Nørre Nissum Sogn
Historisk info om Nørre Nissum Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Nørre Nissum Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
- 1584 Jens Kjeldsen
- 15?? Niels Jørgensen
- 1661 Mads Simonsen Aarup
- 1671 Christen Mortensen Høst
- 1702 Laurits Tobiesen Birch
- 1728 Thomas Nielsen Berg
- 1743 Erik Sørensen Lemming
- 1752 Christian Pedersen Bruun
- 1768 Herman Poulsen Schor
- 1778 Holger Grønlund
- 1801 Claus Clausson
- 1823 Ancher Storm
- 1838 Dines Peter Lind
- 1857 Ely Sophus Falkenskjold
- 1865 Frederik Daniel Jørgensen
- 1870 Gottfred Georg Wolfgang Berggreen
- 1876 Mathæus Christian Carstensen
Følgende beskrivelse af Nørre Nissum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nørre-Nissum Sogn omgives af Nørlem, Fabjærg og Gudum Sogne, fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil Ø. for Lemvig. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt er 252 F., 78 M.) ere frugtbare, lerede. Mod S. ligger Fenskjær Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 3812 Td. Ld., hvoraf 1801 besaaede (deraf med Rug 237, Byg 192, Havre 740, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 269, Grøntf. 49, Kartofler 20, andre Rodfr. 286), Afgræsn. 870, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have 27, Skov 3, Moser 13, Kær og Fælleder 65, Hegn 5, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1622 Stkr. Hornkvæg (deraf 698 Køer), 876 Faar, 800 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 270 Td.; 65 Selvejergde. med 245, 57 Huse med 25 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1038 (1801: 408, 1840: 597, 1860: 629, 1890: 859), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat. Virksomhed (43 Højskoleelever), 567 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 123 af Industri, 10 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet N-Nissum Kirke (i Vald. Jrdb.: Nesium), ved Landevejen, Præstegaarden, Højskole (opr. 1887) og privat Skolelærerseminarium (opr. 1892), to Skoler, østre og vestre, et Missionshus (opf. 1888) og et Forsamlingshus (opf. 1890). Hovedgaarden Kongensgaard, har 18 Td. H., 250 Td. Ld. (2 i Resen S.), hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Ballegde., 2 Gde.; Østergde., 3 Gde. med Huse; Vestergd.; Aabenraa, Gd.; Torngde., 2 Gde. med Huse; Broksgd. med Huse; Studsgd.; Lønbækgd.; Buskgde., 2 Gde. med Huse; Sønder-Nygd.; Grøngd.; Sandholm, Gd.; Nyholm, Gd.; Stokholm, 2 Gde. med Huse; Nissumby, Gd.; Høgsgd.; Splind, Gd. med Huse; Hundskjær, Gd.; Ardal, Gd.; Gantris, Gd. med Huse; Kamstrup, 4 Gde. med Huse; Kalbore, Gd.; Smedslund, Gd.; Pilgd. med Huse (Kjøbenhavn); Corinth, Huse; Skafsgde., 2 Gde.; Nikolinesgd.; Nissumbol, Gd.; Blæsbjærg, Gd.; Bak, Gd. og Huse; Lundgde., 2 Gde. med Huse; Ovsgd.; Tved, Gd.; Hald, Gd. med Huse; Borum, 5 Gde. med Huse; Agergd.; Hyldgd. med Andelsmejeri; Brunsgd.; Grummesgd.; Gejlgd.; Tovborg, Gd. og Huse; Ejdal, Gd.; Byskov, 3 Gde. (hvoraf en 10 Td. H.) med Huse; Bjærg, Gd.; m. fl. En Mølle, ved Landevejen.
N.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 210. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke (Kirkebakken er 247 F., 76 M.) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (Taarnet havde før Spir, men dette brændte 1666). Vistnok samtidig fik Koret Hvælving (medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Skibets og Korets Sydside omsattes 1895, ligesom der indsattes rundbuede Vinduer i den oprindl. Stil (Bygningsinspektør J. V. Petersen). I Korets Gavl en raat udført Billedsten (maaske Adam med Kundskabens Træ og Slangen; se Løffler, Uds. over Kirkeb. S. 127). Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane) af Schleisner fra 1873. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.
Kongensgaard er den Kongsgaard med tilliggende Gods, der 1231 nævnes i Vald. Jrdb. som „Nesium“. Paa Danehoffet i Nyborg 1327 tildømtes den den svenske Prins Erik Valdemarsøn som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter Jutta. Senere var den en Hovedgaard, der ejedes af Erik og Jens Vognsen († ved 1600). Sidstnævntes Søn Jacob V. solgte den 1634 til Hans Caspar v. Reibnitz til Bækmark, hvis Enke Fru Birgitte Brahe 1648 solgte den til Kapt. Henr. Rot, 1649 adlet med Navnet Linderot. Hans Søn Ritmester Henrik L., der 1668 havde faaet K. udlagt (Broderen Claus L. skødede 1680 sin Part i K. til ham), maatte, efter at Gaarden 1691 var brændt, c. 1707 afhænde den til Forpagter paa Rysensteen, Niels Wellegaard († 1708), men boede her til sin Død 1713. Niels Wellegaards Enke solgte ved Aukt. 1709 K. (22 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg († 1716) for 1110 Rd.; hans Enke Anne Marie Madsd. ægtede Kammerrd. Matth. Pedersen († 1745), der tilkøbte Gods, saa at K. blev en komplet Hovedgaard; 1755 skødede Enken K. (22, 30, 201, Kirkegods 7 Td. H.) for 14,000 Rd. til sin Svigersøn, Borgmester i Fredericia Henr. Wolrath Richter; han bortsolgte Godset 1760 og senere selve K. til Th. Wolder; derefter ejedes den af O. C. Hovedstrup († 1774), hvis Enke bragte den til C. Iversen Qvistgaard († 1780), saa af Christen Breinholt, dennes Svigersøn N. C. Lund, der 1831 solgte den for 4000 Rd. til H. C. Høgh til Rammegaaard, som 1837 solgte den til A. C. Steenstrup († 1882), der 1876 overdrog den til Sønnen J. K. S.; han solgte den 1896 for 128,000 Kr. til O. Futtrup Kristensen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. af N. C. Lund.
Den ene af Kamstrupgaardene, Store-Kamstrup, har været en Hovedgaard, der i 15. Aarh. ejedes af Familien Hjul, nemlig Jes Persen Hjul og Sønnen Thøger H., fra hvem den gik over til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg; efter Sønnen Rasm. Cl. († 1529) købtes K. af Rigshovm. Mogens Gøye og blev da en Bondegaard. — Paa Byskov boede 1590 Fru Ide Munk, Enke efter Anders Rytter paa Kabbel, og døde her 1618. Paa Smedegaard boede 1690 Fru Ingeborg Lange, Otte Qvitzows Enke.
Højskolen og Seminariet ere oprettede af Pastor Ad. C. Hansen. Tils. danne de et Kompleks af 13 Bygninger, hvoraf 5 i to Stokv. og en stor Gymnastiksal. Seminariet havde i Okt. 1902 74 Elever, Højskolen c. 40, tils. 9 Lærere og Lærerinder.