Sulsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sulsted Sogn, et sogn i Aalborg Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Kær Herred (Aalborg Amt). I Sulsted Sogn ligger Sulsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ajstrup Sogn og indtil 1760 også med Hammer Sogn og Horsens Sogn.

  • 1553 Christen Mørch
  • 15?? Lars Christensen Mørch
  • 1585 Thomas Christophersen Galschiøth
  • 1624 Erik Nielsen (Vindalinus)
  • 1658 Bent Hansen
  • 1672 Hans el. Johan Jensen
  • 1675 Henrik Jensen Stampe
  • 1708 Jens Henriksen Stampe
  • 1733 Peder Andersen Høyer
  • 1760 Arved Svendsen Orre
  • 1781 Peder Gandrup
  • 1807 Poul Roth
  • 1836 Peter Koefoed
  • 1851 Henrik Christopher Hegelund Møller
  • 1863 Jacob Georg Thaning
  • 1875 Jens Peter Bekker

Kapellan (hjælpepræster)

  • 1553 Peder . . .
  • 1558 Christen Olsen Schyth
  • 15?? Niels Pedersen
  • 1584 Mads Hansen
  • 1620 Christen Madsen Aalborg
  • 1656 Christen Jensen
  • 1664 Christen Madsen
  • 1690 Jens Eriksen Bruun
  • 1693 Niels Jacobsen Holm
  • 1720 Niels Jensen Esbach
  • 1731 Andreas Mouritsen Nors
  • 1734 Christian Nicolai Andersen Høyer
  • 1739 Anders Andersen Thorup
  • 1751 Lyder Thomsen Kjærschou


Følgende beskrivelse af Sulsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sulsted Sogn omgives af Annekset Ajstrup, Birsted, Vadum, Hvorup og Hammer Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger henved 1 1/2 Mil N. N. Ø. for N.-Sundby. De i den østl. Del højtliggende og bakkede (Vestbjærg Bakker; højeste Punkt Gulleshøj, 269 F., 84 M.), mod N., V. og S. noget lavereliggende og jævnere Jorder ere i det hele sandmuldede. I den vestl. Del løber Lindholm Aa, der for en Del danner Vestgrænsen. Lidt Skov (Vang Sk., S. Elkjær Plantage, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Hjørring og Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 5954 Td. Ld., hvoraf 2655 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 683, Byg 410, Havre 748, Spergel 31, Blandsæd til Modenh. 375, Grøntf. 61, Kartofler 142, andre Rodfr. 198, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 1293, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1006, Have 42, Skov 253, ubevokset 19, Moser 155, Kær og Fælleder 101, Hegn 40, Heder 238, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 378 Heste, 1863 Stkr. Hornkv. (deraf 1054 Køer), 728 Faar, 1352 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 44 Selvejergaarde med 184, 110 Huse med 29 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1219 (1801: 530, 1840: 723, 1860: 1068, 1880: 1198), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 66 levede af immat. Virksomhed, 726 af Jordbr., 3 af Gartneri, 138 af Industri, 34 af Handel, 142 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 71 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sulsted, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Fattiggaard (opr. 1884, Plads for 36 Lemmer), Sparekasse for S.-Ajstrup S., (opr. 26/1 1885; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 55,031 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3146 Kr., Antal af Konti 670), Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition; Hostrup; Vestbjærg (1355: Vestræburgh), ved Landevejen, med Skole; Melsted (Mejlsted). Staprisgaarde; Kjærhuse. Hovedgaarden Sønder-Elkjær har 28 1/2 Td. Hrtk., 566 Td. Ld., hvoraf 100 Græsning, 20 Eng, 25 Plantage og Gaardspl., Resten Ager; til Gaarden er tilkøbt af den nuv. Ejer Gaarden Emiliesminde (2 3/4 Td. Hrtk.) samt en Del Huse og Smaagaarde, omtr. 400 Td. Ld. (70 i Hammer S.), hvoraf er dannet „S.-Elkjær Plantage“ af Gaardene Dal, Kinnerup, Søbakken, Torndal og Langelund, hvoraf hidtil omtr. 250 Td. Ld. ere beplantede. Hovedgaarden Vang har 21 Td. Hrtk., 592 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 95 Skov, Resten Ager. Gaarden Nielsminde har 17 3/8 Td. Hrtk. (1 1/2 i Vildmosen, Birsted S.), 331 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, Resten Ager (heri ikke medregnet Andelen i Vildmosen). Agdrup, Gd,, har 15 Td. Hrtk., 410 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Teglgd., Byrholt, Tveden, m. fl. Bakmølle.

Sulsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kjær Hrd.’s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd’.s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 442. Lægd. Kirken tilhører Grevinde Holcks Legat.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og eet oprindl. Vindue ere bevarede. Taarnet, af store, gule Mursten i Munkeskifte, med overhvælvet Taarnrum og Spidsbue ind til Skibet, er fra Slutn. af Middelalderen. Omtr. samtidig fik Kirken Hvælvinger, som 1548 af Just Høg til Vang bleve smykkede med Kalkmalerier, udf. af Hans Maler i Randers, 1599 forbedrede af Stygge Høg til Vang (restaur. 1882; se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 49). Paa Taarnet staar G. H. 1838 og 1880. Vaabenhuset er fra nyeste Tid. Kirken er restaur. og delvis ombygget 1880 (Arkit. C. Weber). Anselig, rigt udskaaren og forgyldt Altertavle fra Beg. af 17. Aarh.; i Midten et Maleri af Korsfæstelsen; foroven findes Stygge Høgs og Anne Ulfstands Navne og Vaabener. Udskaaren Døbefont, med Himmel, fra Beg. af 17. Aarh. Rigt udskaaren og forgyldt Prædikestol med samme Navne og Vaabener som Altertavlen. I Skibet en Malmlysekrone fra 1629 med Høgernes og Holckernes Vaabener og Bogst. I H — M H. Ligsten over Just Høg til Vang, hans Moder og to Hustruer (med legemsstore Portrætfigurer). Epitafium, opsat 1627 af ovenn. Stygge Høg over hans Forældre og første Hustru.

