Kragelund Sogn
Kragelund sogn er et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hids Herred Viborg Amt. I sognet ligger Kragelund Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Kragelund Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Kragelund Sogn omgives af Annekset Funder, Balle og Sejling Sogne, Lysgaard Hrd. (Vinderslev og Torning S.) og Engesvang Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 3/4 Mil S. for Viborg og 1 1/4 Mil V. N. V. for Silkeborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Rishøj, 336 F., 105,5 M.) ere dels muldlerede med Ler- og Grusunderlag, dels sandmuldede. En Del Hede- og Mosestrækninger. Vands og Stenholt Skov. Den paa Grænsen af Funder Sogn liggende Bølling Sø er nu udtørret.
Fladeindholdet 1896: 13,626 Td. Ld. (heri medregnet de 7010 Td., der ere udskilte til Engesvang Sogn, se S. 766; Sognet er altsaa nu 6616 Td. Ld.), hvoraf 3904 besaaede (deraf med Rug 975, Byg 371, Havre 1875, Boghvede 103, Bælgsæd 14, Spergel 19, Blands. til Modenh. 88, Grøntf. 76, Kartofl. 245, andre Rodfr. 132, Havesager 5), Afgræsn. 2997, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 1602, Have 67, Skov 338, ubevokset 86, Moser 1108, Kær og Fælleder 206, Hegn 13, Heder 3090, Flyvesand 52, Veje og Byggegr. 158, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: (alene for det nuv. Kr. Sogn): 241 Heste, 833 Stkr. Hornkvæg (deraf 579 Køer), 756 Faar, 489 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesv. Sogn) 1895: 101 Td.; 29 Selvejergaarde med 48, 223 Huse med 53 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1475 — det nuv. Kr. Sogn 1/2 1901: 851 Indb. — (1801: 391, 1840: 544, 1860: 796, 1880: 1190), boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat. Virksomh., 990 af Jordbr., 5 af Gartneri, 146 af Industri, 32 af Handel, 192 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kragelund med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), 2 Købmandshdlr., Mølle og Kro; Refshale; en Del af Stenholt (Resten i Engesvang S.). Malmhøj, Buskhede og Sindinghede, Huse. Kolonier paa Heden: Christianshøj med Skole, Frederiksdal med Forsamlingshus (opf. 1898); Neder-Frederiksmose med Fattiggaard (opr. 1882, Pl. for 26 Lemmer). Charlottenlund, Gd. med Teglværk.
Kragelund S., een Sognekommune med Annekset og Engesvang S., hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 82a. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og nogle af Vinduerne tilmurede). Paa Sydportalens Tympanon, med 2 Løver, staar med Runeskrift: „Ase bad Wagh rist“ (afdækket 1879). Taarnet, forneden af Granitkvadre fra en nedreven romansk Kirke, foroven af Munkesten i Munkeskifte, var oprindl. aabent mod V.; (Aarst. 1768 paa Vestmuren). Vaabenhuset er, ligesom Taarnet, af romanske Kvadre, formodentlig fra den nedbrudte Kirke i Engesvang. Kirken er restaur. i de allersidste Aar. Ny Altertavle med Gibsfigur. Malmstager, skænkede 1631 af Peder Nielsen, Skriver i Staxhede, til Minde om hans Fædre, der ere begr. i Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1645 af Præsten Mads Andersen Bering, † 1697, og Hustru, hvis Ligsten er indsat i den tilmurede Norddør, over hvilken et gmlt. Træbillede; i Koret deres Epitafium. Et Par Stolestader ere fra 1654. I Skibets Vestende et Pulpitur fra 1647. Series pastorum.
Refshale blev 1459 af Laur. Pedersen Kruse skødet til Alling Kloster. — Fraaslund Byggested i Kr. Sogn nævnes 1452. — De ovenn. Kolonier paa Heden bleve anlagte omtr. 1765.
Paa Kongehus Bakke Ø. for Kragelund By skal der ifl. D. Atl. (IV S. 473) have staaet „Fr. II’s Jagthus“, hvoraf der da endnu saas Rudera; nu findes der intet. — Ved Stenholt staar i et Havegærde en Sten med stærkt slidt Indskrift, tidligst fra 16. Aarh.
