16, Skov 328, Moser 20, Kær og Fælleder 17, Heder 557, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 166 Heste, 598 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 538 Faar, 339 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.: 25 Selvejergaarde med 91, 3 Fæstegd. med 9 og 42 Huse med 13 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 480 (1801: 294, 1840: 368, 1860: 453, 1880: 484), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbr., 57 af Industri, 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gravlev (1268: Grafløf), ved Landevejen, med Kirke og Skole; Oplev med Købmandsforretn. Fløe, Gde., med Skole. Borupgaarde (1268: Barthorp). Oplev-Tved, Huse. Tinbæk, Kalkværk og Vandmølle. Skillingbro Teglværk (gml. Form: Skølingbro, Skjuflingbro).

Gravlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 386. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Buderupholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, overhvælvet, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med. Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer samt Syddøren ere bevarede. Det i gotisk Tid tilføjede Taarn, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, har overhvælvet Taarnrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af samme Materiale og fra samme Tid som Taarnet. Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er skænket 1663 af Præsten Claus Christen Worde og Hustru. Ligsten over Birkedommer Søren Calmer, † 1790, og Hustru, samt over Præsten Chr. Christensen Treberg, † 1582.

En nu forsvunden Herregaard Gralot, Groøløt har maaske ligget i dette Sogn. Ove Ovesen (Kaas) til Gralot nævnes 1416, Jens Ovesen 1430, Thomas Jensen (Kaas) til Groøløt 1464.


Eksterne Link