Åstrup Sogn (Ribe Amt)
Historisk info om Åstrup Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Åstrup Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Åstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Aastrup Sogn, det største i Herredet, omgives af Vejrup Sogn, Malt Hrd. (Holsted og Lindknud S.) og Skads Hrd. (Aastrups Anneks Starup og Faaborg S.), fra hvilket det paa et Stykke skilles ved Sneum Aa. Kirken, noget nordl., ligger 3 Mil Ø. S. Ø. for Varde. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, med store Hedestrækninger, som dog mere og mere opdyrkes og beplantes. Af større Plantager nævnes Dele af Klelund Pl. (se S. 790) og Bjøvlund-Aastrup Pl. (se S. 793). Gennem Sognet løber Sneum Aas Biaa Terpling Aa. Sydøsthjørnet berøres af Esbjærg-Kolding Landevej.
Fladeindholdet 1901: 10,501 Td. Ld., hvoraf 3040 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 764, Byg 194, Havre 1114, Boghvede 187, Bælgsæd 7, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 183, Grøntf. 45, Kartofler 226, andre Rodfr. 305), Afgræsn. 2379, Høslæt, Brak, Eng m. m. 989, Have 46, Skov 438, Moser og Kær 739, Heder m. v. 2713, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 304 Heste, 1421 Stkr. Hornkv. (deraf 807 Køer), 1132 Faar, 703 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 141 Td.; 49 Selvejergde. med 108, 99 Huse med 32 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 956 (1801: 269, 1840: 346, 1860: 526, 1890: 853), boede i 176 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virks., 560 af Jordbr., 123 af Industri, 25 af Handel, 3 af Skibsf., 51 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aastrup (c. 1340: Asthorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1901 var Spar. Tilgodh. 62,267 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5242 Kr., Antal af Konti 309), Købmandshdl. og Kro; Terpling (i 15. Aarh.: Thorpelingh) med Tranekjær, Gd.; Tvile (i 15. Aarh.: Thwilæ) med Skole; Gjettrup; Tvilho med Skole og Vandmølle; Skovbølling; Glejbjærg, med Forsamlingshus og Andelsmejeri. Vejsig, Gde.; Bolding, Gde.; Gren, Gde. og Mølle; Katbøl, Gde.
Aastrup S., en egen Sognekommune, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 18. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ses tilmur. (i Blindingsmuren af Nordd. er indsat en Sten med Rum til Relikviegemme); paa Korets Sydside har der ogsaa været en Dør; flere oprindl. Vinduer ses ogsaa .tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Mursten; det er ombygget 1797, efter at en Del var nedstyrtet. Det hvælv. Taarnrum blev ved en Restaur. 1866 omdannet til Forhal, og et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Over Korets Vinduer findes to Sten med Runealfabet (vendte paa Hovedet) og en Sten med en mandl. Figur (ogsaa vendt om). Udsk. Altertavle fra c. 1600 med nyere Malerier. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Malmalterstager fra 1663. Degnestol med Aarst. 1584. Et Epitafium over Præsterne Rasmus Sørensen, † 1572, og Morten Poulsen Grum, opsat af den sidstes Søn Poul Mortensen Aastrup, Biskop i Lund, er senere forandret til Series pastorum. I Taarnet Ligsten over Præsten Laur. Lund, † 1745, og Hustru. Klokken, uden Indskr,, er fra den tidligere Middelalder. — Efter Pesten 1350 stod Kirken en Tid øde.
V. for Aastrup ligge nogle Volde og Skanser, „Frederik Munks Lejr“, hvor Fr. Munk til Oksvang med Egnens Folk skal have forsvaret sig mod de kejserlige i Trediveaarskrigen. En gammel Vej i Nærheden kaldes endnu „Fr. Munks Vej“.
