Vejerslev Sogn (Viborg Amt)
Vejerslev sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Houlbjerg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vejerslev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vejerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vejerslev Sogn, eet Pastorat med Ajdt og Torsø, omgives af Ajdt, Gjerning, Gullev og Sal Sogne samt Lysgaard Hrd. (Grønbæk S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Aarhus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaas Biaa Gjelaa. Kirken, noget sydl., ligger 3 1/4 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede og lerblandede. Gennem Sognet løber Borre Aa, Biaa til Gudenaa. En Del Skov (Bosk., Boballe Sk., Vejerslev Krat, Borre Sk.).
Fladeindholdet 1896: 2825 Td. Ld., hvoraf 1051 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 231, Byg 234, Havre 487, Blandsæd til Modenhed 19, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 20, Skov 492, ubevokset 27, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Heder 20, Veje og Byggegrunde 84, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 730 Stkr. Hornkv. (deraf 485 Køer), 467 Faar, 296 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 130 Td.; 27 Selvejergaarde med 100, 1 Fæstegd. med 1, 48 Huse med 13 Td. Hrtk., 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 518 (1801: 218, 1840: 229, 1860: 333, 1890: 485), boede 1890 i 87 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 66 af Industri, 10 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejerslev (1203: Witherslef, 1345: Wettersleff, 1355: Wythyesløf, 1493: Veyersleff) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus. Borre med Skole og Forsamlingshus. Vejerslevgaard; Aagaard. Katvads Vandmølle.
Vejerslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 90. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken, 85 F. lang og 28 F. bred, bestaar nu kun af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Korsarm mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Stil af Kvadre, væsentlig af Granit, dog ogsaa af Al, og have haft Apsis. I den senere Middelalder ere vistnok to hvælvede Korsarme tilføjede, ligesom Koret har faaet Krydshvælving, medens Skibets vestlige Del har beholdt sit flade Loft. Maaske har den østlige Side af Korsarmene haft smaa Apsider, idet der paa den tilbagestaaende nordl. Korsarms Østmur ses en dobbelt Rundbue. Flest Spor af Bygningens ældste Arkitektur findes paa Nordsiden, idet her ses flere oprindl. Vinduer og Norddøren, afsluttet med en dobbelt Bue (tilmur.), ligesom Koret og Korsarmen her have Sokkel med Skraakant. Korsarmen har stor Rundbue ind til Skibet; paa den ene Kragsten en Slangefigur. I D. Atl. (IV S. 427) omtales en af Chr. Friis 1713 foretagen Restauration, ved hvilken Apsis og den sydl. Korsarm ere nedbrudte. Ved en Restauration 1854 ommuredes Skibets Sydside med røde Mursten, og et Rum afskildredes i dets Vestende, og over dette opførtes 1875 et Taarn af røde Mursten, med slankt Spir, og Taarnrummet gjordes til Forhal med Indgang i V., idet et Vaabenhus mod S. nedbrødes (der var før et lille Træspir paa Vestgavlen); tillige forsvandt Vestgavlens Lisener (af Alkvadre). Altertavle i Renæssancestil fra 1595. Prædikestolen, i Barokstil, er skænket 1717 af Skipper Niels Pedersen Borre af Randers (forlist 1717). Den gamle, oprindl. Granitdøbefont, der for kort Tid siden fandtes i et Stendige ved Fattighuset, benyttes nu (en yngre Granitdøbefont, før Præstegaardens Have, er nu i Skorup Kirke). Epitafium over Præsten Anders Vinding, † 1682. I Kirken to Ligsten fire 13. Aarh., begge med Korsstav og Indskr., den ene over „Petrus“ (se Løffler, Gravst., Pl. III), den anden over „Margareta“ (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 93 flg.). I Kirken en Runesten fra omtr. 1150 med Indskriften: „Iver huggede disse Runer over sin Broder Skalme“.
Ved Kirken har i den tidlige Middelalder staaet Vejerslev Munkekloster, af uvis Orden. Det nævnes kun i 1203, da der forekommer som Underskriver af et Dokum. en Abbed Ingemar. Snart efter maa det været ophævet; Munke og Jordegods ere mulig overførte til det nærliggende Alling Kloster (se S. 760), der i alt Fald kom i Besiddelse af Vejerslev By og Kirke (at V. Kloster, som formodet, først er nedlagt ved 1350, skyldes en urigtig Tydning af de to ovenn. Ligsten med Navne, paa Kirkegaarden). I Slutn. af 18 Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Klosteret. En Brønd og et Kær tæt S. V. ved Byen bære endnu Navn efter det.
Nær ved det Sted, hvor Borre Aa falder i Gudenaa, ligger Voldstedet Ilensborg (80×30 F.), hvor der i 18. Aarh. skal være fundet Mursten. Borgen skal i sin Tid have været beboet af en Herremand Erik Staale, som siges at have hjulpet til ved Kirkens Opførelse. — Bjergsgaard i „Borg“ blev 1345 skødet til Alling Kloster af Mikkel Thomesen. Maaske er den den samme som den Borregaard (Avlsgaard til Ilensborg?), som Gotskalk Rostrup 1407 skødede til Bisp Bo i Aarhus, og som 1530 blev tildømt Alling Kloster. For øvrigt laa ogsaa i Sognet en Brendegaard, som Bisp Bo 1407 købte af Hr. Elef Elefsen, og som atter nævnes 1443.
I Sognet har der ligget to Byer Knubdrup og Sønderby, der skulle være lagte øde under Pesten 1350, og hvis Jorder siden lagdes ind under Vejerslev By.
Litt.: J. Christensen, V. og Ajdt Sogne, i Saml. til j. Hist. VI S. 281 flg.
