Tørring Sogn (Ringkøbing Amt)
Historisk info om Tørring Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Tørring Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Tørring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Tørring Sogn omgives af Annekset Heldum og Lomborg Sogn, Vandfuld Hrd. (Hove og Hygum S.), fra hvilket det skilles ved et Kær, hvori Hove Aa flyder, og Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. V. for Lemvig. De især i Midten højtliggende og noget bakkede Jorder ere muldede med Ler til Underlag. Mod N. ligge nær ved Kysten Gjeller Sø og Vester- eller Vadskjær Sø, henh. c. 130 og 200 Td. Ld., til Dels tilgroede, paa Grænsen af Heldum Sogn Horn Sø, 80 Td. Ld., der har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 109, Havre 457, Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 33, Kartofler 10, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 16, Skov 14, ubevokset 13, Kær og Fælleder 162, Heder 50, Stenmarker 65, Veje og Byggegr. 94, Vandareal m. m. 311 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 1083 Stkr. Hornkv. (deraf 450 Køer), 531 Faar, 403 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 209 Td.: 42 Selvejergde. med 187, 1 Fæstegd. med 2, 46 Huse med 20 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 675 (1801: 470, 1840: 483, 1860: 519, 1890: 666), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 118 af Industri, 4 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet: Tørring Kirke (1340: Tiringhe, 1512: Thüring) med Præstegd. (før kaldet Huldal), Skole, Mølle og Andelsmejeri (sidste ved Landevejen). Hovedgaarden Vadskjærgaard har 15 1/2 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 2 Plantage, 3 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager. Madegde., 2 Gde. med Huse; Finkesgd.; Lykkesgd.; Underbjærg, Gd.; Gransgde., 2 Gde.; Dusgde.; Lomfarbæk, 2 Gde.; Sudergd.; Agergd.; Grøntoft, Gd.; Dalgd.; Halgd.; Eskebæk, Gd. (9 1/2 Td. H.), Nørkjær, Gd.; Søgde., 3 Gde. (hvoraf Sønder-S. har 9 1/2 Td. H.); Kobberholm, 2 Gde.; Sejbjærg, Gd.; Sønderkjær, Gd.; Kokholm, 2 Gde. paa 8 og 9 Td. H.; Havnstoft, Huse; Kallesø, 3 Gde. (en paa 8 Td. H.), med Fattiggaard for T.-Heldum Komm. (opf. 1858, Pl. for 14 Lemmer); Nygd.; Lindskrog, Gd.; Balleby, 4 Gde., med Jærnbane- og Telefonst.; Pinholt, Gd.; Poldbjærg, Gd.; Beksgd.; Veje, Gd. og Huse; Stor, Gd. og Huse; Lovmandsgd.; Hummersgd. med Huse; m. m.
Tørring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 207. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og to Vinduer ses tilmurede; i Sydmuren 4 ornamenterede Sten. I sen katolsk Tid tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, og Koret blev hvælvet, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Taarnets øverste Del er senere ombygget. Nyere, sammenstykket Altertavle med et Maleri (Christus velsigner Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Klokke fra 1506. I Taarnets Fod ere indmurede to Ligsten fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. T. VII).
Vadskjærgaard tilhørte i 14. Aarh. Christiern Nielsen, der solgte den til Hr. Jep Olsen Lunge. Senere kom den til Friiserne, Niels F. 1525, Søn Godske F. 1540-84, Søn Jørgen F., † 1632, Søn Just F., † ugift 1661, derefter dennes Broder Niels F. til Favrskov og hans Søn Mogens, første Greve af Frijsenborg. V. kom saa 1663 ved Magelæg til Rigsadmiral Ove Gieddes Arvinger og derfra til Amtmd. Knud Giedde († 1707), der 1690 mistede den ved Indførsel til Amtmd. Ove Lange. Han skødede 1693 V. (21, i alt 80 Td. H.) for 1832 Rd. til Forpagter Christen Nors, hvis Enke Mette Christensd. 1700 skænkede sin Halvpart af V. (90 Td. H.) til sin Svigersøn, Præsten i Saltum Jacob Lauridsen Holm († 1717), hvis Sønner Jacob og Christen H. 1722 skødede 2/3 af V. (42, 58, 454 og Kirkegods 20 Td. H.) til deres Svoger, Byfoged i Nykjøbing Rasmus Jørgensen († 1746), der vistnok havde arvet 1/8 af V. med sin Hustru, men gik fallit, og 1725 blev V. (21, 29 og 237 Td. H.) købt paa Aukt. for 6716 Rd. af Generalmajor Chr. Fr. Levetzau til Restrup. 1759 skødede Oluf Madsen Dahl († 1772), der vistnok havde købt Gaarden 1754, V. til sin Søn Mads Olufsen D. († 1773), hvis Enke Inger Lauridsd. Vadum bragte Gaarden til sin 2. Mand Jørgen Glerup, som 1775 ved Aukt. solgte V. (21, 20 og Kirkegods 6 Td. H.) for 5000 Rd. til Simon Andrup († 1779); han skødede 1779 V. for 6100 Rd. til Alex. Nybo fra Brøndum. Han skødede 1794 V. for 10,000 Rd. til Forpagter Marcus Sveistrup, som 1807 for 10,600 Rd. solgte den til Mads Agger († 1842); han overdrog den 1835 til Sønnen Jens A. († 1859), efter hvis Enkes Død 1867 den kom til Sønnen Mads A., den nuv. Ejer. — Den nuv. Hovedbygning, i 1 Stokv., er opf. 1860; den ældre, der laa N. for den, har i sin Tid bestaaet af 4 Bygninger og har vistnok været omgiven af Vand. Fra V. stammer den 1712 fødte Digter Chr. Fr. Wadskjær († 1779), hvis Fader var Forpagter paa V.
Søgaard har vistnok været en Hovedgaard; 1497 gav Søren Stygge til Søgd. paa Holmsland til Gudum Kloster sin Rettighed til sin Gaard „Sø’’ i T. Sogn; 1499 ejedes den af Erik Ottesen Rosenkrantz til Boller. Ved Søgd. skal have ligget en Borg, maaske Stjernborg, da der tidligere har ligget en Gaard af det Navn.
Gjeller- og Vester Sø, hvori der før har været rigt Fiskeri, som ødelagdes navnlig ved Stormfloden i Jan. 1839, bleve 1869 overtagne af et Aktieselskab, der inddæmmede og søgte at udtørre dem; men det mislykkedes, og Søerne købtes da 1871 af et Interessentskab, der opgav Udtørringen og lod dem tilgro med Rør, som bragte stort Udbytte; men ved Stormfloden i Dec. 1895 sprængtes Dæmningerne, og Søerne fyldtes atter med Vand. Nu paatænkes der opført nye Diger.
I Sognet er der gjort Oldsagsfund, saaledes i Aggers Mose ved Kallesø Gaarde et Fund af c. 1800 Perler og Hængesmykker af Rav, fra den yngre Stenalder. — Ved Vester-Kallesø er der fredlyst 3 anselige Gravhøje.
Litt.: T. Sogns Vide om Fiskeri i Hvol Bæk etc., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 54 flg.
