Nørholm Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørholm Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Nørholm Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra 1782 til 1826 fælles med Restrup Kapel der var beliggende i Sønderholm Sogn

  • 15?? Peder Nielsen
  • 15?? Jens Stinger
  • 1584 Christen Lauritsen Libbert (Lebbert)
  • 15?? Peder Sørensen
  • 1614 Mogens Thomsen Wiingaard
  • 1636 Jens Jensen Sjørslev (Sørsløff)
  • 1670 Peder Jensen Nørholm
  • 1698 Niels Lauritsen Ursin
  • 1746 Jens Lauritsen Hass
  • 1747 Svoger Christian Frederik Nielsen Ursin
  • 1782 Søren Møller
  • 1792 Holger Andreas Christiansen Wedsted
  • 1800 Gottfred Heineth
  • 1818 Laurits Ottesen

Følgende beskrivelse af Nørholm Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørholm Sogn omgives af Sønderholm Sogn og Limfjorden. Kirken, mod. N., ligger omtr. 1 1/2 Mil V. for Aalborg og 1 Mil N. N. Ø., for Nibe. De i Midten højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede med Sand og Kalk til Underlag; i den østl. Del og langs Limfjorden er der Engjord.

Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 944 besaaede (deraf med Rug 235, Byg 253, Havre 271, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 21, Grøntf. 6, Kartofler 142, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 284, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1293, Have 11, Skov 15, Moser 10, Kær og Fælleder 927, Heder 130, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 271 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 554 Køer), 961 Faar, 549 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 43 Selvejergaarde med 173, 1 Fæstegd. med 6, 50 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 610 (1801: 490, 1840: 648, 1860: 589, 1880: 583), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 479 af Jordbr., 25 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørholm med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Klithuse eller Klitgaards Fiskerleje med Skole. Porsheden, Gde. og Huse. Klitgaard har 17 3/8 Td. Hrtk., 288 Td. Ld., hvoraf 98 Kær, 10 Plantage, Resten Ager.

Nørholm S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 378. Lægd. Kirken tilhører Baronesse O. Juel-Rysensteen.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og et oprindeligt Vindue ere bevarede. I Skibets Sydmur er indsat flere Sten med indhuggede Fremstillinger (Agnus Dei, Kors osv.). Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælvinger fra gotisk Tid. Taarnet er fra gotisk Tid, af Granitkvadre og Mursten. Taarnrummet, med Krydshvælving, har tidligere været forbundet med Skibet ved en nu tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset, af Mursten, er samtidigt med Taarnet. Muret Alterbord. Trefløjet, udskaaren Altertavle fra Beg. af 16. Aarh. med Korsfæstelsen i Midtfeltet og Helgenbilleder af Knud Konge og St. Dominicus og bl. de udskaarne Figurer paa Indrefeltet Bisp Jens Andersen Beldenak (se Henry Petersen, Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. 89 flg., og A. Heise, Hist. Tidssk. 6. R. III S. 433 flg.). Kalk og Disk fra 1576. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er givet 1632 af Poul Nielsen Kraas og Hustru. I Kirkens Vestende et Pulpitur. Epitafier over Søren Bertelsen Kierulff, † 1659, og Hustru, og over Mads Sørensen og Hustru, opsat i deres levende Live 1664. I Kirken er fundet Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1500 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 48).

Las Dan i Nørholm nævnes 1458. Endnu 1573 nævnes Nørholms Birk.

Klitgaard ejedes 1677 af Generalmajor H. Fr. Levetzau. Den nuv. Ejer, P. Bjerre, købte den 1899 for 50,000 Kr.

Nørholm var et eget Pastorat, indtil det midlertidigt forenedes med Sønderholm-Frejlev ved Reskr. af 14/4 1826; 1882 blev det atter selvstændigt.


Eksterne Link