Sønder Kongerslev Sogn
Sønder Kongerslev Sogn er et sogn i Aalborg Østre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Sønder Kongerslev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Sønder Kongerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Sønder-Kongerslev Sogn omgives af Annekserne N.-Kongerslev og Komdrup, Skibsted og Bælum Sogne samt Fleskum Hrd. (Mov S., Lille Vildmose). Kirken, noget mod V., ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De især mod V. noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 200 F., 63 M.) ere sandmuldede. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1965 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug 170, Byg 105, Havre 204, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 9, Kartofler 53, andre Rodfr. 45), Afgræsning 398, Høslæt, Brak, Eng m. m. 371, Have 15, Skov 38, Moser 116, Kær og Fælleder 210, Heder 45, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 552 Stk. Hornkv. (deraf 287 Køer), 228 Faar, 259 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 125 Td.; 16 Selvejergaarde med 113, 51 Huse med 12 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 463 (1801: 211, 1840: 273, 1860: 354, 1880: 418), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 286 af Jordbr., 91 af Industri, 12 af Handel, 15 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sønder-Kongerslev med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Neptun) og Jærnbane- og Telegrafstation. Hovedgaarden Kongstedlund har 28 3/4 Td. Hrtk., 555 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 90 Mose, 15 Krat, Resten Ager. Kjellingbjærggaard: 13 1/4 Td. Hrtk., 177 Td. Ld. (foruden Andel i Lille Vildmose), hvoraf 27 Eng og Kær, Resten Ager; til Ejendommen, paa hvilken store Kridtbakker, hører et Hus (5 Td. Ld.). Solbjærggaard: 13 Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Mygdal, Gd. S.-Kongerslev S., een Sognekommune med de to Annekser, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 402. Lægd. Kirken tilhører Sognets Gaardmænd og Parcellister.
Den lille Kirke (indviet til Vor Frue) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa en profileret Sokkel. Skibet har senere faaet 3 spidsbuede Hvælvinger, Koret en Stjernehvælving (den sidste er den yngste, vistnok fra Renæssancetiden). Det ottekantede, i Renæssancetiden opførte Taarn, med Pyramidetag (paa Fløjen staar: 1872), er forneden af Granitkvadre med meget høj Sokkel, foroven af Mursten. Det overhvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er vistnok samtidigt med Taarnet. Kirkens Indre er restaureret 1898. Altertavle fra Renæssancetiden med et nyt Maleri fra 1898 (den korsfæstede, Kopi efter v. Dyck), skænket 1597 af Niels Juel til Kongstedlund. Prædikestolen er skænket af samme. Granitdøbefont. Lysekrone fra 1724. Epitafier over Peder Brønsdorff til Kongstedlund og Randrup, † 1701, og Hustru Kirsten Andersdatter Dueborg, † 1678, med deres Børn og Børnebørn, samt over Præsten Jens Pedersen Bloch, † 1703, og Hustru Margrethe Andersdatter Resen, † 1719, begge opsatte af Jens Hvas og Kirstine Brønsdorff henholdsvis 1730 og 1726. Under Skib og Kor er Gravhvælving for Familierne Brønsdorff og Hvas med en stor Del Kister. Klokken, med Minuskelindskrift og Relieffremstilling af St. Mauritius, er vistnok fra 14. Aarh.’s Slutn.
Kongstedlund („Kongisløflund“:, ogsaa undertiden blot „Lund“; i 17. Aarh. opstaar det nuv. Navn) skal ifl. Huitfeldt før Reformationen have tilhørt Viborg Bispestol. Efter Reform. ejedes den 1536 og 1552 af Niels Brun, Henrik Bjørnsen 1538, Chrf. og Iver Lunge, Axel Juul til Villestrup og Jens Kaas 1562, Kansler Niels Kaas og endelig Axel Juels Søn Niels J. (dræbt i Aalborg 1600 af Albert Skeel; se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 227 fl.), der gjorde meget for at skaffe Gaarden faste Grænser mod Naboejendommene. Hans Søn Axel Juel solgte 1637 K. (Skoven paa Gaardens Mark anslaaet til 80 Svins Olden) og Gods, 19 Gaarde, 1 Bol, 1 Gadehus, til Iver Krabbe til Albæk († 1641), hvis Enke Dorte Juel bragte den til sin anden Mand Erik Høg († 1649), hvis Søn Iver Juel H. 1675 solgte K. (33 Td. Hrtk.) til Peder Brønsdorff, † 1701. Hans Svigersøn Laur. Christensen Vesterhof udkøbte 1701 sine 3 Svogre af K., idet han afkøbte dem deres 3/4 af Gaard og Gods (37 og 192 Td. Hrtk.), men solgte 1704 Gaard og Gods til sin Svoger Kancellir. Severin Brønsdorff, efter hvem hans Enke Charl. Am. Wiegandt havde Gaarden. Efter hende fulgte Svigersønnen Major Deden, der købte den (37 og 212 Td. Hrtk.) for 29,850 Rd. grov K. paa Auktion efter Svigermoderen 1751 og 1772 overdrog samme (37, 13 og 222 Td. Hrtk.) for 25,500 Rd. til sin Søn Severin Brønsdorff v. D., † 1812. Dereftes ejedes den af Svigersønnen Sigvard Færch, † 1839, efter hvem den købtes for 27,300 Rd. af Ole Kjeldsen, † 1898, hvis Søn, J. Henr. A. Kjeldsen, ejede den til 1900, da den overtoges af Viborg Kreditforening. — Gaarden, der er omgiven af de gamle, brede Grave, bestaar af en Hovedbygning mod V. og en lav, delvis ny Sidefløj mod S. Hovedbygningen, i to Stokv. med hvælvet Kælder, er opf. 1592 af røde Munkesten med høj Granitsokkel; paa Nordgavlen staar Opførelsesaaret, paa Sydgavlen 1772, over Sandstensportalen paa Østmuren 4 Vaabenskjolde og en Tavle med Bogst. I. K. N. D. J. (ɔ: Iver Krabbe Nielsen og Dorte Juel) og Aarst. 16.0 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 201 flg., og smstds. 3. R. I S. 109 flg., samt det S. 463 nævnte Skrift).
Ved S.-Kongerslev er der fredlyst en anselig Langdysse, Store Muens (Mogens), 185 F. lang, med to Kamre.
I S.-Kongerslev boede ved Slutn. af 17. og i Beg. af 18. Aarh. en „kunstig Smed“ Christen Pedersen, hvis Søn var Troels Christensen Kongslev, Præst i Nørhaa; dennes Søn var den retslærde Laur. Kongslev, Prof. i Sorø, † 1783, og hans Søn Generaldecisor Troels K., † 1844, i hvis Skjold som Storkors af Dannebrog ses en Ambolt til Minde om Stamfaderen.
Eksterne henvisninger
