Hals Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hals Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Hals Kommune (Nordjyllands Amt), og før Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Hals Sogn ligger Hals Kirke. Tidligere var Hou Kirkedistrikt en del af Hals Sogn, men er nu et selvstændigt sogn (2010); her ligger Hou Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Peder . . .
  • 1568 Villads Villadsen
  • 1610 Jens Madsen
  • 1640 Gregers Davidsen
  • 1666 Laurits Lauritsen Hvid
  • 1685 Frederik Pedersen Bloch
  • 1717 Peder Lassen
  • 1742 Laurits Hansen
  • 1768 Peder Gottfried Johansen Priebst
  • 1772 Arrild Hansen Lassen
  • 1795 Peder Adam Obel
  • 1819 Christian Fugl
  • 1827 Frederik Carl Rosen
  • 1832 Christian Conrd Sophus Andresen
  • 1842 Niels Nielsen
  • 1848 Ludvig Daniel Hass
  • 1858 Christen Thomsen Christensen
  • 1864 Carl Vilhelm Lange


Følgende beskrivelse af Hals Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hals Sogn, det sydøstl. Hjørne af Vendsyssel, omgives af Ulsted og Ø.-Hassing Sogne, Limfjorden og Kattegat. Ved den sydøstligste Spids, ved Indløbet til Limfjorden ligger et Sandflak, der mod S. Ø. løber ud i Odden Nordmandshage, som kan være tør ved Lavvande. Kirken, mod S. Ø., ligger omtr. 3 1/4 Mil Ø. S. Ø. for N.-Sundby. De lavtliggende, jævne Jorder ere mod S. muldsandede, mod N. temmelig skarpsandede. Der findes betydelige Eng-, Kær- og Mosestrækninger (Hals Mose) med Rimmer, ligesom ogsaa en Del Hede. En Del Skov (Hals Nørresk., Hals Søndersk., Hov Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra N.-Sundby til Hals.

Fladeindholdet 1896: 10,745 Td. Ld., hvoraf 2689 besaaede (deraf med Rug 1014, Byg 267, Havre 792, Spergel 232, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 62, Kartofl. 211, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 2097, Høslæt, Brak, Eng m.m. 1915, Have 43, Skov 1337, ubevokset 101, Moser 868, Kær og Fælleder 359, Heder 929, Flyvesand m. v. 51, Veje og Byggegr. 252, Vandareal 103 Td. Kreaturhold 1898: 450 Heste, 1986 Stkr. Hornkv. (deraf 1129 Køer), 1424 Faar, 976 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 227 Td.; 47 Selvejergaarde med 176, 253 Huse med 51 Td. Hrtk., og 43 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1952 (1801: 982, 1840: 1398, 1860: 1785, 1880: 2005), boede i 355 Gaarde og Huse; Erhverv: 174 levede af immat. Virksomhed, 940 af Jordbr., 181 af Fiskeri, 276 af Industri, 81 af Handel, 55 af Skibsfart, 121 af forsk. Daglejervirks., 79 af deres Midler, og 45 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hals — 1. Feb. 1890: 148 Huse og 824 Indb. (1801: 643, 1840: 790, 1860: 884, 1880: 1041) —, en købstadlignende Landsby ved Indløbet til Limfjorden, med Kirke, Præstegd., Skole med 2 Lærere, Realskole (opr. 1883), Fattiggaard (opr. 1874, Plads for 30 Lemmer), Syge- og Epidemihus (opf. 1895, to Bygninger med 8 + 10 Senge), Lægebolig, Sparekasse (opr. 13/4 1870; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 100,513 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 11,126 Kr., Antal af Konti 580), Markedsplads (Marked i Sept.), Købmandsforretninger, Andelsmejeri, Mølle, Haandværkere, 2 Gæstgiverier, Anløbsbro, ved hvis Yderende der er en lille Havn (ved Broens Yderende er der 13-14, i Havnen 8 F. Vand; ved Havnen er der paa Broens Vestside et rødt, fast Havnefyr, Flammens Højde 40 F., paa Brohovedet et Vinkelfyr, Flammens Højde 15 F.; om Broen og Havnen, der ejes af Aalborg Kommune, se S. 380), Færgested med Overfart til Egense i Mov Sogn, Lodser — der lodse til Aalborg over Hals Barre (se S. 380), mod N. til Frederikshavn og mod S. til Store- og Lille Bælt —, Toldkontrolsted, Telefonstation samt Postkontor; Skovshoved; Fiskerlejet Hov, ved Kattegat, med Kapel, Skole, Andelsmejeri og Statstelefonstation. Jyngehuse, Koldkjærhus med Skole. Ved Aalebæk er 1900 opført en Skole. Østeraagaard har 22 3/4 Td. Hrtk. (5 i Ø.-Hassing S.), 700 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 250 Skov, 50 Mose, Resten Ager. Hals Ladegaard har 19 1/4 Td. Hrtk., 500 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 90 Plantage, Resten Ager. Gaarden Mølholt har 15 3/8 Td. Hrtk. Andre Gaarde: Nørskovgd., Mosegd., Nørrehede, Vesterhede (2 Gde., hvoraf 1 omtr. 10 Td. Hrtk.), Østerhede, Springborg, Jensminde med Mølle, Melgd., Langesminde, Lykkensprøve, Bløden, m. m.

