Billum Sogn
Historisk info om Billum Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Billum Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Billum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Billum Sogn, Anneks til Janderup, omgives af dette og Aal Sogn samt Ho Bugt og Skads Hrd. (Hostrup S.), fra hvilket det skilles ved Varde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1 1/4 Mil V. for Varde. De lavtliggende, jævne Jorder ere gode, sandmuldede med store Engstrækninger mod S. og nogen Hede mod N. Af Plantager nævnes Kjelst Pl. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Blaavand og Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 3217 Td. Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 179, Havre 384, Boghvede 8, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 15, Kartofler 55, andre Rodfr. 83), Afgræsn. 1166, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 23, Skov 19, Moser og Kær 45, Heder m. v. 300, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 227 Heste, 1074 Stkr. Hornkv. (deraf 575 Køer), 1080 Faar, 377 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 188 Td.; 58 Selvejergde. med 163, 70 Huse med 21 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 695 (1801: 382, 1840: 466, 1860: 532, 1890: 606), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 437 af Jordbr., 84 af Industri, 10 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Billum (1327: Bellium og Belom, ogsaa Bælium og Belyum), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Fattiggaard for Janderup-B. Komm. (opf. 1868, Plads for 14 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst.; Tarp med Teglværk; Kjelst. Hannevang (1342: Hanæwongh), Gd.; Billumkjær, Gd. med Mølle; Burgaard, Andelsmejeri; Billumgaarde.
Billum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 55. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige, smukke og i det Indre slanke Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Tuf paa Granitsokkel; Apsis og til Dels Skibet ere smykkede med Halvsøjler og Rundbuefrise. Skibets Vestside er senere ombygget, til Dels af Mursten. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede ligesom den høje, runde Korbue. Skibet har Bjælkeloft; Koret har haft en senere indbygget Hvælving, nu erstattet med Bræddeloft, Apsis har Halvkuppelhvælving. Taarnet og Sakristiet, begge hvælv., samt Vaabenhuset ere fra den senere Middelalder, alle af røde Mursten. Ved en Restauration 1880 blev bl. a. Apsis og Korets Sydside ombyggede, til Dels af Mursten, der ere berappede med Cement ligesom de øvrige Façader. Det oprindl. Alterbord er af Tuf paa Granitfod og med Granitplade, hvori Relikviegemme. Altertavlen i Barokstil er fra 1667, med Malerier (i Midtfeltet: Nadveren, sign. Niels Lund 1763). Prædikestol i Renæssancestil fra 1634. Romansk Granitdøbefont. Over Korbuen Midtpartiet (Korsfæstelsen) af en got. Altertavle, paa Skibs væggen Midtpartiet af et Mariealter. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1432. (Om Kirken se J. Helms, i Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 304 flg., og D. Tufstensk. S. 153 flg. og T. 46-50).
Billumgaard var 1580 en adl. Sædegaard, der tilhørte Knud Henriksen.
Billum var et eget Pastorat, indtil det ved kgl. Breve af 28/3 1627 og 1/10 1629 blev annekteret til Janderup paa Grund af begge Kaldenes Ringhed. Præstegaarden i Kjelst blev Anneksgaard.
