Asdal Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2020, 21:29 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Asdal Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Asdal Kirke og Hovedgården Asdal

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Horne Sogn

  • 1553 Peder Cornificius
  • 1568 Oluf . . .
  • 1571 Peder Poulsen Mørch* (Mentoft el. Menstoft)?
  • 1608 Anders Thomsen Hjørring
  • 1651 Claus Hansen Bang
  • 1662 Christen Christensen Sæbye
  • 1688 Knud Christensen Schyth
  • 1713 Peder Jacob Mathiesen Hviid
  • 1715 Jørgen Poulsen Kyng
  • 1716 Rasmus Jacobsen Basballe
  • 1732 Michael Frederiksen v. Haven (af Bønderne kaldet v. Hagen)
  • 1751 Hans Christian Mortensen Mølmark
  • 1764 Christian Nielsen Rømer el. Rømmer
  • 1733 Søren Jensen Larberg
  • 1786 Søren Christian Johansen Luffe
  • 1792 Henning Christopher Plesner
  • 1800 Laurits Sletting
  • 1802 Laurits Christian Fussing
  • 1814 Jens Brøndlund Wejse
  • 1822 Iver Hansen Vadum
  • 1824 Johan Gotthilf Jantzen
  • 1840 Hans Frandsen Selchau
  • 1850 Erasmus Ditlev Frederik Ulrich
  • 1858 Jacob Jørgen Frederik Friis
  • 1871 Johan Philip Jeansson
  • 1878 Laurits Martin Frederik Søgaard Hofgaard

Følgende beskrivelse af Horne Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Asdal Sogn, Anneks til Horne, omgives af dette, Bjærgby, Mygdal og Uggerby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Hjørring og 4 1/2 Mil N. V. for Frederikshavn. De mod S. højtliggende og bakkede (Hellehøj, 282 F., 78,5 M.), mod N. temmelig lavtliggende Jorder ere mod S. og V. lermuldede, i øvrigt sandede med Flyvesandsstrækninger mod N., hvoraf en ringe Del er beplantet (Lilleheden Plantage, se S. 83). Ved Vestgrænsen løber Kjul Aa, ved en Del af Østgrænsen en Biaa til Uggerby Aa.

Fladeindholdet 1896: 3599 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 296, Byg 279, Havre 512, Spergel 37, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 74, Grøntf. 46, Kartofler 38, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 731, Haver 11, Skov 69, ubevokset 4, Moser 9, Kær og Fælleder 7, Heder 491, Flyvesand 279, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 917 Stkr. Hornkv. (deraf 654 Køer), 669 Faar, 650 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 27 Selvejergaarde med 103, 72 Huse med 29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 698 (1801: 236, 1840: 489, 1860: 637, 1880: 684), boede i 135 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 561 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 28 af Industri, 15 af Handel, 3 af Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Asdal Kirke, enligt beliggende, Asdal Skole og Mølle, Allingsdam, Gd. og Huse, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Mølle, Skovsgaarde med Fattiggaard (opr. 1891, Plads for 28 Lemmer), Kjul, Gde. og Huse; Puthede, Heden, Klitten, Huse, m. m. Hovedgaarden Asdal har 25 5/8 Td. Hrtk., 395 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager (12 Td. Ld. under 4 Lejehuse); til Gaarden høre Asdal Kirke- og Kongetiende. Gaardene Mølgaard (omtr. 10 1/2 Td. Hrtk., 180 Td. Ld.), Stejlbjærg, Rugtved, Hestehave, m. m.

Asdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 495. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asdal.

Den lille Kirke, oprindl. kun Kapel til Gaarden (tidligere kaldtes Sognet „Asdal Kapels Sogn“), bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i Middelalderens Slutn. (1476 nævnes Niels Persøn, Kapellan paa Asdal) i Spidsbuestil af store Mursten, med enkelte Granitsten. Under Taget paa Skibets Nordside er en profileret Gesims. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Skib og Kor have forskallet Bræddeloft. Alterskab med nye, meget tarvelige Malerier fra 1860. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er et ret mærkeligt Renæssancearbejde fra 1578, opsat af Otte Banner til Asdal og Hustru Ingeborg Skeel, med disses, Mette Rosenkrantz’ og Niels Skeels Navne og Vaabener. De udskaarne Stolestader ere fra samme Tid, de øverste med de samme Vaabener og Navnetræk som Prædikestolen. I Koret et anseligt Marmorepitafium over Forvalter paa Asdal (?) Chr. Speitzer Follerup, † 1789. I Vaabenhuset er opstillet en Ligsten over Faderen, Anders Follerup, † 1792. Foran Alteret Ligsten over Godsforvalter paa Asdal H. P. Holst, † 1682. — Paa Kirkegaarden Ligsten over Købmand Balzer Nielsen, † 1796 (se Friis, Pengeskrinet, 2. Opl., Aarhus 1897).

