Forskel mellem versioner af "Als Sogn"

Versionen fra 12. dec 2013, 20:39

Historisk info om Als Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Als Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Følgende beskrivelse af Als Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Als Sogn, det største i Herredet, begrænses mod Ø. af Kattegat og mod S. af Mariager Fjord og omgives ellers af Visborg og Skelum Sogne samt Hellum Hrd. (Solbjærg S.) og Fleskum Hrd. (Mov S.). Kirken, mod Ø. ved Kattegat, ligger omtr. 3 Mil N. Ø. for Mariager og 5 1/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende sandede med Sand og Grus i Underlag og med en Del Hede og Flyvesand, dog ere de i den sydlige Del muldsandede og, hvad Als Bys Jorder angaar, lerblandede. En Del Skov (Tofte Sk., Als Sk,, Bøndersk., Ø.-Louenkjær). Store Flaske Sø mod S. er nu udtørret.

Fladeindholdet 1896: 12,168 Td. Ld., hvoraf 3225 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 733, Byg 636, Havre 1125, Boghvede 15, Spergel 70, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 96, Grøntf. 265, Kartofler 222, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1298, Høslæt, Brak Eng m. m. 2779, Have 59, Skov 1187, Moser 774, Kær og Fælleder 1492, Hegn 3, Heder 926, Flyvesand 215, Stenmarker 16, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m. 34 Td. Kreaturhold 1898: 750 Heste, 2522 Stkr. Hornkv. (deraf 1359 Køer), 2522 Faar, 1270 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 431 Td.; 96 Selvejergaarde med 337, 20 Fæstegd. med 50, 168 Huse med 40 Td. Hrtk. og 123 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 2002 (1801: 1116, 1840: 1526, 1860: 1672, 1880: 1904), boede i 412 Gaarde og Huse; Erhverv: 82 levede af immat. Virksomhed, 1176 af Jordbr., 5 af Gartneri, 140 af Fiskeri, 308 af Industri, 66 af Handel, 14 af Skibsfart, 130 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Als (1252: Alnes) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Sparekasse (opr. 29/4 1882; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 212,226 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 11,989 Kr., Antal af Konti 557), Kro med Badehotel, Andelsmejeri (Ravnborg), Teglværk, Vandværk, Mølle og Telefonstation; Helberskov med Skole og Købmandsforretn.; Odde — i Nærheden Alsodde, Lodshuse, med Lodsstation (Mariager Fjords Lodseri), Toldassistentstation, Udskibningssted, Telefonstation og Fyr (rødt, fast Fyr, Fl. Højde 28 F., Lysvidden 1 1/4 Mil) —; Buddum; Fruerlund; Hurup (Øster-, Nørre- og Sønder-H.) med Kapel, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle, Kro, Andelsmejeri (Søvang), Købmandsforretn., Udskibningssted, Toldassistent- og Statstelefonstation; Tofte med Skole og Skovfogedbolig. Gaarden Poulsenseje har 23 1/2 Td. Hrtk., 740 Td. Ld., hvoraf omtr. 300 Eng og Græsningsjord, 100 Skov, 100 Klit og Lyngjord (under Beplantning), Resten Ager; til Ejendommen høre 8 Lejehuse. Saml. af Gaarde og Huse: Sandhuse, Sellegde., Hedegde., Haslevgde., med Vandmølle, Halvrebene, Als Hede, Huse. Andre Gaarde: Marienlund, Sjældenglad, Lykkegd., Vibæk, m. m.

Als S., en egen Sognekommune, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 407. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Visborggd.

Kirken, beliggende paa en høj Banke ved Havet, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra senromansk Tid af Mursten. Sydsiden er restaur. vistnok 1798 samtidig med Taarnets Sydside. Syddøren og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Norddøren tilmuret). Skib og Kor ere hvælvede. Taarn og Vaabenhus ere samtidige, vistnok fra gotisk Tid; det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Ny Altertavle med to Malerier (Jairi Datters Opstandelse og en Kopi af Billedet i Johanneskirken i Kbh.). Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og to Menneskehoveder. Prædikestol fra 17. Aarh. I Koret Epitafium over Præsterne Morten Madsen Hvass, † 1623, Christen Pedersen Thising, † 1640, samt deres Hustru Anne Christensdatter, og Mads Mortensen Hvass, † 1674, og hans Hustru Maren Christensdatter Knabe. I Taarnet Ligsten over ovenn. Præster. Ved Opgangen til Koret Ligsten over Præsten Niels Johansen Kall, † 1702, og Hustru.

Hurup Kapel, Filialkirke til Als Kirke, er opf. 1899 (indviet 10/6) i Korsform med et lille Taarn efter Tegn. af Arkit. A. Wiinholt; Altertavlen (Disciplene paa Vejen til Emaus) er malet af A. Dorph; smuk syvarmet Lysestage. Paa Kirkegaarden et Ligkapel med Klokketaarn.

Haslevgaard er maaske det „Hosløff“, hvortil en Adelsmand Joh. Pallesen skrev sig 1374. 1484 kaldes den Haslegaard. 1660 ejedes den af Fru Christence Lykke paa Overgd., der da undte sin „Søster“ Jfr. Agathe Brockenhuus H. for Livstid. Fr. v. Arenstorff fik 1676 Bevill. til at gøre den (15 Td. Hrtk.) til en Ladegaard under Overgd. og underlægge H. et Stykke Eng (12 Td. Hrtk.), kaldet „Lovenkær“. 1710 laa den endnu under Overgd. og havde 30 Td. Hrtk., men 1797 var den delt i 3 lige store Gaarde og en Mølle og laa under Havnø (Saml. til j. Hist. 2 R. I, S. 511). — Henrik Kirt skrev sig 1404 til Lykkegaard. — Hedegaard tilhørte fordum Vor Frue Kloster i Aalborg, der 1509 afhændede den til Kronen, som 1565 skødede den og Haslevgd. til Hr. Jørgen Lykke.

Sognet, der langt op i Tiden har været under Vand (derfor ingen Oldtidsmonumenter), har i den nyere Tid lidt af Sandflugt; i Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. blev saaledes i den nordl. Del Byen Kragelund (der er endnu en Gaard af dette Navn) ødelagt af Sand (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 367). Der har i sin Tid ved Strandkanten været Saltkogerier; saaledes skal Viborgbispen i Slutn. af 15. Aarh. have haft en Saltkedel her. Om en Saltkedel ved Haslevgd., se Nyt hist. Tidsskr. V, S. 242.

Se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 365 flg.

Link

• Sogneportalen
• Sognets hjemmeside