Føvling Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 7. jun 2018, 13:51 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Føvling Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Tyrsting Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Føvling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ring Sogn

  • 15?? Poul . . .
  • 15?? Niels Terkilsen
  • 1579 Thomas Jensen
  • 1619 Anders Jensen Los
  • 1637 Niels Poulsen Sneede
  • 1648 Niels Jørgensen Kattrup
  • 1674 Niels Nielsen Bang
  • 1688 Jørgen Jensen Thorup
  • 1730 Christian Mathiesen Faber
  • 1731 Christian Nissen Schandorff
  • 1750 Niels Hjersing Svendsen Sparre
  • 1786 Christopher Tikjøb
  • 1791 Peter Dalhoff
  • 1799 Niels Haar
  • 1809 Vilhelm Carl Schousboe
  • 1822 Andreas Peter Johan Teilmann
  • 1824 Johannes Fabricius
  • 1828 Jens Laurits Tommerup
  • 1847 Marcus Andreas Tage Schack
  • 1859 Frants Vilhelm Laurits Øhlenschläger
  • 1873 Gyntelberg Abel

Følgende beskrivelse af Føvling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Føvling Sogn, Anneks til Ring, omgives af dette, Tyrsting Sogn, Vrads Hrd. (Klovborg og Aale S.), fra hvilket det skilles ved Matrup Mølleaa, Nim Hrd. (Hvirring og Nim S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Træden Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, mod S. noget skraanende Jorder ere i det hele tunge, lerede med Lerunderlag, nogle Steder dog magre, sandede med Sand og Sandal til Underlag. En Del Skov (Seljebjærg Sk., Vaabensholm Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 3368 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 331, Byg 273, Havre 620, Boghvede 15, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 71, Grøntf. 33, Kartofler 26, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 676, Høslæt, Brak, Eng m. m. 761, Have 28, Skov 315, Moser 23, Kær og Fælled 9, Heder m. v. 55, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 194 Heste, 834 Stkr. Hornkv. (deraf 565 Køer), 570 Faar, 673 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 180 Td.; 49 Selvejergde. med 125, 1 Fæstegd. med 24, 93 Huse med 30 Td. Hartk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 755 (1801: 318, 1840: 406, 1860: 686, 1890: 775), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 516 af Jordbr., 134 af Industri, 5 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Føvling med Kirke, Skole og Mølle; Haarup med Skole; Aastrup (Over- og Neder-A.) med Andelsmejeri (Aastruplund). Gaarden Vaabensholm, under Matrup (se S. 221), har 23 1/2 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, Resten Ager. Aastrupgaard (11 1/4 Td. H.), Helligkildegaard, Dalkildegd., Kjærgd., Ellidshøj, Gd., Lykkesminde, Gd.

Føvling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 176. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Matrup.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten, Al og raa Kamp, senere Ombygninger af Munkesten. Et Vindue ses tilmuret. Paa Skibets Vestgavl findes 3 rundbuede Blindinger, der tilhøre den oprindl. Dekoration. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (et Træspir nedreves i 1850’erne), og Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Taarnets Overdel er ommuret 1856. Anselig udsk. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Christus velsign. Menigheden) af P. A. Lyders fra 1873. Kalk, givet 1745 af Amtsforvalter Schandorfs Enke Charlotte Amalie. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m. Tarvelig Prædikestol. Klokken, indviet til de hellige 3 Konger, Jesus og Maria, er fra 1500.

Den tidligere Hovedgaard Vaabensholm hed oprindl. Føvling Hovedgaard, senere Væbnersholm efter Familien Væbner, der ejede den; 1439 og 1449 nævnes Jens Henriksen af F., 1455 Torlof Hval af F., Terkel Pedersen (Væbner) 1467, hans Søn Peder Terkelsen 1490 og 1504, dennes Søn Terkel Pedersen 1546, hvis Søn Peder Terkelsen, † 1587, var Slægtens sidste Mand. 1622 ejedes V. af Jakob Krabbe, som 1649 solgte den til Fru Elisab. Daa, efter hvem den tilfaldt hendes Søn Corfitz Ulfeldt til Matrup, der 1670 skødede V. (20 Td. H.) til sin Søn Jacob U. til Kjærgaardsholm († 1688, se IV S. 639) som Vederlag for hans mødr. Arvepart. Senere hørte V. (1718: 14 1/2 Td. H.) til det Skanderborgske Rytterdistrikt og beboedes af to Bønder; ved Ryttergodsets Salg 1767 blev V. atter en Hovedgaard og solgtes for 19,800 Rd. til Forvalter Mønster; senere tilhørte V. Familien Thygeson og blev 1798 indlemmet i Stamhuset Matrup (se S. 222). Efter Stamhusets Ophævelse 1828 blev Gaarden delt og bortfæstet i to Avlsbrug, men 1856 blev den atter samlet til een Gaard. Om et Kapel paa V. se S. 225.

Paa Vaabensholms Mark er der fredlyst to store Gravhøje, Staghøje.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Føvling_Sogn_(Skanderborg_Amt)&oldid=8820"