Nebel Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nebel Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Nebel Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vær Sogn

  • 1584 Niels Madsen
  • 1610 Jens Hansen Riber
  • 1649 Erik Clemensen Weile
  • 1664 Jens Pedersen Bay
  • 1687 Laurits Andersen Steenhugger
  • 1714 Mathias Jacobsen Norup
  • 1723 Peder Nielsen Bentzon
  • 1763 Tønnes Schiøell el. Schøell ell. Schiøll
  • 1771 Jens Henriksen Schmidt
  • 1800 Henrik Christopher Schmidt
  • 1848 Frederik Christian Julius Høegh-Guldberg


Følgende beskrivelse af Nebel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nebel Sogn, Anneks til Vær, omgives af dette, Ørridslev, Tolstrup og Hansted Sogne, samt Nordstrand. Kirken, mod V., ligger 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Horsens. De bakkede og især i den nordl. Del højtliggende Jorder ere muldlerede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Aarhus og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2395 Td. Ld., hvoraf 1124 besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 216, Byg 274, Havre 458, Blandsæd til Modenhed 87, Grøntf. 12, Kartofler 6, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 588, Have 27, Skov 97, Moser 4, Kær og Fælleder 7, Hegn 5, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 848 Stkr. Hornkv. (deraf 602 Køer), 281 Faar, 561 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 205 Td.; 43 Selvejergde. med 185 og 49 Huse med 20 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 551 (1801: 343> 1840: 520, 1860: 630, 1890: 566), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbrug, 70 af Industri, 2 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nebel; Serridslev, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Bleld med Skole. Vesterskov, Gd. og Huse. Hovedgaarden Serridslevgaard har 39 3/4 Td. H. (deraf 5 i Kattrup-Tolstrup-Ørridslev Komm.), 469 Td. Ld., hvoraf 62 Skov, Have og Gaardspl., Resten Ager; til Gaarden høre 1 Vandmølle og 7 Lejehuse, tils. c. 5 Td. H., 56 Td. Ld.

Nebel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 156. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Stensballegd.

Kirken er opf. af Stamhuset Stensballegd. 1878 i Stedet for den nedbrudte Nebel Kirke (kun Vaabenhuset, benyttet som Ligkapel, staar tilbage) i gotisk Stil af røde Sten paa Granitsokkel (Arkit.: Ingeniør Clausen, Horsens) og bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn. mod Ø. samt Taarn med Spir mod V.; Taarnets Underrum er Forhal. Kirken har dels aaben Tagkonstruktion, dels Bjælkeloft; stor Spidsbue mellem Kor og Korafslutn. Altertavle og Alterbord, i rig Barokstil, ere fra den gamle Kirke, skænkede 1656 af Henr. Mund og Hustru, med et Maleri (Christus i Emaus) af F. Storch fra 1874 (det ældre Alterbill., Nadveren, hænger i Præstens Kammer). Det øvrige Inventar er nyt. Romansk Granitdøbefont med Relieffer. Smuk 18-armet Messinglysekrone (skal være fra Bergens „Tyskekirke“), skænket af Grev Frijs.

Serridslevgaard skænkedes 1424 til Maribo Kloster af Karine Clausdatter Krumpen og var derefter 1433 bortlejet til Poul Nielsen, 1469 til Peder Andersen, 1518 og 1564 til Søren Mund, hvis Søn Claus 1599 tilbyttede sig Ejendomsret til Gaarden af Maribo Kloster mod Vorninggd. i Hillerslev (se IV S. 237). Hans Enke Kirsten Harbou ægtede Niels Munk, der 1615 skrev sig til S., men siden kom Gaarden til dennes Stifsøn Henrik Mund († 1675), hvis Enke Birgitte Mormand 1682 skødede S. og noget Gods (9, i alt 92 Td. H.) til Jens Mikkelsen Mule; derefter ejedes S. af Kancelliassessor Henrik Mule († 1742), hans Enke Maren Høstmark, hendes 2. Mand Kancellir. Fr. Lautrup, der 1749 skødede S. (19, 13 og 229 Td. H.) til Etatsr. Gerh. Lichtenberg til Engelsholm, hvis Enke Bodil Hofgaard 1768 skødede S. (19, ufri Jord 7, Tiender 87, Bøndergods 361 Td. H.) til sin Svigersøn Major Fr. L. Chr. Beenfeldt († 1801, bekendt fra „den jydske Proprietærfejde“), og hans Enke solgte den for 140,000 Rd. til Generalkrigskommissær Chrf. Dahl; 1825 solgtes den ved Auktion til Majorinde Gersdorff († 1842), og efter Datteren Sophie Charl. G.’s Død solgtes den 1882 ved Aukt. for 441,500 Kr. til H. C. Brodersen fra Flensborg, hvis Dødsbo nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. med høj Kælder, er opf. 1777 (Vaaben samt Aarst. staar over Døren).


Eksterne Link