Skarp Salling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Salling Sogn er et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Skarp Salling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Salling (eller Skarpsalling) Sogn, Anneks til Næsborg, omgives af dette, Kornum og Vindblæs Sogne, det andet Anneks Ovdrup, samt Lundby og Farstrup Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for Løgstør. De for det meste noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldlerede og muldsandede. Østgrænsen berøres af Tanbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Nibe.

Fladeindholdet 1896: 3146 Td. Ld., hvoraf 1119 besaaede (deraf med Rug 238, Byg 250, Havre 416, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 90, Kartofler 76, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 659, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 17, Skov 4, Moser 70, Kær og Fælleder 537, Veje og Byggegr. 57, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 451 Køer), 939 Faar, 465 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 211 Td.; 45 Selvejergaarde med 200, 38 Huse med 11 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 596 (1801: 308, 1840: 396, 1860: 496, 1880: 616), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 402 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 73 af Industri, 8 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Salling med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897); Brøndum, ved Landevejen, med Mølle og Andelsmejeri; Hemdrup, ved Landevejen, med Telefonst. Brøndumgaard har 23 Td. Hrtk., 375 Td. Ld., hvoraf 160 Ager, 40 Eng, 15 Plantage, Resten opdyrket Kær. Povtrupgaard.

Salling S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 350. Lægd. Kirken tilhører Oberst Staggemeier.

Kirken, en af de mærkeligste Landsbykirker i Jylland, bestaar af et treskibet Langhus og Kor med Apsis. Den er opf. i romansk Tid (vistnok Midten af 12. Aarh.), udv. af tilhugne, indv. dels af tilhugne, dels af utilhugne Granitkvadre, Skib og Kor paa Sokkel med Skraakant, Apsis, der er prydet med Pilastre og Rundbuer, paa profileret Sokkel. Højkirkens Mure, med smaa rundbuede Vinduer, bæres af firkantede Piller, mellem hvilke Rundbuer føre ind til de lavere Sideskibe, der, ligesom Koret, mod Ø. ende i halvrunde Alternicher. I den senere Middelalder er der blevet tilføjet et Taarn over Højkirkens Vestende. Dette Parti, der muligvis danner Underbygningen for et oprindl. Taarn, aabner sig ind til Kirken med to, paa en rund Søjle hvilende Rundbuer; svarende til disse er der midt paa den vestl. Gavlmur to Blindingsbuer. Højkirken og Koret havde Bjælkeloft, de 3 Apsider Halvkuppelhvælvinger, medens Sideskibene afsluttedes af det temmelig flade Halvtags Sparreværk. Ved senere Ombygninger forandredes Kirken. Navnlig blev Taarnets øverste Del nedbrudt (ved Slutn. af 17. Aarh., se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 134), og Underrummet, der vistnok har tjent som Forhal, blev afsondret fra Kirken ved en Mur, alle Skibe flk eet fælles Tag, og Sideskibene fik Bræddelofter, der naaede midtvejs ned i Rundbuerne. (Aarst. 1758 paa Vestgavlen betegner vistnok Tiden for disse Forandringer). I vor Tid er Kirken, der var meget brøstfældig, omsat og saa vidt mulig ført tilbage til sin oprindl. Skikkelse under Ledelse af Prof. H. B. Storck; 1884 omsattes Korets og Apsis’ Mure, og den gamle Anordning af Vinduerne gennemførtes (et af Vinduerne mod S. har Rundstav og en Perlerække til Indfatning); 1890-91 ombyggedes Højkirken og Sideskibene, saa at Kvadrene fik deres oprindl. Plads, Buerne ind til den tidligere Forhal aabnedes, og der indrettedes et Galleri over denne, Sideskibene fik atter deres Halvtage, og Kirken fik aaben Tagstol; den vestl. Del af det sydl. Sideskib indrettedes til Vaabenhus og den tilsvarende Del af det nordl. Sideskib til Varmeapparat; Klokken anbragtes i en Klokkestol paa Kirkegaarden. Ny Altertavle af brændt Ler med farvet Glassur efter Tegn. af H. B. Storck (se Tidsskr. for Kunstind. 1887 S. 73). Prædikestol fra 17. Aarh. med Rantzauernes Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Baandslyngninger og en Haand, der bærer et Kors. (Se Aarb. f. n. Oldk. 1867, S. 145; Løffler, Uds. over Danm. Kirkebygn. S. 86; Ministerialtid. 1892 Nr. 38).

Brøndumgaard blev 1397 af Anders Globs Enke solgt til Ridder Chr. Vendelbo, hvis Enke Elne Bugge 1401 solgte den til Dronn. Margrethe, som samtidig udkøbte andre Ejere, nemlig Hr. Elef Elefsen, der havde erhvervet et aabent Brev paa Godset „Brynnom“ af en vis Fru Erenbold, og Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Aagd., der havde erhvervet sin Ejendom i den fra Hr. Jens Lykke. 1579 mageskiftede Kronen den til Henrik Gyldenstierne til Aagd.; 1757 og 1794 var den en Bondegaard (12 Td. Hrtk.) under Krastrup; 1804 blev den frasolgt. Nuv. Ejer er J. C. Norss.

Povtrupgaard (Poghthorp) ejedes af Anders Glob og 1396 af Peder Andersen Munk. I 15. Aarh. var der Strid, om Gaarden hørte til Salling eller Næsborg Sogn.

I et Mageskiftebrev af 1583 nævnes Brøndum i Brøndum Sogn, Slet Hrd.; maaske har der da ligget en Kirke her (se Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. 100). — Ifl. D. Atl. (V S. 38) har Salling tidligere været Hovedsognet.

Biskop Jens Andersen Beldenak er født i Brøndum, Søn af en Landsbyskomager.



Link