Sønder Elkjær. 28/4 1355 tilegnede Vald. Atterdag sig „Ellekyer i Kyerræ Herred“ tillige med 11 andre Gaarde i Vendsyssel, som hans Farbroder Erik Menved havde købt og faaet Skøde paa af sin Drost Hr. Niels Olufsen Bild, men som i de flg. urolige Tider uretmæssig vare komne i Adelens Besiddelse (Suhm, Hist. af Danm. XIII S. 397). Før 1327 havde Gaarden tilhørt Hr. Jon Aagesen, 1342 Johs. Palnesen, siden Niels Palk og Marsken Erik Nielsen. En Ætling af sidstnævnte, Fru Hilleborg Gyldenstierne, Knud Ruds, solgte 1625 E. til Jfr. Sophie Høg, der 1633 ægtede Hr. Fr. Reedtz. Efter hende kom den til hendes Broder Gregers Høg, hvis Arvinger 1660 solgte den (30 Td. Hrtk.) til Eiler Frh. Holck, der 1686 solgte den til Kmjkr. Peder Rodsteen; denne solgte den 1689 for 11,600 Rd. til Fru Kirst. Beck († 1719), Fr. Rodsteens Enke, hvis Datter Else Elisab. R. († 1739) arvede E. Den tilfaldt derefter dennes Søsterdatter Kirstine Birg. Bille, der ægtede Schack Vittinghof Greve Holck († 1776), og derefter disses Søn Burchard Georg Greve Holck († 1785), som endnu 1778 ejede E. Senere har den været ejet af Familien Hastrup; Enken efter den sidste († 1858) giftede sig med Thorlund, der 1867 solgte den til sin Svigersøn Kellermann, som 1873 solgte den til Etatsr. A. Branth til Klarupgd., hvis Søn Harald Branth, den nuv. Ejer, straks overtog, men først 1883 købte den. Gaarden er under den nuv. Ejer bekendt for sit Mønsterlandbrug, navnlig sin udmærkede Mælkestamme („Elkjærstammen“), ligesom Ejeren særlig har virket for Rodfrugtdyrkningen og Plantningssagen. — Hovedbygningen bestaar af een Fløj i 1 Stokv., opf. efter en Brand 1887 af røde Mursten i gotisk Stil med Kamgavle og Frontespice. En Sidefløj, ligeledes af røde Mursten, indeholder Økonomilejligheden. Før 1887 bestod Bygningen af 2 Fløje i 1 Stokv., den ene af Egebindingsværk, under hvilken der fandtes Rester af en langt ældre Bygning af røde Munkesten, paa Kampestenssokkel, den anden („Kirkefløjen“) af røde Munkesten paa Kampestenssokkel; den sidste skal til Dels have haft store, rundbuede Vinduer. Borggaarden er helt omgiven af de gamle Grave, i hvis Midte der mod Ø. og til Dels mod N. findes betydelige Rester af tætstillede Pæle. Gaarden er omgiven af et nyt, smukt Parkanlæg.

Vang tilhørte i 16., 17. og Beg. af 18. Aarh. Familien Høg (Jakob H., † ved 1553, Just H., † 1557, Stygge H., † ved 1630, Jens H., † 1648, Gregers H., † 1695, Enken Anne Cathr. Sehested 1723, og Sønnen Major Jakob H., † 1752). Den ved 1514 omtalte Bondeby Vangstorp blev formodentlig afbrudt og lagt under Hovedgaarden. 1752 blev V. (49 og 239 Td. Hrtk.) solgt til Mads Lassen til Rødslet for 19,020 Rd., og efter ham blev den atter solgt 1756 for 24,050 Rd. til Peder Ilum paa Villerup, der 1766 overdrog den for 34,000 Rd. til sin Søn Mads I., der 1767 solgte den til Krigsr. Jens Gleerup, som 1780 overlod den for 30,000 Rd. til sin Søn Severin G., † 1819. Den har derefter været i denne Families Eje (deribl. Niels Jespersen G., † 1839, efter hvem Sønnen, Severin G., overtog den — 49 og 237 Td. Hrtk. — for 92,500 Rd.), indtil den 1899 fra Th. Gleerup overtoges af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse. — Hovedbygningen (1662: 2 Bindingværkshuse, det ene i 1, det andet i 2 Stokv.; Ladegaarden var kort forinden afbrændt) er opf. 1788-89 efter en Brand ved Lynnedslag og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist. I Midtfløjen findes et Værelse, hvis Vægge have Felter, udf. i Stuk. Den er mod N. og til Dels Ø. omgiven af Rester af gamle Grave.

Gaarden Langelund var i 17. Aarh. Præstegaard.

Sulsted var oprindelig et eget Pastorat, men blev vistnok i Slutn. af 16. Aarh. forenet med Hammer, Horsens og Ajstrup Sogne, der styredes af en Præst og en Sognekapellan; 1760 (Reskr. af 19/12 1758) udskiltes Sulsted med Ajstrup som et eget Pastorat.

I Sognet er der fredlyst to Gravhøje.


Eksterne Link