Home

Program info

Hvad kan du finde i databasen

Det mener brugerne

Hvorfor skal det koste noget?

Bliv medlem

Prøv demo

Historien bag danske aner

Persondataloven

Medlemsvilkår og betingelser

 

 

 

 

    Overholder Danskeaner EU persondataforordningen?

    Det korte svar er ja.

    Op til den 25 maj 2018, er alle nuværende medlemmer blevet kontaktet, samt holdt gæsteweekend for tidligere medlemmer med henblik på at indhente samtykke til at deres nulevende slægt er indtastet i danskeaner.
    Det ligger i sagens natur at en snart 18 årig gammel medlemsdatabase, her vil der være tidligere medlemmer der er afgået ved døden.
    Det har derfor været nødvendigt at slette nogle nulevende personer i databasen, dette er selvfølgelig beklageligt, da der igennem alle årene har været kørt tjek rapporter for personfølsomme oplysninger, men for at sikre arkivlovens 50 års regel for fødte overholdes for privat personer har der ikke været andet mulighed.
    Dog er der en undtagelse med 50 årsregel, offentlige kendte personer, hvis basis fakta er offentlige f.eks omtalt på wikipedia eller udgivet i slægtsbog er ikke slettet, dette omhandler f.eks Kongelige og adelspersoner samt politiker m.m.

    Endvidere henvises der til foreningen Danske Slægtsforskeres vejledning om hvad der er ok en slægtsforsker indtaster om nulevende.
    Dog med en lille tilføjelse fra Danskeaners side, vær opmærksom på at billeder af nulevende også indgår i kategorien personfølsom oplysning.


    Før 25 maj 2018 var det persondataloven der var gældende og som beskytter den enkelte imod at der bliver registreret følsomme personoplysninger.   
    Datatilsynet udtaler i sin årsrapport for 2000 bl.a. følgende om slægtsforskning
     
    Citat start:
    Det var Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ufølsomme oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår
    kan offentliggøres på Internettet i medfør af lovens § 6, stk. 1, nr. 7, uden samtykke.

    Derudover gjorde Datatilsynet opmærksom på, at personer, som slægtsforskeren behandler oplysninger om, herunder offentliggør, har indsigelsesret efter persondatalovens § 35, således at oplysningerne skal slettes, hvis den registrerede fremfører vægtige grunde hertil.

    I det omfang der skal ske videregivelse til andre personer (end slægten), der befinder sig i et tredjeland, finder persondatalovens § 27 anvendelse. Et tredjeland er p.t. alle lande uden for EU, dog ikke Island og Norge. Videregivelse af slægtsforskning til modtagere i f.eks. Argentina, Canada og Australien, vil således skulle ske i overensstemmelse med både § 6 og § 27.

    Ifølge § 27, stk. 1, må der kun overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,
    medmindre andet følger af stk. 3. Beskyttelsesniveauet fastlægges ud fra de kriterier, der fremgår af § 27, stk. 2.

    Det var Datatilsynets opfattelse, at overførsel af ufølsomme oplysninger fra slægtsforskning til personer i tredjelande normalt ikke vil
    være i strid med § 27, hvis der er tale om oplysninger, som ikke er fortrolige, og som stammer fra offentligt tilgængeligt materiale.
    Citat slut
    Hele persondata kan læses på  https://www.datatilsynet.dk/ hvor citatet også stammer fra.

     
    1. Almindelige ikke-følsomme oplysninger. Persondatalovens § 6 regulerer behandling af disse oplysninger og omfatter bl.a. oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, køn, alder, stilling, oplysninger
    om økonomiske forhold samt andre oplysninger, som ikke vedrører følsomme privatlivsoplysninger.
    2. Følsomme oplysninger. Denne kategori af oplysninger reguleres af lovens § 7 og omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige eller seksuelle forhold.
    3. Andre typer af følsomme oplysninger. Denne særlige kategori af oplysninger kan behandles i overensstemmelse med lovens § 8 og omfatter oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer samt andre lignende følsomme oplysninger om f.eks. interne familieforhold og ulykkestilfælde.
     
    Som du kan læse, er det i slægtsmæssig sammenhæng kun nødvendig at registrere "almindelige ikke følsomme oplysninger.for nulevende personer samt de afdøde der stadig er beskuttet af arkivlovens 75 års regel for personfølsome oplysninger.

     

 

 

Medlems login  
Brugernavn og password

Bliv medlem

Prøv demo

 

Gratis historisk opslagsværk

Wiki for slægtsforsker

 

 

Samarbejdspartner:

Genealogisk Forum (slægtsforskning med omtanke på facebook)

Danish Family Search (Kildeindtastings projekt og søgning i danske kilder)  

 

 

Danskeaner.dk©, v. Michael Hedeman 2000-2017. Telefon 42293898  kontakt@danskeaner.dk cvr nr. 25243722