Se kildekoden til Asdal Sogn

'''Asdal Sogn''' er et [[sogn]] i [[Hjørring Nordre Provsti]] ([[Aalborg Stift]]). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Vennebjerg Herred]] ([[Hjørring Amt]]). I sognet ligger Asdal Kirke og Hovedgården [[Asdal Hovedgård|Asdal]]

'''Som medlem af [http://www.danskeaner.dk/ www.danskeaner.dk] kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne [http://www.danskeaner.dk/Tng/placesearch.php?psearch=Asdal+Sogn%2C+Vennebjerg+Herred%2C+Hj%F8rring+Amt&tree=NSD liste]'''


== Følgende beskrivelse af Horne Sogn er fra [[Trap Danmark]] 3 udgave. ==

'''Asdal Sogn''', Anneks til Horne, omgives af dette, Bjærgby, Mygdal og 
Uggerby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 
Mil N. for Hjørring og 4 1/2 Mil N. V. for Frederikshavn. De mod S. 
højtliggende og bakkede (Hellehøj, 282 F., 78,5 M.), mod N. temmelig 
lavtliggende Jorder ere mod S. og V. lermuldede, i øvrigt sandede med 
Flyvesandsstrækninger mod N., hvoraf en ringe Del er beplantet (Lilleheden 
Plantage, se S. 83). Ved Vestgrænsen løber Kjul Aa, ved en Del af 
Østgrænsen en Biaa til Uggerby Aa. 

'''Fladeindholdet 1896:''' 3599 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Hvede 
13, Rug 296, Byg 279, Havre 512, Spergel 37, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 74, 
Grøntf. 46, Kartofler 38, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 
731, Haver 11, Skov 69, ubevokset 4, Moser 9, Kær og Fælleder 7, Heder 491, 
Flyvesand 279, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 917 Stkr. 
Hornkv. (deraf 654 Køer), 669 Faar, 650 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 27 Selvejergaarde med 103, 72 Huse med 
29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 698 (1801: 236, 1840: 
489, 1860: 637, 1880: 684), boede i 135 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af 
immat. Virksomh., 561 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 28 af Industri, 15 af Handel, 3 af 
Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv. 

I Sognet Asdal Kirke, enligt beliggende, Asdal Skole og Mølle, 
Allingsdam, Gd. og Huse, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Mølle, 
Skovsgaarde med Fattiggaard (opr. 1891, Plads for 28 Lemmer), Kjul, 
Gde. og Huse; Puthede, Heden, Klitten, Huse, m. m. Hovedgaarden 
Asdal har 25 5/8 Td. Hrtk., 395 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager 
(12 Td. Ld. under 4 Lejehuse); til Gaarden høre Asdal Kirke- og 
Kongetiende. Gaardene Mølgaard (omtr. 10 1/2 Td. Hrtk., 180 Td. Ld.), 
Stejlbjærg, Rugtved, Hestehave, m. m. 

Asdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme 
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 
495. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asdal. 

'''Den lille Kirke''', oprindl. kun Kapel til Gaarden (tidligere kaldtes Sognet „Asdal 
Kapels Sogn“), bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Den er 
opf. i Middelalderens Slutn. (1476 nævnes Niels Persøn, Kapellan paa Asdal) i 
Spidsbuestil af store Mursten, med enkelte Granitsten. Under Taget paa Skibets 
Nordside er en profileret Gesims. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Skib og Kor have 
forskallet Bræddeloft. Alterskab med nye, meget tarvelige Malerier fra 1860. 
Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er et ret mærkeligt Renæssancearbejde fra 
1578, opsat af Otte Banner til Asdal og Hustru Ingeborg Skeel, med disses, Mette 
Rosenkrantz’ og Niels Skeels Navne og Vaabener. De udskaarne Stolestader ere 
fra samme Tid, de øverste med de samme Vaabener og Navnetræk som 
Prædikestolen. I Koret et anseligt Marmorepitafium over Forvalter paa Asdal (?) Chr. Speitzer 
Follerup, † 1789. I Vaabenhuset er opstillet en Ligsten over Faderen, Anders Follerup, 
† 1792. Foran Alteret Ligsten over Godsforvalter paa Asdal H. P. Holst, † 1682. — 
Paa Kirkegaarden Ligsten over Købmand Balzer Nielsen, † 1796 (se Friis, 
Pengeskrinet, 2. Opl., Aarhus 1897). 

