Vester Vedsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vester Vedsted Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ribe Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vester Vedsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1738 var Præsterne tillige Lektorer i Teologi i Ribe og boede der.

  • 1537 Hans Tulle el. Tullesen
  • 1549 Jens Knudsen Holm
  • 1555 Hans Laugesen (Lagesen, Lausen)
  • 1569 Laurits Gjødesen
  • 1580 Peder Jensen Hegelund
  • 1588 Niels Sørensen Glud
  • 1596 Iver Iversen Hemmet
  • 1614 Hans Olufsen
  • 1623 Christen Nielsen Friis
  • 1653 Rasmus Clausen Hammer
  • 1659 Christen Lauritsen Aagaard
  • 1664 Gregers Christensen
  • 1664 Anders Christensen Bording
  • 1665 Hans Frantsen Rosenberg
  • 1687 Peder Nielsen Terpager
  • 1738 Jens Vilhelmsen Høhne
  • 1773 Christian Jensen Høhne
  • 1794 Hans Jørgen(sen) Bang
  • 1804 Jørgen Bang
  • 1838 Nicolai Laurentius Feilberg
  • 1848 Carl Vilhelm Hundrup
  • 1860 Hans Jørgen Jacob Sørensen
  • 1874 Johan Peter Lund

Følgende beskrivelse af Vester Vedsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Vedsted Sogn, det sydvestligste i Landet, omgives af Ribe Domkirkes Landsogn, Sønderjylland og Vesterhavet. Kirken, mod S. V., ligger henved 1 Mil S. V. for Ribe. Jorderne ere dels lavtliggende og sandmuldede, blandede med Klæg, samt ret frugtbare, men udsatte for Oversvømmelser, dels højtliggende, magre, sandede (Ø.- og Vester Bjærge); Marskenge mod V. langs Havet, mod Ø. store Moser („Bjørnekjær“). Af de mange Plantager nævnes: Tradsborg Pl. og S.-Farup Pl., 110 Td. Ld. og 345 Td. Ld., begge anlagte 1882, S.-Farup Bjærge Pl., 115 Td. Ld., anl. 1892, Trækjær Pl., 72 Td. Ld., V.-Vedsted Bjærge, 52 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ribe til Tønder og Bramminge-Vedsted Banen.

Fladeindholdet 1901: 4908 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 289, Byg 91, Havre 303, Boghvede 55, Bælgsæd 8, Froavl 9, Blands. til Modenh. 14, Grøntf. 4, Kartofler 53, andre Rodfr. 82), Afgræsning 1895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 909, Have 28, Skov 368, Moser og Kær 181, Heder m. v. 581, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 206 Heste, 1068 Stkr. Hornkv. (deraf 406 Køer), 1408 Faar, 333 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 232 Td.; 49 Selvejergde. med 197, 1 Arvefæstegd. med 4, 89 Huse med 25 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 834 (1801: 526, 1840: 618, 1860: 661, 1890: 686), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 111 levede af immat. Virksomhed, 422 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 95 af Industri, 17 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vester-Vedsted (gml. Form: Witstath, Witstæth, Westedt, Wæstærwithestath osv.) med Kirke, Præstegd., Skole, privat Efterskole (opr. 1895, særlig beregnet paa sønderjydske Børn), Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle, Kro og Statstelefonst. Sønder-Farup med Skole, Kro og Statstelefonst. samt Præstegade, Huse. Egebæk, Huse, ved Landevejen, med Skole og Kro. Okholm, Gde., uden for hvilke der er Overfart til Manø (se S. 824). Vedsted-Jærnbanestation, Grænsestation (Stationen er dobbelt, idet den ene Halvdel, Hvidding St., ligger paa tysk Grund), Telegrafst. og Toldsted („Egebæk Toldsted“). Ved Stranden paa Grænsen et 1900 opf., anseligt Sømærke af Jærn; en Linje fra Ribe Domkirke ud over Mærket danner Rigsgrænsen til Søs.

V.-Vedsted S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 8. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Kirken, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Tuf paa Granitsokkel, oprindl. med Apsis, men i Middelalderens Slutn. er denne nedbrudt og Koret forlænget mod Ø. af røde Mursten samt forsynet med to Hvælvinger; ligeledes ere Taarn, med 4 Gavle og Pyramidetag, og det hvælv. Sakristi tilføjede, af Mursten. Begge oprindl. Døre ere tilmur., og Indgangen er fra 1845 efter en Brand, da et Vaabenhus mod S. nedbrødes, gennem Taarnets Vestmur. Kirken er restaur. 1869. Altertavlen er fra Tiden efter 1845, med et Maleri (Nadveren), Granitdøbefont med Søjler, Buer og Løvværk. Prædikestol fra 17. Aarh. Orgel i Vestenden. I Koret faste Korstole, dog til Dels nyere. Oliemaleri (den korsfæstede) af O. C. W. Rørbye; skænk. af Enkepastorinde Bang. Klokken, uden Indskr. er fra Middelalderen.

Abildgaard i V.-Vedsted ejedes 1385 af Margrethe, Aage Esbernsens; det er mulig den Hovedgaard i V.-Vedsted, som Eggert Frille solgte til Jon Pedersen, Kannik i Ribe, der 1441 gav den til Ribe Bispestol.

Om Traditionen, at Ribe oprindl. skal have ligget paa S.-Farup Hede, se S. 675. — Ved Okholm gjordes der i 1858-59 store Fund af Guldsager fra Oldtiden.

Indtil 1738 vare Præsterne i V.-Vedsted tillige Lektorer i Teologi i Ribe (afskaffede 1738) og boede der.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vester_Vedsted_Sogn&oldid=4624"