Horsens Vor Frelser Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horsens Vor Frelser Sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Horsens Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I Horsens Vor Frelser Sogn ligger Vor Frelsers Kirke og Getsemane Kirke

Horsens Kloster Sogn blev i 1904 udskilt fra Vor Frelsers Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1530 Peder Clausen Storm (el. Borgsmed)
  • 1573 Hans Madsen Buthe
  • 1609 Rasmus Sørensen Dall
  • 1619 Hans Knudsen
  • 1621 Søren Jensen Hart el. Harthe
  • 1622 Hans Samuelsen Schreuder (kaldet Mag. Samuel)
  • 1629 Gjort el. Gerhard Pedersen
  • 1650 Poul Clemensen Bruun
  • 1660 Peder Rasmussen Rytter
  • 1695 Anders Andersen Winding
  • 1715 Jesper Jacobsen Norup
  • 1749 Niels Mikkelsen Frimodt
  • 1785 Christian Brøndsted
  • 1822 Ulrik Frederik Rosing
  • 1841 Peter Tetens
  • 1861 Emil Ferdinand Boesen
  • 1863 Frederik Ludvig Bang
  • 1872 Johannes Clausen


Sognekapellaner tilknyttet sognet

(fra 2/3 1742 residerende) Fra 26/8 1803 tillige Præster ved Hospitalet.

  • 1532 Hans Madsen
  • 1586 Rasmus Sørensen Dall
  • 1609 Kjeld Christensen
  • 1619 Gjort Pedersen
  • 1629 Peder Madsen
  • 1642 Poul Clemensen Bruun
  • 1651 Christen Eriksen
  • 1660 Peder Jensen Munch
  • 1684 Laurits Jensen Fogh el. Storring
  • 1729 Peder Sørensen Aagaard
  • 1750 Justinus Wichmann Hylle
  • 1760 Samuel Samuelsen (Nielsen?) Beaufin
  • 1782 Jacob Hansen
  • 1786 Laurits el. Lorents Nicolai Mansin
  • 1803 Magnus Christian Horn
  • 1842 Gustav Christian Nicolai Borch
  • 1849 Emil Ferdinand Boesen
  • 1862 Johan Christian Faber
  • 1873 Frits Carl Emil Andersen
  • 1875 Ludvig Ferdinand Rømer


Ordinerede Catecheter i Horsens


Følgende beskrivelse af kirken er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Horsens Købstad for mere info om byen og området.

Vor Frelsers Kirke, paa den nordl. Del af Kirketorvet, indtil 1794 kaldet St. Ibs Kirke, bestaar af Langhus, delt i 3 Skibe, Kor med halvrund Apsis mod Ø. og Taarn mod V., tilbygget ved Langhusets Sydvesthjørne, saa at Taarnmuren ligger i Flugt med Kirkens Vestgavl, samt lille Tilbygning ved Kirkens nordvestl. Hjørne. Hele Kirkens indv. Længde er omtr. 135 F., deraf Koret 41 F., Bredden 56 F., deraf Midtskibet henved 25 F., Korets Bredde 20 F. Den oprindl. Del, Langhus og Kor med Apsis, er opført i romansk Tid af store røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant. Sideskibene have mod Ø. oprindl. haft en halvrund Afslutning (det nordl. Sideskib har nu en lille femsidet Afslutn., der stammer fra Kyrasserernes Tid, og hvorigennem de havde Indgang til deres Stol). Ved Midtskibets, indtil Tagskægget omtr. 68 F. høje Vestgavl, med rundbuede Blindinger, staar en nu spidsbuet Granitportal med 3 Søjler paa hver Side, med Dyrefigurer og Slyngninger; Portalen, tilmuret indtil sidste Restauration, stammer maaske fra en ældre Kirke (afb. i Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S. 1. R. Pl. 16). Over Portalen findes et stort Vindue, der ogsaa til Dels har været tilmuret og erstattet med et mindre, spidsbuet Vindue. Paa Siderne af Portalen er der, adskilt ved store Blindinger og Piller, et lille rundbuet Vindue, ogsaa fremdraget ved Restaurationen. I gotisk Tid er der i Kirken blevet indbygget Hvælvinger, i Koret 2, omtr. 22 F. over Gulvet (Halvkuppelhvælvingen i Apsis er oprindl.), i Midtskibet 5, omtr. 42 F. over Gulvet, og i det sydl. Sideskib 4, henved 23 F. Det nordl. Sideskib har fladt Loft., men har ogsaa haft Hvælvinger, der vistnok ere nedtagne i 18. Aarh., maaske da der opsattes Pulpiturer her (ved en Synsforretning 1736 vare Hvælvingerne her meget brøstfældige). Taarnet, der oprindl. har haft Kamgavle (1695 nedtoges et „lidet, gammelt, ubrugeligt Taarn, som stod paa den vestre Ende af St. Ibs Kirke paa Kammen“), er vistnok opf. samtidigmed Hvælvingerne; efter en Synsforretn. 1737, der viste, at Kamgavlene vare saa brøstfældige, at de ikke kunde repareres, fik Taarnet, der er omtr. 90 F. til Murhøjden, 1740 den af Købmd. og Kirkeværge Claus Cordtsen bekostede, nuv. kobbertækkede Kuppel med Spir (omtr. 54 F.). Kirken er i det hele undergaaet mange Forandringer og har lidt meget, bl. a. ved en Brand, vistnok i 16. Aarh. Da det ved Res. af 24/1 1794 bestemtes, at Kirken skulde være Byens Sognekirke (tidligere, fra 1632, holdtes der kun Aftengudstjeneste her) i Stedet for Graabrødre Klosterkirke, blev den 1794-96 underkastet en Restauration, der kostede 9482 Rd., og ved hvilken der bl. a. anbragtes Pulpiturer i det nordl. Sideskib mellem Pillerne (der var dog flere Pulpiturer i Kirken før den Tid). Under Ledelse af Bygningsinspektør Walther blev der 1864-66 foretaget en indre Restauration (for 48,000 Rd.), hvorved Kirken fik et langt smukkere og lysere Udseende; bl. a. fjernedes nogle lukkede Stole i Koret, Pulpiturerne mod N. gjordes mindre, en stor Del af Inventariet fornyedes, m. m. Ved Restaurationen fandtes enkelte Kalkmalerier, der dog ikke ere bevarede. Endelig blev Kirken restaureret udvendig 1879-80 under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt Estrup).

