Forskel mellem versioner af "Framlev Sogn"

Versionen fra 17. nov 2016, 21:12

Historisk info om Framlev Sogn et sogn i Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Framlev Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Framlev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Under udarbejdning

Følgende beskrivelse af Framlev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Framlev Sogn, det største i Herredet og Anneks til Harlev, omgives af dette, Stjær, Storring, Skovby, Skivholme og Borum Sogne samt Hasle Hrd. (Lyngby og Aarslev S.), fra hvilket det skilles ved Lyngbygaard Aa, som ogsaa danner en Del af Nordgrænsen. Kirken, noget østl., ligger 1 1/2 Mil V. for Aarhus. De for det meste højtliggende, snart bakkede, snart jævne Jorder ere overvejende lermuldede med Underlag af Ler og Mergel. Nogen Skov (Over- og Nedersk.). Paa Sydgrænsen ligger Taastrup Sø (se S. 137), hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aarhus til Silkeborg og fra Randers til Skanderborg samt Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 3281 Td. Ld., hvoraf 1712 besaaede (deraf med Hvede 80, Rug 238, Byg 361, Havre 663, Blandsæd til Modenh. 56, Grøntf. 74, Kartofler 28, andre Rodfr. 210), Afgræsn. 614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 601, Have 26, Skov 167, Moser 72, Kær og Fælleder 28, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1258 Stkr. Hornkv. (deraf 809 Køer), 448 Faar, 725 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 302 Td.: 66 Selvejergde. med 282, 89 Huse med 20 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 829 (1801: 555, 1840: 674, 1860: 877, 1890: 889), boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 632 af Jordbr., 141 af Industri, 25 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Framlev med Kirke og Skole; Labing (1385 : Labingh, 1427: Laban) med Vandmølle; Hørslev; Hørslevbole med Skole; Lillering med Friskole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse for Harlev-F. Sogne (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 17,877 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 96), Jærnbanehpl. og Telefonst.; Snastrup (Snaastrup) med Vandmølle. Gammelmose, Huse, med Andelsmejeri (Mosevang). Højbygaard har 13 Td. H., 120 Td. Ld., alt Ager. Hørslevgde. Vorgaarde. Framlevgd.

Framlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 291. Lægd. Kirken tilhører et Konsortium.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Fraadsten. Begge Døre (Nordd. tilm.) og flere Vinduer ere bevarede. Korgavlen er prydet med Pilastre og Rundbuefrise, over hvilke en Limstenskvader med en udhuggen Fremstilling af den korsfæstede. Paa Korets Sydøsthjørne en anden Sten med et Menneske og en Dyrefigur. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet samt Pyramidetag, og Vaabenhus, begge af Munkesten, ligesom Kor og Skib fik Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus paa Vejen til Emaus, Kopi efter A. Dorph) af Lyders i Aarhus. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil, fra 1602. I Vaabenhuset er 1898 indmuret to mærkelige, romanske Ligsten med Kors og andre Figurer samt Indskrifter (se Løffler, Gravst., S. 19 og 20 samt Pl. IX). Ved Korbuens Ombygning 1890 fandtes i Kirken flere Kalkmalerier, deribl. paa Korbuen et Mariebillede fra omtr. 1150 (se M. Petersen, Kalkm. S. 13). Ved samme Lejlighed fandtes en Egeplanke med Vinduesaabning fra en ældre Trækirke (nu i Nationalmus.; se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 381 flg.).

I Labing har ligget en Hovedgaard Labinggaard, som 1418 var Genstand for et Mageskifte og 1484 tilhørte Erik Ottesen Rosenkrantz; 1514 ejedes den af Tvilum Kloster. — Thomes Jensen i Snastrup („Snalstrup“) nævnes 1410; ligeledes 1494 og 1508 Ranesbol i S. („Sneptrup“). — I 1398 nævnes i Sognet en By Højby; 1505 nævnes et Byggested, „Højby Mark“. — Paa Lillering Mark laa 1557 en Skov: Nørre Hestehave.

Paa Framlev Mark har der været en hellig Kilde, der især søgtes af Børn med engelsk Syge.

Eksterne Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside
• Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
• Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
• Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
• Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
• Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger