Horsens Kloster Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horsens Kloster Sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Horsens Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I Horsens Kloster Sogn ligger Hospitalskirken og Klosterkirken.

Kloster Sogn blev i 1904 udskilt fra Vor Frelsers Sogn. En del af Kloster Sogn blev i 1971 udskilt til Sønderbro Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste



Følgende beskrivelse af kirken er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Horsens Købstad for mere info om byen og området.

Klosterkirken, mellem Borger- og Aagade, er det tidligere Graabrødreklosters Kirke og vistnok stammende fra Klosterets Anlæggelse i 2. Halvdel af 13. Aarh. (se under Hist.); 1532 blev den som nævnt af Fr. I skænket Byen til Sognekirke. Kirken, der har dannet Klosterets nordl. Fløj, er opf. af røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af et treskibet Langhus og et smallere Kor med lige Gavl og en slank Tagrytter over Skibets Østende. Kirkens indvendige Længde er 74 Al., deraf Korets 31 1/2; Langhusets Bredde er henved 27, Korets henved 12 Al. Bygningen er ikke fra een Tid. Kernen i dens Murværk er en mindre Kirke, der skriver sig fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvad der kan ses baade i Skib og Kor, som for oven afsluttes af en endnu bevaret rundbuet Frise, under hvilken ses Overdelen af flere svagt spidsbuede Vinduer. I gotisk Tid har man saa forhøjet Murværket paa Højkirken over 5 Al. over Frisen, og man har i det nye Murværk anbragt paa hver Side 4 smukke, spidsbuede Vinduesaabninger, omtr. som Triforiebuer, omkring hvilke der ind mod Skibet afsattes Leje til 4 Hvælvinger; udvendig afsluttedes Murværket med en profileret Gesims. Men uvist af hvilken Grund er denne oprindelige Plan for Kirkens Udvidelse ikke kommen til Udførelse. Kun i Koret, der har rund Korbue ind til Skibet, blev den gennemført, idet den dækkedes af 4 spidsbuede, 18 Al. høje Hvælvinger. Under Triforierne i Højkirken spændtes derimod 3 lavere Hvælvinger (15 Al. fra Gulvet), der bares af murede profilerede Piller paa hver Side og ikke svarede til Triforierne og de oprindl. paatænkte 4 Hvælvingsfag; mellem Pillerne førte Spidsbuer ind til Sideskibene, der dækkedes hver af 4, 11 Al. høje Hvælvinger. Tillige forlængedes Kirken mod V. med eet Hvælvingsfag. Disse Byggeforetagender ere maaske udførte ved Aar 1500 (ved Klosterets Brand 1497 led Kirken ogsaa; det øverste af Muren havde ved sidste Restauration Spor deraf). Maaske har ogsaa alle 3 Skibe ved den Lejlighed faaet det fælles Tag, som Kirken havde indtil den sidste Restauration. Ogsaa det ved Korets nordøstl. Hjørne staaende tikantede Trappetaarn, der fører op til Rummet over Hvælvingerne, er vel fra den Tid. Derimod har Kirken aldrig haft noget Taarn. Kirkebygningen blev i Aarenes Løb mere og mere forvansket og mistede for en stor Del sit karakteristiske Præg; navnlig er den bleven mishandlet ved en Restauration 1737-38, efter at en Synsforretn. 1736 havde vist, at Hvælvingerne vare brøstfældige og næsten faldefærdige, Sydmuren var trykket udad og revnet fra øverst til nederst, Taget forfaldent, Inventariet næsten ubrugeligt, osv. Ved Restaurationen mistede Ydermurene saa godt som alle arkitektoniske Prydelser, Murværket omsattes med smaa, gule Mursten, ja Sydmuren skalmuredes helt med saadanne; paa Sydsiden vare Vinduerne smaa og rundbuede, paa Nordsiden større og dels rund-, dels spidsbuede. I det Indre fornyedes bl. a. Stolene, navnlig ved Hjælp fra Etatsr. G. Hansen Lichtenberg, ligesom der ogsaa fra andre Privatmænd ydedes Bidrag. I Slutn. af 18. Aarh. ophørte Kirken som nævnt S. 58 at være Sognekirke, og fra 1797 henstod den saa godt som ubenyttet; kun i en enkelt Sommer var den i kort Tid i Brug, medens Vor Frelsers Kirke repareredes, og i Krigen 1848-50 anvendtes den til Depot. I 1862 blev den underkastet en foreløbig Reparation paa Grund af den projekterede Istandsættelse af Vor Frelsers Kirke, og under denne benyttedes Klosterkirken 1864-66, ligesom 1879-80 under Vor Frelsers Kirkes ydre Restauration. Men i øvrigt brugtes den som Ligkapel indtil 1888, da den for at kunne tjene som Byens anden Kirke blev gennemgribende restaureret under Ledelse af Prof. H. B. Storck (Konduktør: Arkitekt Estrup). Restaurationen, der kostede omtr. 115,500 Kr., var færdig i April 1892; Kirken indviedes 21/1 1894.

Restaurationen gik ud paa saa vidt mulig at give Kirken den Skikkelse, som var paatænkt efter Planen i Slutn. af Middelalderen. Højkirken flk saaledes 5 Hvælvingsfag, Hvælvingerne hævedes til samme Højde som Korets, saa at Triforierne kom til Syne, Pillerne ombyggedes, Vinduerne restaureredes, alt efter de Former, der fandtes i Koret, Kirken fik nyt Tagværk, særskilt for de 3 Skibe, saa at Gesimsen atter blev fremdragen, Taget tækkedes med Bly, og til Brug for Klokken opførtes Tagrytteren; Vinduerne fik blyindfattede Ruder, Gulvet i Kirken lagdes med Fliser med paatrykt Mønster, og Terrænet om Bygningen blev reguleret. Særlig smukke ere de to Gavle, Vestgavlen med sine tre store spidsbuede Vinduer og sine Blindinger, Østgavlen (se Vignetten S. 56) med sit ene store Vindue og sine Blindinger samt Trappetaarnet, der fik spidst, mangesidet Spir. Kirken har to Indgange, nemlig Hovedindgangen paa Langhusets Nordside helt mod V., indenfor hvilken der er en Forstue, og en anden paa Sydsiden helt mod Ø. tæt ved Koret. Ved Restaurationen udbedredes tillige Inventariet, og der indlagdes Varmeapparat og Gas.