Hovedindgangen er siden 1880 gennem en Portal paa Taarnets Sydside og fører ind i Forstuen i Taarnet (fladt Loft). Der er dog ogsaa en Indgang fra Kippervig gennem den lille, i sin Tid mod N. V. opførte Tilbygning, hvori der er Forhal og Opgang til Pulpituret, ligesom en lille Indgang i Apsis bag Alteret. Midtskibet aabner sig ind til det sydl. Sideskib med 4 Spidsbuer, baarne af 3 murede Piller med Halvsøjler og rigt forgyldte Kapitæler. Hvert af Sideskibene oplyses ved 4 rundbuede Vinduer. Højkirken har kun Vinduer paa Sydsiden over Sideskibets Tag. Koret, der adskilles fra Midtskibet ved en rund Korbue, ved hvis Sider to Granitsøjler med smukke Kapitæler og Dyrefigurer, har paa hver Side to Vinduer. Langs Kormuren og Apsis er der en Rundbuefrise. Ved Restaurationen 1866 blev der opsat et nyt Alterbord, over hvilket er anbragt et stort Kors og et ældre, godt Billedskærerarbejde (Nadveren), vistnok oprindl. hørende til Prædikestolen. Denne er et rigt, fortrinligt udskaaret Arbejde af Egetræ, Brasilietræ og Ibenholt, der bæres af en Mosesfigur og har Fremstillinger af Lidelseshist. samt 9 Figurer (Christus og Apostelfigurer) og Lydhimmel, paa hvilken to Mands- og Kvindeportrætter (de to malede, de to i Relief); den er forfærdiget i 1663-70 og skænket af Raadmd. Joh. Andersen og Hustru til Klosterkirken, hvorfra den er flyttet herhen, vistnok i Beg. af 19. Aarh., medens den tidligere Prædikestol, skænket 1742 af Handelsmd. Jens Jørgensen Lindvig, flyttedes til Klosterkirken. Granitdøbefonten og Orgelet (paa et Pulpitur i Kirkens Vestende) ere fra 1866. Sølvdøbefadet, skænket af Bodil Jørgensd. Høgsbro 1719, Borgmester Hofgaards Enke, har oprindl. været i Klosterkirken. Kirken har 4 Messinglysekroner, hvoraf de to midterste have Aarst. 1689 og 1691. Af Epitafier og Ligsten er der kun faa tilbage, da de fleste ere forsvundne ved Kirkens Restaurationer, ligesom Begravelserne, der have været baade under Koret og Langhuset, ere fyldte og tilmurede; Kirken fik Bræddegulv 1866, og Ligstenene optoges. I det sydl. Sideskib hænge 3 Epitafier over 1) forann. Cl. Cordtsen, † 1740, og Hustru Gertrud Hofgaard, 2) Borgmester Stefan Rasmussen Hofgaard, † 1716, og tre Hustruer, og 3) Købmd. Peder Thomassen Bering, † 1739, og Hustru Elisab. Cathr. Hofgaard. I Muren under Orgelpulpituret er der indmuret to stærkt slidte Ligsten, for Vestenden af sydl. Sideskib en ligeledes slidt Ligsten, for Vestenden af nordl. Sideskib en Gravplade af støbt Jærn fra 16. Aarh. over Michel Grape og Hustru Dorte Sested, i Tilbygningen en lign. af Jærn over Søren Christensen Grenaa, † 1679 (g. m. Borgmester Hofgaards 1. Hustru), og en Ligsten over Didr. Cordtsen, † 1724, og Hustru Mette Clausd., † 1708.

Kirken har tidligere ligget frit paa den omgivende Kirkegaard, der var indhegnet af en Mur. Den nordl. Del af Kirkegaarden ud til Nørregade blev tidlig bebygget; 1575 skænkedes den sydl. Del til Byen til Udvidelse af Kirketorvet.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Klosterkirken, og 2 resid. Kapellaner, af hvilke den 1. tillige er Præst ved Hospitalskirken. Kirken har fælles Formue meel Klosterkirken. De ejede 1/1 1901 i Kapitaler 78,484 Kr. og i Jorder omtr. 27 Td. Ld. Ager og en Del Engskifter samt Hanning Sogns Kongetiende; deres Gæld var 178,000 Kr.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Horsens_Vor_Frelser_Sogn&oldid=7451"