Forskel mellem versioner af "Blegind Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ''''Historisk info om Blegind Sogn''' et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i [[Hje...')
(Ingen forskel)

Versionen fra 14. okt 2016, 10:44

Historisk info om Blegind Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjelmslev Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Blegind Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Blegind Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Blegind Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Hørning, Stilling-Solbjærg Sø, af hvilken en Del hører til Sognet, og Ning Hrd. (Tiset S.), fra hvilket det skilles ved Aarhus Aa, som kommer fra Solbjærg Sø. Kirken, noget østl., ligger 1 1/4 Mil N. Ø. for Skanderborg. De bølgeformige Jorder ere lermuldede, noget lettere med Lerunderlag.

Fladeindholdet 1896: 1183 Td. Ld., hvoraf 577 besaaede (deraf med Rug 121, Byg 139, Havre 237, Blands. til Modenh. 21, Grøntf. 3, Kartofler 5, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 199, Høslæt, Brak, Eng m. m. 339, Have 16, Moser 21, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 485 Stkr. Hornkv. (deraf 290 Køer), 154 Faar, 348 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 27 Selvejergde. med 86, 31 Huse med 9 Td. Hartk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 320 (1801: 210, 1840: 217, 1860: 288, 1890: 317), boede i 63 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 215 af Jordbr., 7 af Gartneri, 42 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Blegind (1347: Bleglüng) med Kirke, Præstegd. og Skole. Aldrup Vandmølle.

Blegind S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 196. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit; senere Ombygninger ere af Mursten. Syddøren, med Tympanon med Løver, benyttes endnu, Norddøren og enkelte Vinduer ses tilmur. (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894, S. 224). I Skibets Mur nogle Granitsten med Løvværk og Dyrefigurer. Senere opførtes Taarn (restaur. 1894 af Arkit. Ahlmann) og Vaabenhus, af Munkesten. Kirken har fladt Loft. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Disciplene paa Vejen til Emaus) af A. Dorph, fra 1895. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i senere Renæssancestil. En Ligsten over Præsterne Rasmus Nielsen, † 1638, og Laurids Nielsen Torrild, † 1659, og deres Hustru, og en over Præsten Esbern Rasmussen Malling, † 1702, og to Hustruer.

Haugegaard i Blegind nævnes 1490.


Eksterne Link