Af det rige gamle Inventar, der er fra de forskelligste Tider, fra Middelalderen til op i 18. Aarh., nævnes: I Koret, der er hævet et Par Trin, staar den rigt udskaarne, stærkt forgyldte Altertavle med en Midttavle, hvori Korsfæstelsen med mange Figurer, to Sidetavler med 12 Apostel- og 4 Helgenfigurer og et Fodstykke med de hellige tre Konger; Tavlen, fra omtr. 1500, er repareret 1706 (paa Bekostning af Maren Pedersd. og Karen Hansd., Enker efter Kirkeværge Mads Jørgensen Kølholt og Handelsmd. Søren Maltesen) og 1892. Paa hver Side af Koret staa 9 Munkestole fra Slutn. af 15. Aarh., med udmærket udsk. Panelværk og Endestykker, paa hvilke udsk. Billeder af Apostlene, Helgener og 4 Vaabenskjolde, der vise, at Stolene ere bekostede af Erik Ottesen Rosenkrantz og Niels Manderup til Barritskov; paa Undersiden af 3 af Sæderne er der store udsk. Hoveder. Nogle lign. Korstole, som før have staaet op ad Gitteret, der skiller Koret fra Kirken, ere nu flyttede ned til Vestmuren. Det stærkt forgyldte Trægitterværk mellem Kor og Kirke, med store Figurer, Malerier m. m., er bekostet 1679 af Jens Nielsen Thonbo og 1702 forgyldt og stafferet af Handelsmd. Henr. Lichtenberg og Hans Christensen. Oven over Gitret er anbragt et stort Krucifiks (restaur. af Morten Cordtsen 1720), der naar helt op til Korbuen. Prædikestolen, der bæres af Marie med Barnet, og som har en Del Figurer og Lydhimmel, er som nævnt S. 59 fra Vor Frelsers Kirke. Den gamle, romanske Granitdøbefont, med Dyrefigurer og Rebsnoning paa Kummen, staar for Østenden af det nordl. Sideskib, indhegnet af en udsk. Funtelukkelse med Englefigurer og Ornamenter, bekostet 1716 af Borgmester Stefan Rasmussen Hofgaard. Orgelet, over Forstuen, er anskaffet ved sidste Restauration (det tidligere Orgel, bekostet 1739 af Peder Thomassen Bering, var anbragt midt paa den nordl. Side af Midtskibet paa et Pulpitur, der med Orgelet fjernedes 1863). Stolene, som nævnt, fra 18. Aarh. ere malede med barokke, symbolske Billeder som Stolene i Søndersogns Kirke i Viborg, med Aarstal 1738 og Navnet M. Chr, Thrane. Paa hver Side af Koret for Enden af Sideskibene er der et Kapel med muret Begravelse under. I det nordl. Kapel (hvælvet), hvortil der fra Koret er Opgang, skilt ved et Jærngitter, findes 3 Kister og et stort Marmormonument med Portrætmedaillon over Kammerassessor, Apoteker Gotfred Schmidt, † 1773 (Stamfader til Familien v. Schmidten) og to Hustruer. I det sydl. noget større Kapel (Bjælkeloft), med Portal og Jærngitter ud til Sideskibet og en rund Aabning ud til Koret, hænge to sorte Marmortavler, der fortælle, at her ere begr. to russiske Prinser Peder, † 1798, og Alexis, † 1787, og deres Søstre Catharina, † 1807, og Elisabeth, † 1782 (se under Hist.); deres Kister ere satte ned under Gulvet, og Kapellet er tomt. I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib findes det Lichtenbergske Gravkapel, skilt fra Hoved- og Sideskib ved smukke Jærngitre (uden for Gitret ved Sideskibet et smukt udsk. Trægitterværk med Indskrift, at denne Begravelse har Chr. Nielsen Thonbo og Hustru ladet indrette 1675); det er indrettet 1738 af Etatsr. Gerh. Hansen Lichtenberg, † 1764, der er begr. her med sin Hustru Bodil Hofgaard, † 1795, deres Børn og hans Forældre Handelsmd. Hans Christensen, † 1740, og Gedske Lichtenberg, † 1697, samt hans Morbroder Handelsmd. Henr. Lichtenberg, † 1745 ; i Kapellet findes 2 Marmorkister med G. Lichtenbergs og Hustrus Lig og et kostbart, over 9 Al. højt Marmorepitafium, udf. af Didr. Gercken; Nedgangen til den nu tomme Gravkælder er fra Sideskibet. Af de mange andre, til Dels pragtfulde Epitafier nævnes: i Koret: over 1) Borgmester Jørgen Hansen Høgsbro, † 1697, og Hustru Maren Jensdatter Thonbo, † 1686, 2) over Kancellir. Joch. Lichtenhjelm, † 1775, og hans to Hustruer, 3) over Borgmester Anders Jørgensen, † 1620, og hans Hustru (med Billeder af dem og Børn), 4) over Borgmester Jørgen Christoffersen Blimester, † 1697, og Hustru. Paa den sydl. Pille ved Opgangen til Koret er et stort Epitafium over Borgmestrene Hans Olufsen Riber, † 1615, og Ernst Ernstsen Baden, † 1656, med den førstes Hustru Ane Hansdatter Svane, † 1634, og deres Datter, g. m. Baden (paa Epitafiet er der Billeder af 12 Personer, hvoraf 6 Børn: man har gættet paa, at de forestille Historiografen Hans Svaning, † 1584, Ane Svanes Fader, med Hustru og Børn). Paa den tilsv. nordl. Pille Epitafium over Raadm. Oluf Ibsen, † 1644, og to Hustruer (afb. i Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. Pl. 6). I Midtskibet Epitafier over Købmd. Jens Jørgensen Lindvig, † 1689 (med hans Billede i hvidt Marmor og 4 Figurer hentydende til Handelsstanden), og Chr. Thonboe til Jensgd., † 1707. I nordl. Sideskib er der en Begravelse (Marmortavle) for den Lillienskjoldske Familie, indrettet 1798 af Enken efter J. G. Lillienskjold († 1796). Af Ligsten ere kun faa bevarede, alle nu indsatte i Væggene, bl. a. over de to ovenn., Borgmester Anders Jørgensen og Raadmd. Oluf Ibsen, over Handelsmd. Peder Jørgensen Flensborg, † 1714, og 2 Hustruer, over Raadmd. Joh. Andersen, † 1674, og Hustru (se Vor Frelsers Kirke S. 59), og over Præsten Hans Knudsen og Hustru, begge † af Pesten 1619, samt deres Datter og hendes Mand, Raadmd. Hans Kalesen Høg, † 1678. I Vaabenhuset findes 3 Ligsten, deraf en over Raadmd. Thomas Pank, † 1741, og Hustru. Af de mange, der have været begr. i Kirken, nævnes en fynsk Adelsmand, fra Sandagergd. (?), † 1561 (efter Sagnet under en Dans paa Stjernholm), og Rigshofm. Ejler Hardenberg til Mattrup og Vedtofte, † 1565.

Ved Restaurationen 1862 fandtes nogle Kalkmalerier (Korsfæstelsen, Nedtagelsen af Korset, Opstandelsen) paa Muren i det nordl. Sideskib, fra Midten af 15. Aarh., ligeledes et paa Korets Østmur (den hellige Christoffer) og paa Hvælvinger og Ribber nogle Dekorationer; senere er der paa Korets Nordmur fremdraget to adl. Vaabenskjolde (se M. Petersen, Kalkm. S. 16).

Klosterkirken ejer sig selv. Den har Formue fælles med Vor Frelsers Kirke (se S. 61).

Kirkegaarden, omtrent 1 Td. Ld., der omgiver Kirken paa alle Sider og var Byens eneste Kirkegaard fra 1575 til 1836, bruges nu ikke mere (det sidste Lig jordedes her 1896). Tidligere skiltes den fra Borgergade ved en omtr. 3 Al. høj Mur, i hvis vestl. Del der var 9 rundbuede Nicher; Muren erstattedes 1896 med et Jærngitter med Granitpiller. Paa Kirkegaarden er et 1888 opf. Ligkapel af Træ og mange bevarede Grave med Gravsten og Mindesmærker, deribl. ved Gitret ud mod Borgergade et over Horsens lærde Skoles Rektor Oluf Worm, † 1830 (en sleben Granitsten med fritst. Vase med Relief, inden for et Jærngitter), rejst 1836 af Disciple. Ved den sydl. Kormur staa flere udhugne Granitsten, deribl. en Portal med en Halvsøjle og en Tympanon med Christus og en Figur paa hver Side, samt en anden Tympanon med Dyrefigurer m. m. I Kirkens Nordmur har der været en lille tilgitret Aabning ned til et Gravkammer under nordl. Sideskib (et helt ugrundet Sagn har sat Aabningen og den ene Tympanon med Christusfiguren, der før har haft Plads i Nærheden, i Forbindelse med en Nonne, der skulde være indmuret der).



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Horsens_Kloster_Sogn&oldid=7508"