Ajstrup Sogn
Ajstrup Sogn er et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Ajstrup Sogn ligger Ajstrup Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Ajstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ajstrup Sogn, Anneks til Sulsted, omgives af dette, Birsted Sogn, Vildmosen, hvoraf en Del tilhører Sognet (se S. 406), Hjørring Amt (Børglum og Dronninglund Hrd.) og Hammer Sogn. Kirken, noget mod S. Ø., ligger 1 3/4 Mil N. for N.-Sundby. De jævne Jorder ere sandmuldede. Kærstrækninger findes mod Ø. og mod N. V. (Vildmosen); Lindholm Aa danner Vestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Hjørring og Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 8188 Td. Ld. (foruden en Del af Vildmosen, jfr. S. 407), hvoraf 2847 besaaede (deraf med Rug 763, Byg 356, Havre 1167, Spergel 22, Blandsæd til Modenh. 243, Grøntf. 80, Kartofler 167, andre Rodfrugter 44, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1537, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2158, Have 57, Skov 111, Moser 564, Kær og Fælleder 644, Hegn 10, Heder 59, Stenmarker 57, Veje og Byggegr. 142 Td. Kreaturhold 1898: 525 Heste, 2317 Stkr. Hornkv. (deraf 1453 Køer), 1286 Faar, 1313 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 255 Td.; 50 Selvejergaarde med 214, 137 Huse med 41 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1546 (1801: 473, 1840: 914, 1860: 1190, 1880: 1596), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. Virksomh., 1078 af Jordbr., 2 af Gartneri, 184 af Industri, 35 af Handel, 124 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajstrup med Kirke (ved Landevejen), 2 Skoler (vestre og østre Sk., den ene paa Ajstrup Hede), Andelsmejeri (Svankjærsholm), 2 Møller og Teglværk; Tylstrup, ved Landevejen, med Skole, 2 Missionshuse (opf. 1895 og 97), Forsamlingshus (opf. 1898), Kro, Jærnbanehpl. og Telegrafstation; Ultvedgaarde. Ajstrup Hedehuse, Bastholm Hedehuse, Brændeskov, Huse, med Skole, Barbarask, Huse. Hovedgaarden Gammel-Vraa har 38 1/2 Td. Hrtk., 1350 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 200 Kær og Mose, Resten Ager; 13 Lejehuse med Jordtilliggende og Gl. Vraa Vandmølle. Ny-Vraa har 14 Td. Hrtk., 450 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 180 Kær og Mose, 10 Have, Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Gaarden Abigaelsminde (før Milebakken) har 13 1/2 Td. Hrtk., 367 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Folsted, Kaarslund, Nygd., Bilgd., Brandenborg, Vesterbak, Grisboholt, Heden, Bredholt, Sindholtgd., Kjærgd., Larsgd. med Teglværk, Kirkegd., Holtegd.
Ajstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 441. Lægd. Kirken tilhører Grevinde Holcks Legat.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sidefløj mod S. og Vaabenhus mod N. Skib, Kor og Taarn, med flade Bjælkelofter, ere fra sen-middelalderlig Tid af gule Munkesten i Munkeskifte; Sidefløjen er opf. 1675 og fra 1719 Gravkapel for Ejerne af Vraa; Vaabenhuset, af smaa, gule Mursten, er endnu yngre. Paa Taarnet staar Aarst. 1759 og Schack Vittinghof Greve Holcks og Hustru Kirstine Birgitte Billes Navnetræk. Ved en Restauration 1884 bleve nogle af Kisterne i Sidefløjen nedsænkede paa Kirkegaarden, andre staa i Kælderen* (en Del Kisteplader ere ophængte i Fløjen), og Kapellet inddroges i Kirken. Anselig udskaaren Altertavle fra 1618 med Fred. Rodsteens og Kirsten Becks Navnetræk og Vaabener. (En ældre Altertavle fra omtr. 1450 er nu i Nationalmus.). Kalk fra 1640. Ny Døbefont. Prædikestol med Else Elisabet Rodsteens Navn, Vaaben og Aarsttallet 1725 (da den opmaledes). Fra Vaabenhuset Smedejærnsgitterdør med s. Navne som paa Altertavlen. I Skibets Vestende et Pulpitur med Holckernes og Billernes Vaabener og nogle Malerier af Apostlene (aldeles lig nogle i St. Budolfi Kirke i Aalborg). Ligsten over Oberstlieutn. Joh. Chr. de Trappaud, † 1783, over hans Hustru Christine Sophie de Trappaud, † 1797, og over deres Svigersøn Borchard Georg Greve Holck, † 1785.
Vraa — først for omtr. 100 Aar siden kaldet Gammel Vraa, da Afbyggergaardene Ny-Vraa og senere Abigaelsminde dannedes — tilhørte 1355 en Fru Else. Den blev 1624 af Chr. Grubbe solgt til Rigsraad Hans Lindenov til Hundslund († 1642), som lod afbryde 4 Bøndergaarde af s. Navn og lagde dem under Hovedgaarden. Hans Datter Ide, g. m. Rentemester Steen Beck, arvede Gaarden. Ved deres Datter, Kirstines Giftermaal med Fr. Rodsteen († 1675) kom V. til denne Familie og var forenet med S.-Elkjær, ogsaa under de flg. Ejere Schack Vittinghof Greve Holck og Sønnen B. G. Greve Holck (se S. 411), hvis Enke Mariane Dorothea Trappaud 1788 ægtede Kmjkr. C. G. J. v. d. Lühe. Efter faa Aars Forlob blev hun skilt fra ham og antog sit tidligere Navn Grevinde Holck. Efter hendes Død 1808 blev Gaarden 1810 skødet til Amtsforvalter Svanholm i Aalborg, som 1812 solgte den til R. M. Lorentzen († 1815), hvis Arvinger 1842 solgte den til A. W. Schønou, hvorefter den 1848 købtes af M. H. Møller, hvorpaa den 1853 for 100,000 Rd. solgtes til Prokurator C. F. Bang, † 1874, og saa gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, cand. phil. F. S. M. C. Bang (sidst takseret til 400,000 Kr.). — Borggaarden, som omgives af Grave, bestaar af en Hovedbygning af røde, overhvidtede Mursten i 1 Stokv. med Kælder og Kvist (paa Muren ind til Gaarden staar S B — I L), opf. midt i 17. Aarh. af ovenn. Steen Beck (paa Kvisten staar 1779 og G H — M T), og to Sidefløje af Egebindingsværk (1662 bestod den af et grundmuret Hus og et Bindingsværkshus, begge i 2 Stokv.). Midt paa Nordsiden af Midtfløjen skal der have staaet et firkantet Taarn. Det indre blev for omtr. 100 Aar siden indrettet og udstyret paany. Den ene Ende af Riddersalen er nu afdelt til Gæsteværelser; hvor der nu er Køkken, har der været Kapel. Avlsgaarden er opført efter en Brand 1882. Paa et Stykke Egetømmer fra den gamle Lade stod: 1596.
- I Jørgen Billes († 1736) Kiste ligger en rød Klædeskjole, om hvilken Sagnet siger, at den
bliver flyttet op paa Gml.-Vraa, hver Gang der kommer en ny Ejer, og at der ikke bliver Ro, før den igen er lagt i Kisten. I Grevinde Holcks Kiste fandtes der nogle Familieportrætter, om hvilke der fortaltes, at hun ved sin Død befalede sin Tjener at skære dem ud af Rammerne og rulle dem sammen og lægge dem i Kisten; da man forsøgte at rulle dem op, gik de i Stykker.