'''Asdal''' er en gammel Hovedgaard. Af dens Ejere kendes Niels Offesen (Panter) 
af A. og Frue Johanne, deres Søn Anders Nielssøn af A., Væbner, 1393; Enken 
Fru Ide ægtede Hr. Lyder Kabel, der 1415 skrev sig til A.; hendes Datter Fru 
Johanne Andersdatter var gift med Niels Eriksen Banner, † 1447; A. ejedes saa af 
Hr. Anders Nielsen B., † 1486, Erik Andersen B. 1490, Marsken Erik Eriksen B., † 1554, 
Sønnen Otte B., † 1586, Gert Bryske 1613, Otte Skeel, † 1634, Datteren Ide, g. m. 
Fr. Rantzau til A., Væbner, † 1645, hans Søn Grev Otte R., † 1720, og dennes Søn 
Grev Chr. R. til Brahesborg, † 1771, der fik A., Rosenvold og det halve af 
Hammelmose oprettet til et greveligt Præcipuum 10/9 1750. Efter ham fulgte hans Søn Chr. 
Fr. Grev R., † barnløs, og Grev Chr. R.’s Broder C. Adolph Grev R. Denne bortsolgte 
1793 efter Bevilling A. med Skov og Mølle (154 Td. Hrtk.), Tiender (89) og 
Bøndergods (313) til Søren Hillerup, der 1801 solgte Hovedparcellen (134 Td. Hrk. og 
Tiender 25) til A. H. Rasmussen i Hjørring og P. Baltzersen i Kjul for 15,000 Rd.; 
1807 købtes den af Thomas Jensen, fra hvem den 1849 gik over til cand. phil. 
P. Jensen, og 1868 blev den for 78,000 Rd. købt af den nuv. Ejer O. C. Olesen. — 
Den nuv. Hovedbygning er opf. 1895 og bestaar af Grundmur i eet Stokv. med Kviste. 
I en Niche over Hovedindgangen findes endnu „Karl Pølses Flæsk,“ et indskrumpet 
Skinkeben, der hentyder til Sagnet om Karl Pølse til Asdal, der trættedes med 
Herremanden paa Odden (et Ordsprog paa Egnen hedder „Odden hin olde, Asdal hin bolde“) 
om et Svin, som de delte i to Dele og lod ophænge paa A. og Odden, og den, 
hvis Del først raadnede, havde Uret; det blev Oddens, thi Asdals hænger der endnu 
(se Thiele, Folkesagn I S. 292). Den nuv. Hovedbygning ligger ligesom den 
tidligere paa den Plads, hvor den ældste Gaards Ladebygninger laa (paa en af 
Sparrerne i en Bindingsværks Ladebygning staar Aarst. 1540); den tidligere 
Hovedbygning skal før have været Stald. Den ældste Gaard, der nedreves i Slutn. af 18. 
Aarh., har ligget V. for den nuv. Det firkantede Voldsted, et af de største i 
Landet, ligger ved Kjul Aa paa et lille Næs; det er 200x120 F. bredt og 36 F. 
højt og er omgivet af indtil 150 F. brede Grave, der forsynedes med Vand 
fra Aaen, som tillige ved store Dæmningsanlæg kunde sætte det omliggende Terræn 
under Vand. Paa Voldstedet ses Spor af en trefløjet Bygning; 1662 stod der to 
Huse af Grundmur i to Stokv. og et af Bindingsværk i eet Stokv. Efter Traditionen 
skal der paa den nordl. Fløjs to Sider have staaet to mægtige Taarne („Vagttaarnet“ 
og „Brandtaarnet“), hvis Rester skulle være nedskudte i Krigen 1807—14. Ved 
nogle af den nuv. Ejer foretagne Gravninger er der fundet Murværk dels af 
Mursten, dels af Kamp og tydelige Spor af, at Borgen har været hærget af Ild. Over 
den sydl. Grav har der ført en Dæmning og Vindebro. Et i Ruinerne fundet gotisk 
Røgelsekar opbevares i Nationalmuseet. (Se Mejborg, Gl. d. Hjem S. 1—2). 

Paa Grænsen af Asdal og Uggerby Sogne ligge nogle af Jordvolde indhegnede 
Pladser (se S. 82). Der skal være fundet Spor af Arnesteder, Brudstykker af Lerkar 
osv. I Forbindelse med disse Ophøjninger sættes en af Naturen dannet Høj, 
„Moskildhøj“ eller „Marskalshøj.“ — Ved Kjul Aa har ligget en hellig Kilde. 



== Link ==
* [http://sogn.dk/asdal/ Sogneportalen]
* [http://www.hornekirke.dk/ Asdal Sogns hjemmeside]


[[Kategori:Sogne i Danmark]]
[[Kategori:Sogne i Hjørring Amt]]