I Sognet, særlig fra Hals og Hov, drives Fiskeri, navnlig af Torsk og Aal, men ogsaa Sild, Rødspætter. Efter Fiskeriberetn. for 1897-98 var der i Asaa (Dronninglund S., se S. 115), Hov og Hals 91 Fiskere, der fiskede fra 13 Damjoller og 29 mindre Fartøjer for en Værdi af 36,144 Kr.

Hals S., en egen Sognekommune, men delt i søndre (Hals og Skovshoved) og nordre Sognefogeddistr. (Hov), hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd. 434 (søndre) og 435 (nordre Distr.). Kirken tilhører nogle Privatmænd, Kapellet i Hov Kommunen.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest, Tilbygning mod Syd og Vaabenhus mod S. (et tidligere Sakristi paa Korets Nordside er nedbrudt). Den ældste, vestl. Del af Langhuset er fra romansk Tid, væsentlig af Munkesten; i den senere Middelalder har den faaet to Krydshvælvinger, og det anselige Taarn, med en nu blændet Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes (store Dele ere ommurede til forskellige Tider). Henimod Middelalderens Slutn. er Skibet forlænget mod Ø., udv. af Munkesten, indv. af Kamp, og overhvælvet med 3 Fag Krydshvælvinger, hvoraf den østligste udger Koret; vistnok noget senere opfertes Tilbygningen, der tidligere var Gravkapel for Familien Skeel, men 1724 blev aabnet ind til Skibet med en Spidsbue. Skibets to Døre og flere rundbuede Vinduer kunne spores. Anselig Altertavle i Renæssancestil med Ramme fra 1598 og Billede fra 1899 af A. Dorph; paa Forsiden af Alterbordet staar: Niels Jensen Schelwig, Foged paa Halsgd., Anne Andersdatter 1620. Paa Alteret et sen-gotisk Røgelsekar. Kalken er skænket 1780 af N. Duus og Hustru, efter at den tidligere var brændt med Præstegaarden. Romansk Granitdebefont med Dyrefigurer. Prædikestol med Aarst. 1572 og Bogst. H. GS samt Gyldenstiernernes Vaaben. Paa Stolestaderne Aarst. 1735. I Skibet et sen-gotisk Krucifiks. I Kirken Ligsten fra omtr. 1500 over Diderik Droste, over Foged paa Halsgaard Anders Skriver, † 1589, og Hustru, over Niels Mollerup til Østeraa, † 1766, og Hustru samt to Sønner, over Jens Andersen i Halsgd., † 1620, og Hustru, over Forvalter paa Gjorslev osv. Jens Rasmussen, † 1721, og Hustru, og over Anne Madsdatter (Viffert) af Torstedlund, indgivet i Ø Kloster, † 1573 i Hals (D. Atl., V S. 258, fortæller, at hun bekostede den vestl. Del af Kirken og Taarnet).

Hov Kapel, der skal tjene som Filialkirke, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkit. V. Ahlmann, af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Spir og Sakristi.

Østeraa (Østergaaser) blev 1668 af Kongen skedet til Villads Christensen fra Kbh. 1682 tilhørte den Niels Svendsen, der var død 1697. Enken Margr. Mule besad Ø. (6 og 30 Td. Hrtk.) til sin Død 1702, da den deltes mellem hendes Børn. Den blev samlet af en Datterdatter Charl. Am. Clausens Ægtefælle, Hospitalsforstander i Randers Jens Foss, der 1743 solgte den med Mølle og Gods (i alt 43 Td. Hrtk.) for 4700 Rd. til Niels Mollerup, Forpagter paa Fuglsig, af hvis Enke Joh. Christiane Lundsgaards Dødsbo den 1768 ved Auktion blev solgt for 15,000 Rd. til Albret Gleerup fra Eget, som 1773 solgte den (i alt 46 Td. Hrtk.) for 14,000 Rd. til Greve Moltke paa Dronninglund, som atter 1776 afhændede den til Kammerr. Niels Duus, der s. A. skødede den for 14,500 Rd. til Oberstlieutn. C. Leop. v. Leunbach. Denne solgte den for 15,950 Rd. til Fuldmægtig paa Vraa Jørgen Christensen, † 1804; 1836 solgtes den af Christensen til Callisen († 1874); den nuv. Ejer er Sønnen, H. C. F. Callisen. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1847.

Fogedgaarden i Hals, nævnt i 1. Halvdel af 17. Aarh. som hørende til Dronninglund Gods, var opbygget af Delefogden Knud Jensen, der havde den frit for sin Bestilling, men var afbrændt 1658 af Svenskerne. Denne Gaard, Oprindelsen til Hals Ladegaard, blev 1716 af Fr. IV tilskødet Prinsesse Sophie Hedevig og havde saa fælles Ejer med Dronninglund til 1775, da Greve C. H. G. Moltke solgte den (14, i alt 104 Td. Hrtk.) til Kammerr. N. Duus, som 1788 solgte den (14, 24 og 12 Td. Hrtk.) for 17,400 Rd. til Justitsr. O. T. Lange til Bratskov, som 1801 skødede den (14 Td. Hrtk.) til Postmester i Hals Jens Duus for 10,650 Rd. Derpaa ejedes den af Overkrigskomm. Brønnum og fra 1826 af Sønnen Chr. B., der kort efter solgte den for 13,000 Rd. til Købm. H. Kyllesbech, der 1838 solgte den for 17,000 Rd. til C. A. Færch (tidligere til Knudseje), efter hvem den 1879 for 70,000 Kr. (uden Besætning) solgtes til Hakon Dahl, † 1888, hvis Enke nu ejer den.— Hovedbygningen, dels af Grundmur, dels af Bindingsværk, er opf. 1835-37.

Hals (i isl. Sagaer: „át Halsi“, ɔ: ved Indløbet til Fjorden) nævnes alt i 2. Halvdel af 10. Aarh., da Harald Graafel blev slaaet der af Guldharald. Hals hørte til Vitskøl Kloster og udgjorde senere et eget Birk, der undertiden var forenet med Aalborghus Len og senere hørte til Dronninglund Birk. Ø. for Byen ligger Hals Skanse, hvis Anlæg paabegyndtes af Fr. II (maaske har der dog tidligere været en Befæstning); 1647 lod Chr. IV foretage nye Befæstninger, som Fr. III genoptog 1653. Denne Konge tænkte endog paa at anlægge en Købstad her; 4/9 1655 bestemte han Hals til Toldsted, og der findes Udkast til Købstadsprivilegier af 25/8 1656. Men Planen kom ikke til Udførelse, vistnok paa Grund af den Aaret efter udbrydende Svenskekrig, i hvilken Skansen alt 1657 blev indtaget af de svenske, men atter besat af de danske under Major Anders Lauridsen. Svenskerne indtoge og demolerede den dog s. Aar; den blev atter istandsat og tappert forsvaret af Anders Lauridsen mod de svenskes Angreb fra Søsiden 16/8 1659. Skansen holdtes vedlige indtil 1848; paa et Krudttaarn stod Aarst. 1677, og nordre Skanse ved Fladstrand forsynedes med Kommando herfra indtil 1687 (se S. 31). I den af Grave omgivne Skanse staa endnu Krudttaarnet og Tøjhuset, det sidste nu Receptionslokale for søværts ank. Koppe- og Kolerapatienter (se D. Atl. V. S, 256; H. O. Scheel, Krigens Skueplads, Kbh. 1785, S. 275. Saml. til j. Hist. VIII S. 257 fig. og 364 fig.; i Pufendorffs Atl., Nr. 66, findes en Plan af Dalberg, i Rigsarkivet Kort fra 1724 og 25).

Tolderen i Aalb. fik 1552 Kongebrev om at udlægge en Søtønde paa Bagedybet ud for Hals; enhver søfarende, der besøgte Bagedybet, skulde herefter betale Tolderen en dansk Hvid. Da senere Tønden inddroges om Vinteren, gav det Anledning til Klager, og der androges om, at der maatte opstilles to Varder paa Landet indenfor, hvor Tønden laa (Kongebr. af 21/4 1577). Manderup Parsberg fik 1616 Ordre til at genopføre „den Varde, som paa Hals standende var“, da den var omblæst; 1639 var atter et af Søtaarnene ved H. omblæst, og det befaledes, at det nye skulde være af Sten; 1647 hedder det, at Varderne i Krigstiden vare ganske ruinerede (se Saml. til j. Hist. VIII S. 184 fig.). Om Hals Skibsbro se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 163 flg., om det 1735 oprettede Lodsvæsen smstds. 176 flg.

Noget S. for Skovshoved har der ifl. D. Atl. (V S. 259) staaet et Kapel, hvorefter Stedet kaldtes Kapel-Agre; Stedet kendes nu ikke længere.

Ved en Brand 22/5 1814 brændte 22 Huse i Hals.

Skovene i det sydøstl. Vendsyssel (ligesom de lige S. for Limfjorden) ere Blandingsskove, hvis vigtigste Bestanddel er El, for hvis Vækst den fugtige Jordbund, med sin Blanding af Tørv og Flyvesand, er en udmærket Betingelse; dog findes ogsaa en Del Birk, ligesom Ask o. a., men kun ringe Bøg. Skovene have her et mere oprindeligt Udseende end de fleste andre danske Skove (se C. Vaupell, i Tidsskr. for popul. Fremst, af Naturvidensk. 2. R. II S. 152 fl.).

Litt.: P. C. Møller, Oeconom. Skildr. af Hou i H. Sogn, Aalborg 1833.


Eksterne Link