Asdal er en gammel Hovedgaard. Af dens Ejere kendes Niels Offesen (Panter) af A. og Frue Johanne, deres Søn Anders Nielssøn af A., Væbner, 1393; Enken Fru Ide ægtede Hr. Lyder Kabel, der 1415 skrev sig til A.; hendes Datter Fru Johanne Andersdatter var gift med Niels Eriksen Banner, † 1447; A. ejedes saa af Hr. Anders Nielsen B., † 1486, Erik Andersen B. 1490, Marsken Erik Eriksen B., † 1554, Sønnen Otte B., † 1586, Gert Bryske 1613, Otte Skeel, † 1634, Datteren Ide, g. m. Fr. Rantzau til A., Væbner, † 1645, hans Søn Grev Otte R., † 1720, og dennes Søn Grev Chr. R. til Brahesborg, † 1771, der fik A., Rosenvold og det halve af Hammelmose oprettet til et greveligt Præcipuum 10/9 1750. Efter ham fulgte hans Søn Chr. Fr. Grev R., † barnløs, og Grev Chr. R.’s Broder C. Adolph Grev R. Denne bortsolgte 1793 efter Bevilling A. med Skov og Mølle (154 Td. Hrtk.), Tiender (89) og Bøndergods (313) til Søren Hillerup, der 1801 solgte Hovedparcellen (134 Td. Hrk. og Tiender 25) til A. H. Rasmussen i Hjørring og P. Baltzersen i Kjul for 15,000 Rd.; 1807 købtes den af Thomas Jensen, fra hvem den 1849 gik over til cand. phil. P. Jensen, og 1868 blev den for 78,000 Rd. købt af den nuv. Ejer O. C. Olesen. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1895 og bestaar af Grundmur i eet Stokv. med Kviste. I en Niche over Hovedindgangen findes endnu „Karl Pølses Flæsk,“ et indskrumpet Skinkeben, der hentyder til Sagnet om Karl Pølse til Asdal, der trættedes med Herremanden paa Odden (et Ordsprog paa Egnen hedder „Odden hin olde, Asdal hin bolde“) om et Svin, som de delte i to Dele og lod ophænge paa A. og Odden, og den, hvis Del først raadnede, havde Uret; det blev Oddens, thi Asdals hænger der endnu (se Thiele, Folkesagn I S. 292). Den nuv. Hovedbygning ligger ligesom den tidligere paa den Plads, hvor den ældste Gaards Ladebygninger laa (paa en af Sparrerne i en Bindingsværks Ladebygning staar Aarst. 1540); den tidligere Hovedbygning skal før have været Stald. Den ældste Gaard, der nedreves i Slutn. af 18. Aarh., har ligget V. for den nuv. Det firkantede Voldsted, et af de største i Landet, ligger ved Kjul Aa paa et lille Næs; det er 200x120 F. bredt og 36 F. højt og er omgivet af indtil 150 F. brede Grave, der forsynedes med Vand fra Aaen, som tillige ved store Dæmningsanlæg kunde sætte det omliggende Terræn under Vand. Paa Voldstedet ses Spor af en trefløjet Bygning; 1662 stod der to Huse af Grundmur i to Stokv. og et af Bindingsværk i eet Stokv. Efter Traditionen skal der paa den nordl. Fløjs to Sider have staaet to mægtige Taarne („Vagttaarnet“ og „Brandtaarnet“), hvis Rester skulle være nedskudte i Krigen 1807—14. Ved nogle af den nuv. Ejer foretagne Gravninger er der fundet Murværk dels af Mursten, dels af Kamp og tydelige Spor af, at Borgen har været hærget af Ild. Over den sydl. Grav har der ført en Dæmning og Vindebro. Et i Ruinerne fundet gotisk Røgelsekar opbevares i Nationalmuseet. (Se Mejborg, Gl. d. Hjem S. 1—2).

Paa Grænsen af Asdal og Uggerby Sogne ligge nogle af Jordvolde indhegnede Pladser (se S. 82). Der skal være fundet Spor af Arnesteder, Brudstykker af Lerkar osv. I Forbindelse med disse Ophøjninger sættes en af Naturen dannet Høj, „Moskildhøj“ eller „Marskalshøj.“ — Ved Kjul Aa har ligget en hellig Kilde.


Eksterne Link